Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forchhammer, Johan Georg - Forchhammer, Johannes Georg - Forchhammer, Johannes Nicolai Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prof. mineralogiæ ved Univ. I disse Stillinger
virkede han til sin Død.
I de over 40 Aar, hvori F. var knyttet til
Univ. og Polyteknisk Læreanstalt,
offentliggjorde han et meget stort Antal (c. 200) større og
mindre Afh., hvoraf dog en ikke ringe Del er
Gentagelser. Hans Arbejdsomraade var efter
Nutidsbegreber meget omfattende; det strakte
sig lige fra Kemi gennem Mineralogi og
Krystallografi til næsten alle Geologiens Grene; kun
Palæontologien stod F. fremmed over for, et
Forhold, der giver sig til Kende i fl. af hans
Afh., og som bevirkede, at han undertiden
kunde tage fejl m. H. t. Aflejringernes
Aldersforhold. Størst Bet. fik F.’s Undersøgelser af
Danmarks geol. Bygning, som før hans Tid var saa
lidet kendt, at hans Arbejde her maa siges at
være banebrydende. Efter nogle mindre Afh.,
der særlig drejede sig om vore Kridtdannelser,
offentliggjorde han 1835 som den første
sammenhængende Fremstilling af Danmarks geol.
Bygning en større Afh. »Danmarks geognostiske
Forhold, for saa vidt de er afhængige af
Dannelser, der er sluttede« (det første paa Dansk
trykte Universitetsprogram). 2 Aar senere
udgav han »Om de bornholmske Kulformationer«,
der var den første udførlige Beskrivelse af
disse Dannelser. Et Par mindre Afh. drejede
sig om »Nyere Kridt«, og i »Om Færøernes
geognostiske Beskaffenhed« (1824)
offentliggjorde han de geol. Resultater af Rejsen til disse
Øer. Ogsaa vor Tertiærformation og alluviale
Dannelser var Genstand for hans
Undersøgelser, ligesom han havde Opmærksomheden
henvendt paa de siden Tertiærperioden stedfundne
Niveauforandringer. Som Forklaring af
Morænelerets Dannelse forkastede han baade
Seefström’s »Vandflod« og Agassiz’ Glacialteori og
opstillede en selvstændig Teori, iflg. hvilken
Moræneleret skulde skyldes Eruptioner af
Dyndvulkaner, der havde løsrevet
Undergrundens Stenarter og bragt dem op til Overfladen.
Trykningen af en paa Tysk skrevet »Danmarks
Geologi« standsedes ved Udbrudet af Oprøret
1848, og en senere paatænkt dansk Udg. blev
ligeledes opgivet. Derimod har man i en Afh.
»Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske
Forhold i deres Afhængighed af Landets indre
geognostiske Bygning« (Universitetsprogram
1858) en Oversigt over de vigtigste Resultater af
hans geol. Undersøgelser af Landet.
Af F.’s mange Arbejder paa den kem.
Geologis Omraade behandler en Del Feldspatens
Omdannelse til Kaolin og Ler samt Kogsaltets
Indvirkning paa Mineraldannelsen. I denne
Forbindelse kan ligeledes nævnes hans kem.
Undersøgelser af Havets Dyr og Planter, men
dog først og fremmest af Havvandets
Sammensætning (»Om Søvandets Bestanddele og deres
Fordeling i Havet«, 1859). F. viser her, at en
stor Del af de da kendte Grundstoffer kan
paavises i Havvandet ell. i de marine Organismer,
og han giver en af Kort støttet Oversigt over
Saltmængdens Variation i Havvandet. Ved
dette sidste Arbejde blev F. en af den moderne
Hydrografis Grundlæggere.
Af F.’s mange andre Arbejder kan navnlig
fremhæves hans »Lærebog i Stoffernes alm.
Chemi« (1842), som i omtr. 40 Aar var den
bedste danske Lærebog i Kemi.
F. var en fortrinlig Lærer, men han
dannede dog ingen Skole, vel navnlig fordi hans
Interesser var spredte over saa vidt et Felt.
Hans Virksomhed faldt i et Tidsrum, hvor
Naturvidenskaberne gjorde usædvanlig store
Fremskridt, og F. søgte stadig at gøre sin
omfattende Viden nyttig for Almenheden. Paa
talrige Landmandsforsamlinger var han en yndet
Foredragsholder, og ofte afæskede
Autoriteterne ham hans Mening, naar det gjaldt praktiske
Foretagender, som havde Berøring med Kemi
ell. Geologi (Saltværket ved Oldesloe,
Gipsbrudet ved Segeberg, et paatænkt Jernværk til
Udsmeltning af Myremalm i Jylland, Kbhvn’s
Vandforsyning o. s. v.). Endelig kan i denne
Sammenhæng nævnes hans Arbejde ved
Oprettelsen af »Rosenborg Brøndanstalt«.
Allerede 1825 blev F. Medlem af det kgl.
danske Videnskabernes Selskab, og 1851 valgtes han
efter H. C. Ørsted’s Død til Selskabets Sekretær.
Ogsaa i Udlandet vandt hans Arbejde stor
Anerkendelse, og mange videnskabelige Selsk.
hædrede ham ved at optage ham som Medlem.
J. P. R.
Forchhammer [↱fårkam´ər], Johannes
Georg, nedenn. J. N. G. F.’s Søn, f. 22. Maj
1861 i Aalborg. Han blev cand. polyt. 1885, var
Timelærer ved Metropolitanskolen 1886—91,
Lærer i Fysik ved Søofficersskolen 1888—91 og fra
1891 Forstander for den kgl. Døvstummeskole i
Nyborg; 1909 forflyttedes han til det kgl.
Døvstummeinstitut i Fredericia. Han har opfundet
Fonoskopet og sammen med J. Petersen udg.
et Par Lærebøger i mek. Fysik og Astronomi.
Ved en Afh. om Nødvendigheden af sikre
Meddelelsesmidler i Døvstummeskolen, der bl. a.
indeholder den af ham opfundne
Lydretskrivning og det ligeledes af ham konstruerede
Mundhaandsystem, erhvervede han 1903
Doktorgraden i Filosofi, og han har i øvrigt
deltaget ivrigt i Diskussionen om
Døvstummeopdragelsen ved Artikler i Tidsskr og Blade.
Ogsaa for Afholdssagen og Idosproget har han
udført et stort Arbejde.
F. B.
Forchhammer [↱fårkam’ər], Johannes
Nicolai Georg, dansk Filolog og
Skolemand, f. i Kbhvn 20. Marts 1827, d. smst. 19.
Juli 1909, blev Student 1843 og tog filologisk
Embedseksamen 1849. 1852 disputerede han for
Magistergraden og foretog derefter med
offentlig Understøttelse en Udenlandsrejse, hvorefter
han privatiserede som Lærer i Kbhvn og holdt
samtidig som Privatdocent Forelæsninger ved
Univ. 1859 blev han Overlærer ved
Katedralskolen i Aalborg og 1868 Rektor smst., hvorfra
han 1872 forflyttedes til Herlufsholms Skole.
Foruden en Mængde filologiske Afh. i forsk.
Tidsskr har han udg. en meget benyttet lille
lat. Læsebog (1846), en Samling lat. Stiløvelser,
en Vejledning til Italiensk, Overs. af Plautus
og i »Dansk Maanedsskrift« en Rk. Afh.,
vedrørende Sveriges og overhovedet Nordens
Historie i Beg. af 19. Aarh. En kort Tid deltog
han i det politiske Liv (som Landstingsmand
1866—68), men opgav det, da han blev Rektor.
Han tog sin Afsked 1892. Som Skolemand og
Pædagog nød F. høj og fortjent Anseelse.
Cl. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
