Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fordøjelse - Fordøjelsesbesværligheder - Fordøjelsesorganer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længere har Æggehvidestoffernes kemiske
Egenskaber; 2) Pankreasamylasen, der fuldender
Nedbrydningen af de stivelseagtige Stoffer til
Sukkerarter; 3) Lipase, som spalter
Fedtstofferne Glycerin og Fedtsyrer.
I Bugspyttet findes dog flere af Fermenterne
ikke færdigdannede, men kun som uvirksomme
Forstadier; f. Eks. findes der uvirksomt
Trypsinogen, som først omdannes til virksomt
Trypsin ved Paavirkning af et Stof, Enterokinase,
der forekommer i Sekretet fra Kirtlerne i
Tyndtarmens Væg. Galden medvirker til at opløse
Fedtstofferne, saa at de lettere paavirkes af
Lipasen, men indeholder ingen rigtige
Fermenter. Sekretet fra Kirtlerne i Tarmvæggen
(Tarmsaften) indeholder Fermentet Erepsin, der
yderligere paavirker Æggehvidestoffernes
Nedbrydningsprodukter. I Tyndtarmen sker
Opsugningen (Resorptionen) af Fødens Stoffer:
Æggehvidestofferne efter Nedbrydning til
Aminosyrer, Kulhydraterne efter Nedbrydning til
Sukker og Fedtstofferne efter Spaltning til
Glycerin og Fedtsyrer. Mange af Fødens Stoffer,
særlig dens Æggehvidestoffer, vilde virke
skadeligt, hvis de direkte indsprøjtedes i Blodet.
I den fuldstændig omdannede Form, i hvilken
de opsuges, er disse Stoffer ikke skadelige.
For en stor Del resorberes Vandet ogsaa i
Tyndtarmen, men dens Indhold holder sig dog
flydende. Tyndtarmen er lang, hos Mennesket
c. 7 m. Indholdet befordres igennem den ved
Bevægelser af Muskulaturen i dens Væg.
Bevægelserne er af fl. Arter, den vigtigste Form
er den saakaldte Peristaltik, der bestaar i en
successiv Kontraktion af det ringformede
Muskellag om Tarmen, saaledes at der løber
Kontraktionsbølger hen over Tarmen fra Maven mod
Endetarmen. Paa faa Timer passerer Føden den
lange Tyndtarm og kommer over i Tyktarmen.
Tyndtarmen ender ved den Bauhin’ske Klap,
hvor der findes en Ringmuskel (Sphincter).
Tarmkanalen fortsættes paa den anden Side
af den Bauhin’ske Klap i Tyktarmen (Colon),
hvis første Afsnit kaldes Blindtarmen (Coecum),
medens sidste Afsnit hedder Endetarmen
(Rectum). I Tyktarmen sker der ingen væsentlige
Fordøjelsesprocesser, men en stor Del af
Indholdets Vand opsuges, og herved dannes den
normale Afføring (Fæces). Passagen gennem
Tyktarmen er langsom (12—24 Timer) og
foregaar vistnok hovedsagelig ved
Tarmvægmuskulaturens Peristaltik, ligesom i Tyndtarmen. Ved
Endetarmsaabningen findes en indre og en ydre
ringformet Lukkemuskel. Afføringen udtømmes
normalt 1—2 Gange i Døgnet.
I hele Tarmkanalen foregaar der kemiske
Processer i Tarmindholdet, fremkaldt af
Bakterier og Gærsvampe. Med Føden optages
mange Bakterier, men største Delen af disse
dræbes af Saltsyren i Maveindholdet. I
Tyndtarmen er Bakterievirksomheden forholdsvis
ringe, men i Tyktarmen foregaar der
omfattende Forraadnelsesprocesser, fremkaldt af
Bakterier i Indholdet. Herved dannes Afføringens
ildelugtende Luftarter (Svovlbrinte o. a.) samt
mange andre Substanser (Indoxyl, Scatoxyl m.
fl.), hovedsagelig ved Forraadnelse af
Æggehvidestoffernes Rester.
Med Plantenæringsstoffer optages i ret store
Mængder Substanser, som ikke paavirkes af
F.-Fermenterne. Det vigtigste af disse Stoffer er
Cellulose. Ved Gærings- og
Forraadnelsesprocesserne omdannes imidlertid en Del af Cellulosen
til Substanser, som kan opsuges og gøre Nytte i
Stofskiftet. De bakterielle Processer faar herved
nogen Bet. for Organismen. Enkelte Forskere
(Metschnikoff o. a.) har opstillet den Hypotese,
at de bakterielle Forraadnelsesprocesser i
Tyktarmen gjorde Skade, idet der skulde dannes
giftige Stoffer, som opsugedes og efterhaanden
fremkaldte sygelige Forandringer
(Aareforkalkning). Saadanne giftige Stoffer er dog aldrig med
Sikkerhed paaviste.
Afføringen bestaar af Føderester, Rester af
F.-Sekreterne og Bakterier. Dens brune Farve
skyldes omdannet Galdefarvestof. Afføringens
Mængde pr. Døgn varierer stærkt (100—250 g),
men er altid ringe i Forhold til den optagne
Fødemængde, thi af de alm. Fødemidler
fordøjes 80—99 %, som oftest i Gennemsnit c. 90
%. Afføringens Mængde er ringe ved Ernæring
med mange dyriske Næringsmidler, men stor
ved vegetabilsk Kost, særlig hvis denne
indeholder mange ufordøjelige træagtige Stoffer og
megen Cellulose (Kaal, Purrer o. l., til Dels
groft Rugbrød). Nedenstaaende er angivet, hvor
stor en Brøkdel der fordøjes og opsuges af
nogle alm. Fødemidler:
Franskbrød 98 %, Sigtebrød 96 %, Rugbrød 87
%, Kartofler 97 %, Kød, Æg og Mælk 97—99
%, Gule Ærter 91 %.
F. i Dyreriget. Hovedprincipperne er de
samme som ved Menneskets F., men i
Enkeltheder forekommer der store Afvigelser.
Knusningen af Føden foregaar ikke altid i
Mundhulen alene, hos Fuglene f. Eks. for en væsentlig
Del i Kroen, hos Hajerne til Dels i Maven.
Drøvtyggerne gylper Maden op og tygger den
to Gange. I de første Afsnit af Drøvtyggernes
kompliceret byggede Mave (Vommen,
Kongehætten) afsondres der ingen Mavesaft, men her
foregaar omfattende bakterielle
Nedbrydningsprocesser, særlig af Fødens Cellulose, som
derved for en stor Del bliver fordøjelig. Hos
andre Planteædere (Hesten) foregaar lgn.
Processer i deres mægtigt udviklede Blindtarm. Hos
enkelte laverestaaende Dyr (Snegle, Melorme)
findes Fermenter, som fordøjer Cellulose.
(Litt.: O. Cohnheim, »Die Physiologie der
Verdauung« [1908]; P. J. Pawlow, »Arbeit
der Verdauungsdrüsen« [1898]; W. B.
Cannon, The mechanical factors of digestion
[1911]).
L. F.
Fordøjelsesbesværligheder, d. s. s.
Dyspepsi.
Fordøjelsesorganer har den Opgave at
bearbejde Føden saaledes, at dens til Ernæringen
brugelige Bestanddele opløses og bringes i en
saadan Form, at de kan optages af Blodet, for
derefter med dette at føres rundt til Legemets
enkelte Dele, medens de ufordøjelige Rester af
Føden atter maa skaffes ud af Legemet. Skønt
alle levende Væsener har et Stofskifte og
derfor maa optage Næringsmidler til Erstatning for
de forbrugte og udskilte Stoffer, findes der dog
ikke faa lavere Dyr, der helt mangler særlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
