Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forges les Eaux - Forgiftning - Forgiftning (af Fisk) - Forglasning - Forglemmigej - Forglødning - forgrebs - Forgrening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arrond. Neufchâtel (Normandie), med c. 2000
Indb., Industri i Pottemagervarer og
Kemikalier. Stedet har 3 kolde Jernkilder, som var
kendte fra 1573, og tidligere havde Ry ved
Behandling af Ufrugtbarhed (Anna af Østerrig
1632). Nu søges Stedet mest af Patienter med
Anæmi, Dyspepsi, Neurasteni,
Kvindesygdomme. Sæson 1. Juni—1. Oktbr.
E. F.
Forgiftning, Intoksikation. Medens
man i tidligere Tid ikke har skelnet skarpt
mellem F. og Infektion, forstaas nu ved
F. udelukkende en skadelig Paavirkning af
Legemets Organer ved en kemisk virksom,
livløs og altsaa ikke formeringsdygtig
Substans. Denne kan i og for sig godt være
frembragt af Bakterier uden for Organismen,
saaledes danner bacillus botulinus under visse
Omstændigheder i Kød, Fisk o. a. Næringsmidler en
stærkt virkende Gift, der ved Nydelse af det
paagældende Næringsmiddel frembringer et
meget alvorligt F.-Billede, den saakaldte
Botulismus (s. d.). Difteri- og Stivkrampebaciller
danner i Reagensglas med Bouillon et Toksin, der
eksperimentelt (ved Indsprøjtning) kan
frembringe en dødelig F. Ved den naturligt
forekommende F. med Difteri ell. Stivkrampetoksin
drejer det sig derimod om en Infektion med
henh. Difteri- og Stivkrampebaciller og
Resorption af det paa det inficerede Sted dannede
Toksin. Rene Eksempler paa F. er den af
mange kemisk velkendte Stoffer saavel af
uorganisk (Arsenik, Bly, Fosfor, Kviksølv
etc.) som af organisk Natur (Karbolsyre,
Stryknin, Morfin, Nikotin etc.) frembragte
skadelige Paavirkning. Endvidere F. frembragt
af dyriske Giftstoffer som Slangegift, Fiskegift,
Bigift, Edderkopgift etc., der i mange
Henseender staar Bakterietoksinerne nær. Foruden
Mængden af indbragt Gift spiller Individets
Modtagelighed en stor Rolle for
Sygdomsbilledets Alvorlighed. Mange Giftstoffer frembringer
ved stadig Indgivelse en nedsat Modtagelighed,
velkendte Eksempler herpaa er Tilvænning til
Alkohol, Morfin, Nikotin etc., men ogsaa til
uorganiske Forbindelser som Arsenik (de
saakaldte Arsenikspisere i Steyermark). Andre
Giftstoffer virker først alvorligt efter nogen
Tids Indgift (saakaldt kumulativ Virkning),
hvad der skyldes langsom Udskillelse, saaledes
at Koncentrationen i Organismen stadig stiger,
indtil det farlige Punkt er naaet, hvor F.
indtræder. Nogle Gifte har mere lokal Virkning
(Ætsmidler), andre en mere generel. De forsk.
Gifte har forsk. Affinitet til forsk. Organer,
nogle virker paa Nervesystemet, andre paa
Karsystemet, andre særlig paa enkelte Organer
(Nervegifte, Hjertegifte, Levergifte o. s. v.),
men de fleste Gifte, som har generel Virkning,
lader i Alm. intet Organ, ingen Del af
Organismen uberørt, om de end fortrinsvis virker
ødelæggende paa et enkelt Organ ell. System.
Giftstoffet kan indbringes forsætlig (Mord ell.
Selvmord) ell. tilfældig gennem Føden,
Drikkevandet, Indaandingsluften, ved Fejltagelse ell. som
Medikament. En enkelt større Mængde af
Giftstoffet paa een Gang giver en akut F., en
længere Indvirkning af smaa Mængder en kronisk.
For mange Giftstoffer er det af stor Bet., om
de indbringes gennem Mund og
Mave-Tarmkanal ell. paa anden Maade (Indsprøjtning i
Blodet, under Huden e. l.). Slangegift og forsk.
Bakterietoksiner har saaledes ingen ell. kun
ringe Virkning, naar de gives gennem Munden.
Alle Giftstoffer, der virker efter Indgift gennem
Munden, virker ogsaa og som Regel betydelig
stærkere, naar de direkte sprøjtes ind i Blod ell.
Væv. En stor Del af de alm. forekommende
Gifte anvendes som Medikamenter. Giften
udskilles for en stor Del gennem Nyrerne, mange
Gifte formindsker deres Giftvirkning ved at
fremkalde Opkastning ell. Diarré og derved en delvis
Udtømmelse af Giften En Substans’ Giftighed
beror bl. a. paa dens hurtigere ell. langsommere
Udskillelse af Organismen, ad de naturlige Veje.
F.’s Behandling gaar derfor ud paa at
paaskynde disse Eliminationsforsøg (ved Brækmidler f.
Eks.) ell. paa at fjerne Giften ved Udpumpning
af Maven, naar Giften er optaget gennem dette
Organ. I andre Tilfælde maa man, enten naar
dette er for sent, ell. naar Giften er optaget ad
anden Vej, indskrænke sig til Anvendelsen af
Modgifte ɔ: Stoffer, som gaar i Forbindelse med
den indtagne Gift og danner ny Forbindelser,
som ikke er giftige, ell. som har den Egenskab
at fremkalde modsat Virkning af den, den
indtagne Gift har udfoldet (antagonistisk Virkning).
Morfin og Atropin er saaledes Antagonister og
kan, delvis i alt Fald, ophæve hinandens
Virkning. Hvor man ikke ad de nævnte Veje
formaar at hindre Giftens Virkning, maa man
indskrænke sig til ved Anvendelsen af inciterende
Midler at hjælpe Organismen til at overstaa
Giftindvirkningen. Dette gælder selvfølgelig kun
den akutte F., den kroniske F. kan kun
modvirkes ved, at Giftvirkningen undgaas; men et
pludseligt Ophør med at anvende Gifte (Alkohol,
Morfin etc.) lader sig ofte ikke gøre, og det
viser sig i det hele vanskeligt atter at bringe
Organismen bort fra dens tilvante Indvirkning.
Særlige Afvænningskure er i den Anledning
udtænkte.
O. T.
Forgiftning (af Fisk), se
Fiskesygdomme.
Forglasning, Smeltning af et Stof, saaledes
at dette faar et glasagtigt Udseende.
K. M.
Forglemmigej, se Myosotis.
Forglødning er en foreløbig Brand, som
keramiske Varer gennemgaar, forinden den
endelige Brand foregaar i Blankovnen.
Arn. K.
forgrebs. D. L. 4—2—8 taler om, at
»Skipper fragter sit Skib f. til nogen«, f. betegner
Rettigheden til at tage i Besiddelse og Brug
fremfor nogen anden, og en f. Befragtning er
derfor det, nu forældede, Udtryk for, at hele
Skibet er fragtet til en enkelt (total
Befragtning, se Fragt).
V. B.
Forgrening kalder man i Botanikken
Udviklingen af saadanne Sidedele, som er homologe
med det Organ, paa hvilket de udvikler sig.
Ved Rodens F. dannes Rodgrene, ved Stænglens
Sideskud, ved Bladets Lapper, Flige ell.
Smaablade og ved Haarets Grene paa samme.
Medens Bladenes F. normalt foregaar i een Plan,
sker Aksens (ɔ: Rodens og Stængelens) meget
hyppig i fl. Man skelner mellem monopodial,
sympodial og brakial F. Ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
