Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formueret - Formueskat - formula - Formular - Formularbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvinde det økonomiske Udbytte af en vis ideel
Virksomhed (Forfatterret, Patentret o. s. v.),
hvilken sidste Gruppe dog ikke af alle
henføres under de egl. Formuerettigheder.
Ved F. i objektiv Forstand ell.
Formueretsordningen forstaas den Del af Retssystemet, der
omfatter de Retsregler, som regulerer de ovf.
nærmere bestemte Formueretsforhold. Det
Princip, hvorpaa disse Retsregler, hviler, er ikke
noget enkelt, hverken et rent individualistisk
ell. et rent socialistisk, men snarere en
Formidling ell. Udjævning af begge, — et af
Samfundshensynet begrænset Individualitetsprincip,
saaledes at til forsk. Tider det ene ell. det
andet af disse Principper i Lovgivningen træder
frem med mest Styrke.
K. B.
Formueskat. I Modsætning til
Indkomstskatten, der rammer de i et vist Tidsrum
erhvervede Indtægter, paalignes F. efter Summen
af alle de ydre økonomiske Goder, som en
Person ejer paa et givet Tidspunkt. F. egner sig
ikke til at danne Hovedgrundlaget for den
direkte Beskatning, da Indtægter af personlig
Art, ofte af betydelig Størrelse derved vilde
slippe uden for Skattenettet. Som udfyldende
andre Skatter, navnlig Indkomstskatten, kan F.
derimod være berettiget, fordi en
Formueindtægt har længere Varighed og derved større
Skatteevne end en tilsvarende personlig
Indtægt, og hvis Indkomstskatten, hvad der er det
sædvanlige, beregner samme Skatteprocent for
begge Slags Indtægter, er det ønskeligt at udligne
deres forsk. Bæreevne ved en særlig F. Denne
fuldstændiggør ogsaa i andre Retninger
Indkomstskatten, for saa vidt den gør det muligt at
ramme Konjunkturgevinster, som slipper
uopdagede gennem Indkomstskatten, men som, naar
de ikke forbruges og altsaa opsamles til Formue,
vanskeligere unddrager sig F., ligesom denne
ogsaa frembyder et Middel til at beskatte
Nydelsesformuen og yder en højst nyttig Kontrol for
Indkomstskatten. En Formue af ringe Størrelse
bør være skattefri, fordi den, navnlig naar den
er Ejerens eneste Indtægtskilde, kun har ringe
Skatteevne, og erkender man
Progressionsprincippets Berettigelse for Indkomstskatten, er det
følgerigtigt ogsaa at anvende det paa F. Den
rørlige Formue, som Klæder, Møbler o. a.
Indbo, Kunstgenstande m. m. bør, forudsat at de
ikke anvendes erhvervsmæssigt (f. Eks.
Kunstgenstande hos en Antikvitetshandler), nyde
Skattefrihed for et vist rundeligt Beløb; men
det er tvivlsomt, om det er rigtigt at gøre dem
ubetinget skattefri. Det er vanskeligt principielt
at begrunde, at den, som sætter sine Penge i
et kostbart Indbo ell. Malerisamling, ell. som
køber sin Hustru Diamanter til en Formues
Værdi, skal behandles mildere end den, som
anvender sine Penge i produktivt Øjemed,
navnlig da Køb af Pretiosa og Kunstgenstande i vore
Dage meget hyppigt sker i spekulativt Øjemed;
imod at gøre Nydelsesformuen skattepligtig
anføres, at dens Vurdering frembyder store
Vanskeligheder. Bøger, videnskabelige
Instrumenter o. l. bør være skattefri i alle Tilfælde, for
saa vidt de anvendes i Vedk.’s Livsvirksomhed
(en Videnskabsmands Bogsamling, en Læges
Instrumenter). Formueskatten vil i Reglen,
ligesom andre Skatter, blive udredet af den aarlige
Indtægt. Anderledes kan Forholdet blive, naar
en Stat ser sig nødsaget til, for at redde sig fra
finansiel Undergang, at inddrage en Del af sine
Undersaatters Formue; denne Konfiskation vil
da sandsynligvis blive saa betydelig, at den vil
medføre en væsentlig Forringelse af Nationens
samlede Formuebestand.
I en Del schweiziske Kantoner og adskillige
Enkeltstater inden for de nordamerikanske
Fristater er F. den direkte Beskatnings eneste ell.
væsentligste Bestanddel, men man mærker dog
i Fristaterne en Tilbøjelighed til ogsaa at gøre
Indkomsten skattepligtig. I øvrigt er F. nøje
knyttet til Indkomstskatten, dannende et
Supplement til denne, saaledes i Preussen og
adskillige tyske Stater, Danmark og Norge.
I Preussen indførtes F. til Staten 1893.
Skattefri er Formuer indtil 6000 Mark ell.
betingel-sesvis indtil 20000 Mark, saaledes naar Ejerens
Aarsindtægt ikke overstiger 900 Mark ell., hvis
det er Kvinder, der har Børn at forsørge, 1200
Mark. F. udgør 0,65 p. m.
I de danske Skattelove af 15. Maj 1903
udgjorde Indkomst- og F. til Staten et
vigtigt Led. Begge Skatter var lave; F.
udgjorde f. Eks. 0,6 p. m. af alle skattepligtige
Formuer. Ved senere Love af 1909 og 8. Juni
1912 er F. forøget og gjort progressiv. Efter
den sidste Lov udgjorde Skatten for Formue
under 15000 Kr. 0,65 p. m. og stiger til 0,85 p. m.
for alle Formuer paa 200000 Kr ell. derover.
Den overordentlige Krigsskat af 10. Maj 1915
har yderligere forøget Progressionen, idet
Skattens pro mille stiger fra 0,65 til 2,50 henh. for
Formuer under 15000 Kr og paa 1 Mill. Kr ell.
derover. Fritaget er Formuer indtil 6000 Kr,
for saa vidt Ejeren ikke betaler Indkomstskat.
Til skattepligtig Formue henregnes ikke, uden
Hensyn til deres Værdi, Møbler, Husgeraad,
Gangklæder, Indbo, Bog- og Kunstsamlinger, ej
heller Brugsrettigheder ell. Krav paa
periodiske Nydelser (Livrenter, Klosterhævninger,
Aftægtsydelser m. m.). Ved Formuens
Værdiansættelse beregnes faste Ejendomme efter
Ejendomsskyld, Varer o. a. Løsøregenstande efter
deres Salgsværdi, noterede Værdipapirer efter
Kurs paa Kbhvn’s Børs. F. udgjorde 1913—14
c. 5 Mill. Kr, er 1916—17 steget til c. 8 1/2 Mill.
Kr og i 1917—18 til c. 11 1/2 Mill. Kr.
C. T.
formula (lat. Diminutiv af forma) betyder
i Alm. Mønster, Skema, derefter Forskrift,
Formel, Formular, f. Concordiæ,
Konkordieformlen (»Enighedsformlen«) kaldes et
Bekendelsesskrift, som blev affattet 1577 af lutherske
Teologer og indført i de fleste lutherske Kirker.
f. juramenti, Edsformular. — En særlig og for
Retshistorien vigtig Bet. fik f. i den romerske
private Procesform, Formularprocessen,
hvor f. tjente som Procesmiddel.
C. W. W.
Formular (nylat.), den Form, hvori en
Handling, særlig en af højtidelig Karakter, ell.
en Tale ell. Skrivelse skal iklædes for at være
gyldig ell. korrekt svare til sit Øjemed, jfr f.
Eks. Vielsesformular, Edsformular o. l.
K. B.
Formularbøger. Fra gl Tid har man
forfattet Samlinger af Dokumenter og Breve, der
skulde tjene til Forlæg og Mønster ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
