Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forpagtning - Forparlamentet - Forplantning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forpagtningsforholdet har ikke faa
Modstandere. Arthur Young’s bekendte Sætning: »Ejeren
vil behandle sin Jord som sin Hustru,
Forpagteren behandler den som sin Frille« kan
undertiden have en vis Berettigelse. Ofte vil Ejerens
direkte Interesse for den bortforpagtede
Ejendom blive mindre end ellers, han vil ikke finde
sig foranlediget til at anvende mere end højst
nødvendigt paa Ejendommen, hvad der bliver
saa meget, uheldigere, som han i Reglen vil være
kaldet til at gaa i Spidsen ved landøkonomiske
Forsøg, der mangen Gang vil overstige
Forpagterens Evner. Forpagtningsforholdet har
imidlertid ogsaa sine gode økonomiske Sider.
Forholdene vil jo altid føre med sig, at
mangen Ejer ikke selv kan drive sin Ejendom, hvad
enten nu Grunden er, at han mangler faglig
Uddannelse, savner Driftskapital, ejer fl.
Avlsbrug, som han ikke selv kan overkomme at
lede, e. l. I slige Tilfælde vil han være tjent
med at overdrage Brugen til en anden og
derved sikre sig en bestemt aarlig Indtægt. Og der
vil altid være dem, der lettere driver en
Ejendom som Forpagter end som Ejer, fordi de
derved kan komme i større Virksomhed. Gennem
Forpagtningsforholdet finder dygtige Folk
Lejlighed til fuldt ud at gøre deres Indsigt og
Virksomhedstrang frugtbringende, hvad der
atter bliver til Gavn for det hele Landbrugs
Udvikling. Endelig giver F. Anledning til, at flere
Familier vinder Livets Ophold. I nogle Lande,
som f. Eks. England og Skotland, spiller F. en
langt større Rolle end i Danmark, i andre en
mindre, saaledes i Norge, hvor den dog
efterhaanden for en væsentlig Del har fortrængt den
ældre Jordlejeform, Bygsel.
H. H-l.
Forparlamentet kaldtes den Forsamling,
som holdtes 31. Marts—3. Apr. 1848 i
Pauls-Kirken i Frankfurt a. M. af lidt over 500
frisindede Landdagsmænd og Redaktører fra alle
tyske Lande, dog især fra Syd- og
Vesttyskland, for at forberede Indkaldelsen af en fælles
grundlovgivende Nationalforsamling. Det vedtog
alm. Valgret og Valg i Enkeltmandskredse, 1
for hvert 50,000 Indb., samt Indlemmelse i
Tyskland af Slesvig, Øst- og Vestpreussen, men ikke
Posen. Mittermaier førte Forsædet, og et
staaende Udvalg paa 50 Medlemmer nedsattes ved
dets Slutning.
E. E.
Forplantning. I Modsætning til de livløse
Naturgenstande — Mineralerne og
Bjergarterne — udmærker de levende Væsener sig
fremfor alt ved deres Evne til Forplantning ɔ:
Frembringelse af ny Individer, som fører Slægtens
Liv videre, idet samtidig Forældreindividerne
efter en kortere ell. længere Levetid ældes og
dør. Alene paa denne Maade opstaar alt
Dyreliv; en Selvdannelse (Generatio spontanea eller
æqvivoca) ell. rettere en Opstaaen af
forhaandenværende organiske og uorganiske, livløse
Bestanddele, som i tidligere Aarh. alm. antoges
at finde Sted i alt Fald for mangfoldige lavere
Dyrs Vedk., har stedse vist sig at bero paa
unøjagtige Iagttagelser.
I sin enkleste Form, Tvedelingen, træffes
F. hos Protozoerne, hvis hele Legeme er
en eneste, ualmindelig alsidigt udformet Celle;
hos Infusionsdyrene iagttages det saaledes let,
hvorledes et Individ snører sig ind paa Midten
og derefter deler sig i to, som hver især, efter
at have uddannet henh. den manglende
Bagende ell. Forende, ganske ligner
Moderindividet. Undersøgt i sine Enkeltheder viser denne
F., som det var at vente, sig ganske at svare
til en typisk Celledeling, indledet med den
velkendte Deling af Kernen. Ogsaa forsk.
andre Former af F., som kan optræde hos de
encellede Dyr, saasom Knopskydning ell.
Sporedannelse, lader sig let føre tilbage
til den simple Celledeling; Forskellen er alene,
at ved Knopskydningen de to Delingsstykker,
der hver repræsenterer en Celle, er af højst
ulige Størrelse, og at samtidig det mindste en
Tid lang i Skikkelse af en Knop holder sig i
Forbindelse med den langt større Søstercelle,
medens ved Sporedannelsen Cellekernen
tvedeles mange Gange efter hinanden, og en
Deling af Protoplasmaet i et tilsvarende Antal
Stykker først indtræffer langt senere og paa
een Gang. Baade Knopper og Sporer er
selvfølgelig langt mindre end Moderindividet. Ved
Siden af denne ukønnede F. træffes
imidlertid hos Protozoerne ogsaa den saakaldte
Kopulation, som staar i nøje Forbindelse
med den for alle højere Organismer saa
karakteristiske kønnede F.; i dette Tilfælde
lægger to Individer, saakaldte Gameter, sig op
til hinanden, smelter sammen, idet de to
Kerner forenes, og danner derpaa en Zygote,
der ofte først efter en Hvileperiode atter deler
sig i ny Individer. Overensstemmelsen med de
højere Dyrs F. bliver saa meget desto større,
naar, som det ofte er Tilfældet, den ene
»hanlige« Gamet er meget lille, medens den anden
»hunlige« derimod er af anselig Størrelse og
har sit Protoplasma rigt fyldt med
Næringsstof; Sammenligningen med Sædfim og Æg er
da ganske nærliggende. En ejendommelig Form
af den kønnede F., Konjugationen, som
dog aabenbart staar Kopulationen ret nær,
findes hos Infusionsdyrene; her varer Foreningen
af de to »Konjuganter« kun et kortere
Tidsrum, under hvilket der finder en mærkelig
Udveksling af Kernedele — en gensidig
Befrugtning — Sted mellem de to Individer, som
derpaa adskilles og nu synes i forhøjet Grad at
besidde Evne til Tvedeling.
Hos alle flercellede Organismer —
Metazoerne — er den kønnede F. den typiske
Formeringsmaade; Forholdene er imidlertid her
noget vanskeligere forstaaelige end hos
Protozoerne. Dette skyldes fremfor alt den
udprægede Arbejdsdeling inden for den uhyre
Mængde Celler, der sammensætter Organismen; hvert
Cellekompleks har sin specielle Opgave at løse,
og dets enkelte Celler danner ved Deling kun
Celler af lgn. speciel Art som Modercellen; den
Evne til Dannelse af ny, alsidigt udviklede
Individer, som enhver Protozocelle besidder, er
derimod her indskrænket til at forekomme hos
visse Celler, de saakaldte Kønsceller, som
uddannes paa bestemte Steder, i
Kønsorganerne. Dertil kommer, at den allerede hos
Protozoerne forekommende Sondring i hanlige
og hunlige Kønsceller her er strengt
gennemført; altid er de to kopulerende Celler af højst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
