Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forraadnelse - Forraadnelsesbakterier - Forraadnelsesfeber - Forraadsvæv - Forrejsning - Forres - Forrest, Edwin - Forrest, 2 Opdagelsesrejsende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved F., som den forekommer i Naturen,
dannes meget talrige og mangeartede Produkter,
idet Æggehvidestoffernes meget sammensatte
Molekyler efterhaanden nedbrydes mere og
mere, indtil lidet komplicerede Forbindelser er
naaede som de luftformede: Kulsyre, Brint,
Kvælstof, Ammoniak, Methan og Svovlbrinte. Dette
sidste Stof fremkommer udelukkende ved F. af
dyriske Produkter. Af andre
Nedbrydningsprodukter under F.-Processen kan nævnes fede
Syrer: Myre-, Eddike-, Smør-, Valeriane- og
Palmilinsyre, Oxysyrer og flerbasiske Syrer:
Mælkesyre, Ravsyre, Oxalsyre, endvidere
Aminer og Amidosyrer: Leucin, Tyrosin, endelig
Produkter som Indol, Skatol og de
alkaloidelignende Ptomainer. Sønderdelingsmaaden og
dermed de dannede Produkter veksler med
Arten af de tilstedeværende Bakterier. Af
væsentlig Bet. for Processens Forløb er ogsaa
Tilstedeværelse resp. Mangel af Ilt. Stærkt
stinkende F. med Dannelse af talrige komplicerede
Mellemprodukter kommer kun i Stand, hvor
Luftens Ilt er hindret i at gøre sig gældende,
ell. hvor Ilten forbruges af andre
tilstedeværende saprofytiske Bakterier, der i og for sig
intet direkte har med F. at gøre. En Række
obligat anaërobe (iltskyende) Bakterier er de
egl. F.-Mikrober, saaledes navnlig B. putriftcus
(syn. B. cadaveris sporogenes), B. spinosus, B.
oedematis maligni og den saakaldte
Rauschbrandbacil. De nævnte F.-Produkter Indol og
Skatol, der tidligere ansaas som særlig
karakteristiske for F., dannes ved sekundær
Medvirkning af andre Bakterier end F.-Bakterier.
Ofte optræder ved F. fl. Hold af forskellige
Bakterier efter hinanden, idet det ene tager
fat paa de Produkter, der er dannede af et
forudgaaende (se saaledes C. J.
Salomonsen’s Disputats om Blodets F.). F.-Bakterier
findes udbredt i Luften, i de fleste Dyrs
Tarmindhold og derfor ogsaa i Jordoverfladen, og
der er saaledes rig Lejlighed til, at de kan
udfolde deres Virksomhed overalt, hvor
Betingelserne er til Stede.
Teknisk anvendes F. som Destruktionsmiddel
over for forskellige organiske Stoffer, saaledes
f. Eks. i Kloakvandet (septic tanks). Adskillige
patogene Bakterier gaar forholdsvis hurtigt til
Grunde i forraadnende Stoffer, Kolerabaciller
holder sig saaledes i Reglen kun levende 24
Timer i raadnende Vand, mere resistente er
Difteri- og Pestbaciller, der kan bevares flere
Uger i raadnende Lig. Tuberkelbacillen kan
endda leve i indtil 3—4 Maaneder i raadnende
Stoffer. Bakterietoksinet, der produceres af
bacillus botulinus i forskellige Næringsmidler og
giver Anledning til en alvorlig Forgiftning, den
saakaldte Botulismus (s. d.), ødelægges ikke
ved F. af det paagældende Medium.
Medens F.-Bakterier som anført i Alm. ikke
angriber det levende Væv, er de dog ikke uden
Bet. i Patologien, da de kan gøre sig gældende
i døde Stoffer i den levende Organisme,
saaledes i Tarmindholdet, i Kaverner og Abscesser
med Indhold af dødt Væv (navnlig ved
Lungetuberkulose) i Legemsdele, der er Genstand for
Afdøen (Nekrose), f. Eks. en Finger, Arm, Ben etc.,
herved opstaar den saak. Koldbrand (Gangræn).
En Gruppe af Bakterier, der normalt findes
i Tarmen, nemlig Coli- og Aërogenesgruppen,
udøver en vis Antagonisme over for F. Dette
skyldes ikke, at F.-Bakteriernes Vækst
nemmes, tværtimod vokser de nævnte Bakterier og
en F.-Bacil som B. putrificus yppigt sammen i
Blandingskultur, men F. udebliver. Herpaa
beror det, at raa Mælk, der indeholder
Colibaciller, meget vanskeligt raadner, ja endog kan
beskytte f. Eks. Kød mod F. Denne Antagonisme
er sikkert ogsaa af Bet. i Tarmkanalen, idet
en egl. F. under normale Forhold derved
forhindres ell. dog hemmes betydeligt. Resorption
af F.-Produkter fra Tarmen under sygelige
Forhold giver Anledning til »Autointoksikation«
(Bouchard).
O. T.
Forraadnelsesbakterier, se
Forraadnelse og Bakterier.
Forraadnelsesfeber, tidligere brugt ligesom
»gastrisk Feber« som Fællesbetegnelse for en
Række Tarminfektioner, der nu er adskilte som
tyfoid Feber, Paratyfus etc.
O. T.
Forraadsvæv (bot.) kaldes saadanne Væv,
hvori Oplagsnæringen (s. d.) fortrinsvis er
aflejret, f. Eks. Frøhviden hos mange Frø,
Kartoffelknoldens »Kød« o, l. F. er sædvanlig
dannet af Parenkymceller. Se i øvrigt
Oplagsnæring.
B. J.
Forrejsning (Søv.), den forreste Mast og
Mastetop i et Skib, med alle de Rundholter,
Sejl og staaende og løbende Gods, der hører til
disse. En fuldt taklet F. bestaar af 3 Stykker:
Fokkemasten, Forstangen og
Fore-Bramstang, med Ræer, der franeden af
benævnes Fokke-, Fore-Mærse-,
Fore-Bram- og Fore-Bovenbramraa.
H. E.
Forres [↱fåris], By i Skotland i Grevskabet
Elgin, 18 km V. f. Elgin, ved Findhorn og ved
Foden af Cluny Hill (med Kuranstalt paa
Sydsiden); (1911) 4421 Indb. F. har Fabrikation af
Kemikalier og Kunstgødning og en betydelig
Kvæghandel. Paa Cluny Hill rejstes 1806 et
Taarn til Minde om Nelson, og Ø. f. Byen staar
Sueno’s Stone, en 7 m høj Monolit med
Skulpturer fra Slutn. af Oldtiden.
G. Ht.
Forrest [↱fårist], Edwin, nordamer.
Skuespiller, (1806—72). Allerede som 14-aarig
begyndte F. at optræde, fulgte snart efter et
Skuespillerselskab til Vesten og fik Ansættelse
i New York, hvorfra han dog hurtig vendte
tilbage til sin Fødeby Philadelphia. F. vandt Ry
som Shakespeare-Fremstiller (Othello, Coriolan,
Kong Lear) og optraadte baade 1836 og 1846 i
London under begejstret Bifald. Han anvendte
ofte stærke Midler i sin Kunst, der
understøttedes af hans ydre Betingelser, især Stemmens og
Skikkelsens Kraft.
C. B-s.
Forrest [↱fårist], 1) Sir John, australsk
Opdagelsesrejsende og Politiker, f. 1847 i
Vestaustralien. Allerede i en Alder af 22 Aar
foretog han en Rejse fra Perth ind i det Indre
for at søge Underretning om den forulykkede
Leichhard’s Ekspedition; skønt han naaede frem
over Barlee-Sumpen, lykkedes det ham dog ikke
at løfte Sløret over denne Ekspeditions Skæbne.
1870 fulgte han Eyre’s Rute langs den
australske Bugt, men i modsat Retning fra Perth til
Adelaide. 1874 foretog han fulgt af sin trofaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
