Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forretningsorden - Forretningspapirer - Forrykthed - Forræderi - Fors - Forsager - forsagt - Forsamlingsretten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parlamentets Slutn. og kun ved udtrykkelig
Fornyelse igen kan vinde Kraft i det flg.
Parlament. I de allerfleste Lande, saaledes ogsaa i
Danmark, anses F. derimod som gældende
ogsaa for senere Ting, saa længe den ikke ændres.
Egl. i Strid med denne Tingenes Ret til naar
som helst at ændre deres F. er det, naar der
i denne oftest kræves et kvalificeret Flertal,
saaledes i Danmark 3/4, til Afvigelse fra dens
Regler i paatrængende Tilfælde.
Om det nærmere Indhold af F., se i øvrigt
Afstemning, Dagsorden, Debat,
Dirigent, Forslag, Udvalg, Valg og
Ændringsforslag.
K. B.
Forretningspapirer, fr. papiers d’affaires,
er den postale Betegnelse for en Art
Postforsendelser, som, naar de er aabne og ikke
indeholder Genstande af anden Art end de
nedenanførte, kan forsendes for den for Tryksager
fastsatte modererede Porto, dog at Portoen for
en saadan Forsendelse i den internationale
Forbindelse i det mindste udgør 25 centimes (den
mindste Brevporto). De Genstande, der
betragtes som F., er: alle helt ell. delvis haandskrevne
ell. haandtegnede Aktstykker og Dokumenter,
som ikke har Karakter af en formelig og
personlig Korrespondance, saasom aabne Breve og
Brevkort af ældre Dato, som allerede har naaet
deres opr. Bestemmelse, Procesakter,
Aktstykker af enhver Slags, udfærdigede af
Embedsmænd o. a. offentlig ansatte Betjente,
Fragtbreve eller Konnossementer, Fakturaer,
Forsikringsselskabers Tjenestedokumenter af forsk.
Slags, Genparter ell. Udskrifter af Dokumenter,
udfærdigede af Private paa stemplet eller
ustemplet Papir, haandskrevne Partiturer ell.
Noder, Manuskripter til Bøger ell. Aviser, der
forsendes uden andre Tings Medfølge,
ikkerettede og rettede Elev-Udarbejdelser o. s. v.
Inden for Danmark kendes F. ikke som
Postforsendelse, da Genstande af denne Art lige saa
godt kan sendes i lukket Brev, idet Portoen for
et Brev i Danmark er 10 Øre uanset dets Vægt,
og Vægtmaksimum for Brevforsendelser er 250
g. I Norge derimod, hvor den indenrigske Porto
retter sig efter Brevets Vægt (indtil 20 g 10 Øre,
125 g 20 Øre og 500 g 30 Øre), og hvor
Vægtmaksimum for Brevforsendelser er 500 g, kan F.
sendes for modereret Porto, indtil 250 g 10 Øre,
indtil 500 g 15 Øre. I den internationale
Forbindelse er Vægtmaksimum for F. 2 kg.
Fr. O.
Forrykthed, se Paranoia.
Forræderi. Naar en Person, der hører til
den danske Krigsmagt, for at hjælpe Fjenden
giver denne Underretning om Krigsmagtens Styrke,
Tilstand, Bevægelser ell. Planer ell. foretager
andre lgn. Handlinger, gør han sig efter den
danske milit. Straffelov skyldig i F. og skal
»som en Forræder have sit Liv forbrudt«. En
lgn. — men noget mildere — Straffebestemmelse
findes i den danske borgerlige Straffelov. Jfr
i øvrigt Højforræderi og
Landsforræderi.
A. Gl.
Fors (lat.), »Tilfældet«, personificeret som
Gudinde hos Romerne.
Forsager, se Klikker.
forsagt, egl. »paa Forhaand aftalt«, bruges
i Frederik II’s Søret 1561 § 38, og i N. L.
4—2—7 som Adj.: »over den forsagte Tid«
I norsk Bonderet anvendes Ordet i vor Tid
adskillig som Substantiv, til Dels i Formen
Forsagd. Ko paa F. er Lejeko for Sommeren for
en Lejeafgift i Smør og Ost; fuld F. er
sædvanlig 12 kg Smør, 12 kg Ost og 12 kg Prim. F.
er ogsaa Benævnelsen paa Slaattestykker, som
fra gammelt regnes at indeholde et vist Antal
Dagsværk for en Slaattekarl; de kaldes ogsaa
Husmandsslaatter, fordi det gerne er
Husmændene, som slaar dem. F.-arbejde er i fl.
Landsdele den gl. Benævnelse paa Akkordarbejde.
K. Ø.
Forsamlingsretten, Retten for Borgerne til
at samle sig for at drøfte offentlige Anliggender,
er ligesom Foreningsretten en saa vigtig Faktor
i Statslivet, at adskillige nyere Forfatninger
udtrykkeligt garanterer Borgerne denne Ret. Paa
den anden Side kan offentlige Forsamlinger
ogsaa blive en Fare for den offentlige Orden,
hvorfor denne Ret kun kan hjemles med visse
Begrænsninger, ligesom den ogsaa i fl. Lande
først i den nyeste Tid er blevet fuldt anerkendt.
Dernæst er det naturligvis kun Forsamlinger i
egl. Forstand, d. v. s. til et vist Formaal
sammenkaldte og af en Leder (Mødets Indkalder
ell. Ordstyrer) styrede Møder, der kan gøre
Krav paa særlig Beskyttelse, medens blotte
Sammenstimlinger — Opløb — altid maa kunne
spredes af Politiet.
Det Land, hvor F. først er blevet
udtrykkeligt anerkendt, er Amerika, hvor adskillige af
de enkelte amer. Fristater allerede før
Unionsforfatningens Vedtagelse i deres Forfatninger
fastslog denne Ret, jfr som Eks. Massachusetts’
Forfatning af 1780, Art. XIX: »Folket har Ret til
at forsamle sig paa ordentlig og fredelig Maade
for at raadslaa om det almene Vel«. I England,
hvor ingen skrevet Forfatning findes, har F.
vel fra gl Tid faktisk været anerkendt, men
dog vel at mærke med den Begrænsning, at
Friheden ikke gælder »ulovlige« Forsamlinger,
og hvad der skal forstaas ved ulovlige
Forsamlinger, er overladt til Politimyndighedernes
Skøn. Medens derfor F. altid har været vid i
selve England, har den tit været ringe i
Irland. Ogsaa i andre Lande, hvor Forfatningen
ingen Regler giver ang. F., har Følgen deraf
været snart faktisk meget stor F., snart næsten
ingen. I Norge og Sverige, hvor ingen særlige
Forfatningsregler herom findes, har F. saaledes
altid været meget vidtstrakt. I Sverige skal vel
Forsamlinger til Diskussion af politiske og
kommunale Anliggender altid forud i betimelig Tid
anmeldes hos den offentlige Myndighed paa
Stedet, og denne har Ret til at overvære
Mødet. Men opløses kan det ikke, medmindre der
foretages noget, som strider mod Loven ell.
forstyrrer den alm. Orden, jfr Frd. 6. Febr 1849
§ 8 og Straffeloven 1864, Kap. 10 § 14. I Norge
er ikke engang forudgaaende Anmeldelse
paakrævet. I andre Lande som Frankrig derimod
førte Forfatningens Tavshed til, at der i lange
Tider herskede saa godt som ingen ell. kun en
saare indskrænket F.
I Frankrig udtalte Erklæringen om Borger-
og Menneskerettighederne af 1789 sig ikke
specielt om F. Derimod sikrede Forfatningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
