Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forstakademi - Forstand - Forstanderskab - Forstandsøvelse - Forstassistent - Forstavelse - Forstbotanik - Forstdocent - Forsteksamen - Forsten, Filip August - Forsten, Georg August - Forstening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1833, da Undervisningen flyttedes til Kbhvn,
hvor den henlagdes i Hovedsagen til den
polytekniske Læreanstalt for senere at gaa over til
Landbohøjskolen. I andre Lande har F. ofte
udviklet sig af underordnede Skoler, hvor
Undervisningen i Skovbrug var knyttet til andre
Fag saasom Jagt- ell. Militærvæsen; undertiden
er dog F. ogsaa opstaaede som Følge af, at en
særlig højt anset Forstmand har samlet mange
Elever om sig. I de senere Aar har der i
Tyskland været en stærk Bevægelse oppe for at
flytte Skovbrugsundervisningen fra de isolerede
Akademier til Universiteter e. l. Højskoler, men
endnu bestaar F. dog i Preussen (2), Sachsen
(1), Baden (1), Bayern (1), Hessen-Darmstadt
(1). Ligeledes er Skovbrugsundervisningen
henlagt til særlige F. i Sverige (Sthlm, oprettet 1823),
England, Frankrig, Italien og Spanien.
C. V. P.
Forstand betyder i ældre videnskabelig og
endnu i den folkelige Psykologi det samme som
Tænkeevne, en særlig Kraft (Dømmekraft) ell.
Evne, hvorpaa Tænkningen antages at bero. En
saadan speciel Evne findes imidlertid ikke, idet
den psykologiske Analyse af Tænkningen viser,
at denne kommer i Stand ved en Samvirken
af en hel Række forskellige sjælelige Processer
og Virksomheder (se Tænkning).
Alfr. L.
Forstanderskab er Navnet paa
Kommunalbestyrelserne i de færøske Landkommuner.
Hvert F. bestaar af et af Lagtinget bestemt
Antal Medlemmer, ikke over 9 og i Reglen ikke
under 5, hvortil endnu i Skole- og Fattigsager
kommer Sognepræsten. Sysselmanden er ikke
Medlem, men berettiget og efter
Omstændighederne forpligtet til at deltage i
Forhandlingerne. Medlemmerne vælges, hvor Kommune
og Sogn ikke undtagelsesvis falder sammen,
dels af de enkelte til Kommunen hørende
Sogne, saaledes at hvert Sogn vælger i det
mindste 1 Medlem, dels, naar saadant er
bestemt af Lagtinget, ved alm. Valg af samtlige
Sogne. M. H. t. Valgret og Valgbarhed samt
Fremgangsmaaden ved Valgene gælder lignende
Regler som ved de kommunale Valg i
Kongeriget. Bestemmelserne om F. findes for Tiden
i L. 28. Febr 1872 § 1—3 og 11 flg. og L. 30.
Apr. 1909.
P. J. J.
Forstandsøvelse, se
Iagttagelsesundervisning.
Forstassistent betegner i Danmark den,
som er ansat for at være til Hjælp for en
Skovrider, Overførster ell. Skovtaksator saavel i
offentlige som i private Skove. I Danmark er
F. i Reglen Forstkandidater, og Virksomheden
bliver en Forberedelse til Skovriderstillingen;
en Undtagelse herfra findes paa de Distrikter,
som er for store til 1 og for smaa til 2
Skovridere, hvor man derfor har Brug for et
Mellemled mellem Skovrider og Skovfoged og
derfor ansætter permanente F., som ikke altid er
Kandidater.
C. V. P.
Forstavelse kaldes i Grammatikken den
første Stavelse i et Ord, naar denne Stavelse
ikke indeholder selve Ordets Rod. En F. kan
være Bøjningsmiddel (se Augment og
Reduplikation), og den kan være
Orddannelsesmiddel. Se Orddannelse, Rod og
Præfiks.
P. K. T.
Forstbotanik, Læren om de Planter, som
har Bet. for det rationelle Skovbrug, er i mange
Aar og væsentlig paavirket fra Tyskland blevet
opfattet som »Dendrologi« ɔ: Kendskabet til de
ydre Egenskaber hos Træarterne; den
nyere, biol. Retning i Naturvidenskaberne har
dog ogsaa gjort sig gældende her, saa Anatomi,
Fysiologi og Biologi har trængt Systematikken
meget tilbage. I Danmark gives der i F. »en
alm. Fremstilling af vore vigtigste Skovtræers
Bygning og Livsytringer og en Række udførlige
Monografier over en Snes af de vigtigste Arter,
saaledes at der lægges særlig Vægt paa at
belyse deres Bygning, Udvikling og vegetative
Liv. Mere kortfattet behandles de mindre
vigtige Skovtræer, Buskene og nogle Urter (de
vigtigste af Skovens Ukrudsplanter og
Skovjordernes Karakterplanter) samt saadanne
karakteristiske ell. særlig hyppig optrædende, ikke
patogene, lavere Planter, som vokser paa
Træerne ell. i Skovbunden«. Bl. Litt. vedrørende
F. maa særlig fremhæves: »F.« af O. G.
Petersen, »De danske Skove« af Chr.
Vaupell og »Vollständlge Naturgeschichte der
forstlichen Kulturpflanzen« af Th. Hartig.
C. V. P.
Forstdocent er i Danmark blevet brugt
som Betegnelse for den Lærer, der gav
teoretisk Undervisning i selve Skovbrugsfagene.
Ogsaa efter, at Betegnelsen ved Undervisningens
Henflytning til Landbohøjskolen havde ophørt
at være officiel, er den uafbrudt blevet brugt.
C. V. P.
Forsteksamen, d. s. s.
Skovbrugseksamen.
Forstén [får↱ste.n], Filip August, finsk
Sanger, f. 1852. F. fortsatte sine i Helsingfors
begyndte Sangstudier hos Masset i Paris
(1874—77) og Lampert i Milano (1877—78). Han
optraadte som Operasanger mange Steder, indtil
han blev ansat ved »Kungl. Operan« i Sthlm
(1883—87). Han gjorde Koncertturneer
sammen med Paulina Lucca og er siden 1894
Lærer ved Konservatoriet i Wien.
Eva M.
Forstén [får↱ste.n], Georg August, finsk
Historiker, f. 1857, Prof. ved Univ. i Petrograd
siden 1896. Hans videnskabelige Forskning
omfatter hovedsageligst Kampen om Herredømmet
i Østersøprovinserne. Af F.’s Værker, som han
udgiver paa Russisk, skal nævnes
»Østersø-Spørgsmaalet i XVI og XVII Aarh.« (1893—94).
Eva. M.
Forstening ell. Fossil kaldes enhver Rest
og ethvert Spor af Dyr ell. Planter fra
Fortiden. Efter deres Død gennemgaar
Organismerne saa godt som altid, mere ell. mindre
indgribende Forandringer; kun yderst sjældent
er de bevarede nogenlunde uforandrede (f. Eks.
Mammuter og uldhaarede Næsehorn i den
sibiriske Grundis). Oftest er alle Bløddele helt
forsvundne, og Organismer, der kun bestaar af
saadanne (de fleste Orme, de nøgne Snegle,
skeletløse Koraldyr o. m. a.), har derfor i Reglen
ikke efterladt sig noget som helst Spor. Selv
fastere Bestanddele som Chitin og Knogler vil
ofte opløses og forsvinde sporløst; dette er
saaledes næsten altid Tilfældet, naar
Organismer dør paa Landjorden. Dør de derimod i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
