Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forstinsekter - Forstinspektør - Forstkandidat - Forstoppelse, Obstipatio ell. Obstructio alvi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Dasychira pudibunda; af mindre forstlig
Bet. er Orgyja antiqua, Liparis salicis, Cossus
ligniperda og æsculi. Ogsaa mellem Uglerne
og Maalerne træffes farlige F. Til de første
hører saaledes Noctua piniperda og Agrotis
segetum, til de sidstn. hører Geometra piniaria
brumata og defoliaria.
Til Microlepidoptererne hører et
betydeligt Antal farlige Skovinsekter. Af
Pyraliderne maa særlig Physis abietella
nævnes, af Tortriciderne særlig Tortrix buoliana, T.
resinana, T. pactolana, T. viridana og af
Tineiderne særlig Tinea laricella, T.
lævigatella. Af de til Fluernes Orden hørende
skadelige F. bør først og fremmest Galmyggene
nævnes, særlig Cecidomyia saliciperda. Mellem
de ægte Fluer findes saa faa og tilmed saa lidet
skadelige Dyr, at de kan forbigaas her. Derimod
spiller adskillige Blad- og Skjoldlus en ikke
ringe Rolle. I denne Oversigt er der særlig
taget Hensyn til de F., der er optraadte
skadelig i de danske Skove. Der staar kun tilbage
at give en kort Oversigt over de for hvert af
de danske Skovtræer særlig skadelige Insekter.
Rødgran (Picea excelsa): Hylesinus
cunicularius, Tomicus typographus, T.
chalchographus, Hylobius abietis, Callidium variabile,
Sirex-Arterne, Tortrix pactolana, T. tedella,
Physis abietella, Liparis monacha, Orgyia
antiqua, Chermes abietis, Lyda arvensis.
Ædelgran (Abies pectinata): særlig
Tortrix murinana, nu og da Hylobius abietis.
Skovfyr (Pinus silvestris): Hylesinus ater,
H. piniperda, H. micans, Hylobius abietis,
Pissodes notatus, enkelte Cecidomyier.
Lophyrus pini, L. rufus, Sphinx pinastri, Bombyx
pini (Fyrrespinder), Liparis monacha, Noctua
piniperda, Geometra piniaria, Tortrix buoliana,
T. resinana, særlig tekn. Bet. har Sirex juvencus
og Callidium bujulus.
Bjergfyr (Pinus montana): særlig
Tomicus bidentatus, Cecidomyia brachyntera, Tortrix
buoliana, Pissodes notatus, Hylesinus piniperda.
Lærk (Larix decidua): Tomicus laricis,
Hylobius abietis, Tinea laricella, T. lævigatella,
Tetropium luridum.
Eg (Quercus pedunculata og sessiliflora):
Scolytus intricatus, Bombyx neustria (Ringspinder),
Geometra brumata, Tortrix viridana, enkelte
Galhvepse.
Bøg (Fagus silvatica): Orchestes fagi,
Dasychira pudibunda, Geometra rumata
(Frostsommerfugl), Cecidomyia fagi.
Pil (Salix): Lamia textor, Cryptorrhynchus
lapati, Crysomela tremulæ og C. populi,
Saperda carcharias, Cecidomyia-Arter, Cossus
ligniperda.
Poppel (Populus tremula, P. canescens,
canadensis); Saperda carcharias, S. populnea,
Liparis salicis, tillige mange af de ogsaa paa
Pile levende Insekter.
Birk (Betula verrucosa, B. odorata):
Cryptorrhynchus lapati, Scolytus Ratzeburgii,
Strophosomus coryli, Galeruca capreæ, Cossus
æsculi, Cimbex variabilis, C. lucorum.
Æl (Alnus glutinosa, A. incana): Cimbex
variabilis, lucorum, Vespa crabro, Selandria ovata,
Cryptorrhynchus lapati, Vespa crabro.
Ask (Fraxinus excelsior): Hylesinus crenatus
og H. fraxini, Cossus ligniperda, Vespa crabro.
Nærmere Oplysninger og Afbildninger maa
søges under de Hovedgrupper, hvortil de ovenn.
Insekter hører, ell. under mindre
Specialartikler for vedk. Insekt.
Som almenskadelige Insekter, der næsten kan
angribe alle Danmarks Skovtræer, maa først og
fremmest Oldenborrerne nævnes, baade
Melolontha vulgaris og M. Hippocastani. I
Plantekulturer kan ligeledes Jordkrebsen
optræde ødelæggende paa omtr. alle unge
Træarters Rødder. (Litt.: Ratzeburg, »Die
Forstinsekten« [1835—45], »Die Waldverderber
und ihre Feinde« [1869] og »Die
Waldverderbniss« [1866—68]; Judeisch og Nitsche,
»Lehrbuch der mitteleurop. Forstinsektenkunde«
[1895]; Boas, »Forstzoologi« [1897]; Borries,
»Iagttagelser over danske Naaletræers Insekter«
[Bd VII, 1895, Rk. B]; Fritz, »De danske
skadelige Naaletræinsekter« [1892], »De
danske skadelige Løv- og Frugttræinsekter« [1894];
Hagemann, »Vore norske F.« [Kria 1891];
Trägårdh, »Sveriges Skogsinsekter« [1914]).
C. W.-L.
Forstinspektør bruges i Danmark som
Betegnelse for dem, der administrerer visse
Skovdistrikter, nemlig saadanne, som er for store til
at udgøre 1 og for smaa til at udgøre 2
Skovriderdistrikter. I Frankrig bruges den
tilsvarende Betegnelse for Statens Skovridere.
C. V. P.
Forstkandidat er den officielle og
almindelig brugte Betegnelse for dem, som har bestaaet
dansk Skovbrugseksamen fuldstændig;
Eksamensbeviset udfærdiges af den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole og omfatter saavel
Hovedkarakteren som Karaktererne i de enkelte
Fag (se Skovbrugseksamen).
C. V. P.
Forstoppelse, Obstipatio ell. Obstructio alvi,
træg, mangelfuld ell. ganske manglende
Tarmudtømmelse, findes under meget forskellige
Forhold. Hyppigst skyldes F. en Svækkelse af
Tarmmuskulaturen, der atter kan have sin
Aarsag i en alm. Svækkelse af Organismen som
Følge af akutte ell. i Forløbet af kroniske,
tærende Sygdomme ell. skyldes Lidelser i selve
Fordøjelseskanalen (Mavesæk ell. Tarm). I
andre Tilfælde er det ikke Tarmmuskulaturen,
men dens Nerver, som er lidende, og hyppigst
staar da dette i Forbindelse med en alm. Liden
af det hele Nervesystem. Derfor er F. et ikke
sjældent Symptom ved Hjerne- og
Rygmarvssygdomme, ved Sindssygdomme, især Melankoli,
ved Hysteri, Hypokondri. Særlig den sidstn.
Sygdom ledsages hyppig af F., og F. i og for
sig er tilbøjelig til at indvirke paa Humøret
og Sindet i nedstemmende Retning. Det er ofte
vanskeligt at afgøre, om F. ell. Sindslidelsen
er det opr. Moment; i hvert Fald følges de to
Tilstande hyppig ad og udøver gensidig uheldig
Indflydelse paa hinanden. Endelig kan F. bero
paa mekaniske Forhindringer for
Tarmindholdets Udtømmelse (Svulster, Forsnævringer o. l.).
F. kan være til Stede i forsk. Grad. I de
højere Grader, som ikke sjælden træffes hos
Kvinder, kan Afføring indfinde sig med
adskillige Dages Mellemrum. For visse Individer er
Tilbøjeligheden til F. alm. (habituel F.) og staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
