Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsvarssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et andet Hærlovforslag, der kostede 300000 Kr
mindre end den gældende Lov. Krigsminister
Bahnson modsatte sig dette og forelagde i
Samlingen 1893—94 sit eget Forslag paa ny, hvilket
henvistes til et Udvalg i Folketinget. Derimod
lykkedes det Bojsen i Forening med General
Thomsen, som kort efter blev Krigsminister, at
sætte sit Forslag igennem, hvilket 13. Apr.
ophøjedes til Lov. Af Bet. var det, at Artilleriets
og Ingeniørkorpsets Rammer blev betydelig
udvidede. Herved og ved en aarlig Bevilling af
40000 til Vedligeholdelsen af Kbhvn’s
Landbefæstning blev denne indirekte anerkendt. Til
Gengæld blev Tiden for Efteraarsøvelserne
atter formindsket med 5 Dage, og Fodfolkets
Rekrutantal saa stærkt reduceret, at man faktisk
var kommet bort fra den alm. Værnepligt.
Aarene efter Forliget blev en sørgelig Tid for
Forsvarsvæsenet, idet navnlig Hærens saavel
ordinære som ekstraordinære Budget blev stærkt
beskaaret[1], hvad der omtaltes med Beklagelse
af fl. Militærforfattere. Forslag af Minister
Themsen i Samlingen 1895—96 om en Bevilling
af 150000 Kr til Kystbatterier i Issefjord og
Farvandet mellem Sjælland og Falster blev ikke
tiltraadt af Folketinget. Derimod blev der Febr
1898 i Anledning af den sp.-amer. Krig anvendt
520000 Kr provisorisk til Anskaffelse af mere
Ammunition paa Søbefæstningen.
Ved Systemskiftet 24. Juli 1901 kom Venstre
selv til Magten med Admiral Jøhncke som
Marine- og Oberst Madsen som Krigsminister, to
Personligheder, hvis Anskuelse om vort
Forsvars Ordning var vidt forsk. Den sidste lagde
Hovedvægten paa Kbhvn’s Befæstning, den
første paa Flaaden. Dog opnaaede Krigsministeren
allerede ved L. af 20. Decbr 1901 en Bevilling
af 5 Mill. Kr til Anskaffelse af nyt Feltskyts
(128 Krupp’ske 75 mm’s Kanoner) og der
indførtes andre Forbedringer (se Danmark,
»Hær og Søværn«). Tillige vedtoges Loven af
7. Marts 1902 om Nedsættelse af en
Forsvarskommission, bestaaende af 18 Rigsdagsmænd af
de forsk. Partier, en Formand, Folketingsmand
Trier, valgt af Kongen, samt 4 Tilforordnede:
Kontreadmiral C. F. Wandel og Kapt. I.
Nyholm for Flaaden, Oberst af Generalstaben, A.
A. B. Kühnel og Artillerikaptajn M. N. Nielsen
(Nørresø) for Hæren som Sagkyndige, men ikke
stemmeberettigede.
Kommissionens Betænkning afgaves først 10.
Juli 1908, i hvilket Tidsrum baade Jøhncke og
Madsen var afgaaede (Jan. 1905), hvorefter J.
C. Christensen blev Konsejlspræsident og
Forsvarsminister. Madsen havde endnu 1902
formaaet Arbejdsminister Hørup til at bygge en
Del Kasematter i Volden paa Vestenceinten
som Erstatning for nedlagte Krudtmagasiner
paa Amager, og endvidere havde han 1904 i
Anledning af den russ.-jap. Krig anlagt
Feltbatterier paa Saltholm.
Forsvarskommissionen naaede ikke til
Enighed; men de 4 politiske Partier fremsatte hvert
sit Forslag, der suppleredes med
Bemærkninger af Flaadens og en »Samlet Plan« af Hærens
Tilforordnede.
Forsvarsminister Christensen lod herefter
udarbejde de nødvendige Lovforslag til vort
Forsvars fremtidige Ordning, hvilket Hverv efter
hans Afgang Efteraaret 1908 overtoges af
Forsvarsminister Neergaard, som 12. Febr 1909
forelagde Folketinget Lovforslag om 11 Mill. Kr
til Forstærkning af Kbhvn’s Søbefæstning, 6,6
Mill. Kr til Befæstningsanlæg uden for Kbhvn
og c. 10,5 Mill. Kr til Anlæg af forberedte
Stillinger omkr. Kbhvn fra Vedbæk til Store Vejle
Aas Udløb og Desarmering af den gl.
Landbefæstning. Forslaget om Landbefæstningen blev
dog allerede forkastet i Beg. af Apr., hvorefter
Folketinget opløstes. Det ny Folketing
forkastede det paa ny med 63 Stemmer imod 49,
hvorefter Ministeriet Neergaard traadte af og
erstattedes med Grev Holstein-Ledreborg’s, hvori J.
C. Christensen blev Forsvarsminister, og som
30. Septbr 1909 fik Kongens Underskrift paa
de ny Forsvarslove (se Danmark, »Historie«,
»Hær og Søværn«). Efter den Tid har
Verdenskrigen 1914 og flg. stillet store Krav til vort
Forsvars Forbedring i mangfoldig Retning,
hvoraf dog kun skal anføres, at Ministeriet
Zahle’s Forsvarsminister, P. R. Munch, lod
anlægge en befæstet Feltstilling fra Køge Bugt
ved Mosede Batteriet over Thune til Roskilde
Fjord og videre langs denne til Frederikssund,
at et nyt Fort er anlagt ved Spodsbjerg Fyr, og
at Haarbølle Fortet paa Møen er flyttet til
Borgsted NV. derfor.
Den folkelige Forsvarsbevægelse.
Allerede fra 1871 blev F. ivrig drøftet i
Pressen og i Pjecer. Adresser om en
betryggende Ordning af Landets Forsvar uden
Partihensyn indsendtes til Regeringen — særlig maa
nævnes »Sorø-Adressen« 1875 —, og ved
Foredrag af Officerer rundt om i Landet søgte man
Befolkningen interesseret for Sagen. 1880
stiftede Pastor Johs. Clausen (Ryslinge),
»Foreningen i Fyns Stift til F.’s Fremme«, og s. A. blev
paa Initiativ af Løjtnant Fraenckel en lgn.
Forening dannet paa Sjælland med Prof. A. Steen
som Formand; fl. Forsvarsforeninger dannedes
efterhaanden, og de sluttede sig 1881 sammen
til en Forening for Sjællands Stift. Organ for
Landets samlede Forsvarsforeninger blev »Vort
Forsvar« (s. d.) med C. Hall som Redaktør.
1883 blev en Adresse med 107000 Underskrifter
ved en Deputation med Urtekræmmer, Kaptajn
Sielle som Ordfører, overrakt Kongen, og 1884
offentliggjorde 11 højere Førere for Hær og
Flaade i 1864 et Opraab, hvori udtaltes, »at det
er paa højeste Tid, at vi faar faste Punkter
stærke nok til at skærme vor Handlefrihed ved
et fjendtligt Angreb«.
Slutstenen i den folkelige Forsvarsbevægelse
dannede den frivillige Selvbeskatning (se
Fædrelandets Forsvar), der var en
betydelig Støtte for Regeringen under Gennemførelsen
af de provisoriske Forsvarsforanstaltninger.
Da det efter Systemskiftet trak i Langdrag
med F.’s Ordning, fremkom der atter en
Mængde Skr og Bladartikler om Sagen, ligesom der
1907 blev indsendt en Forsvarsadresse med c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
