Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forædling - Forældelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barkflige. Denne Fremgangsmaade benyttes i
Reglen kun, naar Grundstammen er betydelig
tykkere end Ædelriset, f. Eks. ved Ompodning
af gl. Frugttræer, ved Podning i Hus af
højstammede Roser o. s. v.
Sidepodning kan udføres paa forskellig
Maade, men Grundstammen nedskæres ikke som
ved de andre Podemetoder. Den simpleste
Maade (Fig. 9) er at tilskære Podekvisten
kileformet, skære et Snit i den ene Side paa
Grundstammen og anbringe Podekvisten i den
derved frembragte Spalte. Denne Metode bruges
særlig til Potteplanter, men ogsaa til Frugttræer
finder Sidepodning Anvendelse, naar man paa
en nøgen Gren ønsker at faa en Ledekvist ell.
Frugtspore indsat. I Grenen gøres da et
T-formet Snit, Podekvisten skæres til med et skraat
Snit forneden og skydes ind under Barkfligene
ligesom Øjet ved Okulation (Fig. 10).
III. Afsugning er den tredie
Forædlingsmetode og udmærker sig som ovf. angivet ved,
at Ædelriset ikke skilles fra Moderstammen, før
Sammenvoksningen har fundet Sted. Den er
derfor mere omstændelig end nogen anden
Formeringsmaade og anvendes kun ved saadanne
Frugttræer ell. Sirtræer, som vanskelig lader
sig formere paa anden Maade, f. Eks. Sorter
af Valnød, Birk o. l. Aaret før Afsugningen
skal finde Sted, plantes Grundstammerne i en
Kreds omkr. Modereksemplaret, og selvfølgelig
maa de være saa høje, at man let kan faa
Grundstammens og Moderplantens Grene i
direkte Berøring med hinanden. Naar
Afsugningen næste Foraar skal finde Sted, skærer man
et 3—4 cm langt Snit paa Grundstammens og
Moderplantens Grene. Saarfladerne lægges
nøjagtig sammen og holdes i samme Stilling ved
Ombinding med Bast, som overstryges med
Podevoks. Før Afsugningen skæres
Grundstammen noget tilbage. Naar Sammenvoksningen er
begyndt, skærer man den Gren halvt over, som
forbinder Ædelriset med Moderplanten, og først
senere skilles det helt fra Moderplanten.
Foruden til Formering gøres der en ret
udstrakt Anvendelse af Afsugning ved Kulturen af
Formfrugttræer, dels ved Sammenpodning af
Grenspidserne paa Naboespaliertræer, dels ved
Indpodning af Grene paa nøgne Steder paa
Stammen.
L. H.
Forældelse ell. Præskription vil sige
Bortfald af en Fordring, fordi den i en vis
længere Tid ikke er gjort gældende. Den i dansk
og norsk Ret paa Grundlag af D. L. 5—14—4
og N. L. 5—13—2 udviklede alm.
Forældelsesregel gaar ud paa, at en Fordring bortfalder
i 20 Aar, regnede fra Fordringens Stiftelse, ell.,
naar Skyldneren senere over for
Fordringshaveren har anerkendt ell. af ham er blevet
krævet for ell. mindet om Fordringen, fra
Anerkendelsen, Paakravet ell. Paamindelsen. Ved
Siden deraf er der imidlertid i Tidens Løb for
visse Klasser af Fordringer, derunder navnlig
forsk. Arter af Erstatningskrav samt
Vekselkrav, foreskrevet særlige kortere
Forældelsesfrister, der derhos i Reglen udtrykkelig
forlanger, at Fordringen skal vært gjort gældende
ad retslig Vej inden Fristens Udløb
(»Paatalefrister«); jfr derhos ndf. den danske
Forældelseslov af 1908 og den norske af 1896. — I
Sverige blev den alm. Forældelsesfrist 1800 nedsat
fra 20 til 10 Aar, hvorhos der i lgn. Omfang
som i Danmark og Norge findes kortere Frister
for forsk. særlige Arter af Fordringer. — Ogsaa
i de andre europ. Lovgivninger paa
Kontinentet er Ordningen gerne den, at der findes et
alm. Forældelsesinstitut med en længere
Forældelsestid (30 à 10 Aar), og ved Siden deraf
Regler om kortere Forældelsestid for visse
særlig angivne Fordringer, navnlig Erstatningskrav
og saadanne kontraktmæssige Fordringer, som
stiftes i daglig Handel og Vandel og efter deres
Natur er bestemte til hurtig Afgørelse. I
eng.-amer. Ret er omvendt en kort Forældelsestid
(6 Aar ell. mindre) den alm. Regel, medens kun
særlig nævnte Fordringer har en længere
Forældelsestid (12 à 20 Aar).
Formaalet med Forældelsesregierne er, at de
paa den ene Side skal yde et Værn imod
uretmæssige Krav (idet det kan være meget
vanskeligt at tilvejebringe de behørige Beviser for
at have opfyldt et langt tilbage i Tiden liggende
Krav, selv om det virkelig er opfyldt), medens
de paa den anden Side skal virke til, at
Fordringer afvikles ell. dog bringes paa det rene
inden en rimelig Tid; navnlig skal de ogsaa
sikre en Debitor imod efter lang Tids Forløb
at blive overrasket med en gl Fordring, som
han maaske aldrig har kendt ell. har glemt
ell. ophørt at regne med, netop fordi den ej er
gjort gældende. For at disse Øjemed kan blive
behørig fyldestgjorte, kræves imidlertid til Dels
langt kortere Forældelsesfrister end den danske
Rets alm. 20 Aars Frist. Og der blev da ogsaa,
paa Initiativ af et i Kbhvn 1888 afholdt
Handelsmøde — paa hvilket det bl. a. særlig
hævdedes, at en kort Forældelsesfrist vilde være
et godt Middel til at modvirke usund
Kreditgiven — af den danske Regering i Forbindelse
med den norske foranlediget udarbejdet et
Forslag til ny Forældelsesregler, der nærmest i
Tilslutning til eng.-amer. Ret gik ud paa at
foreskrive en 3 Aars Forældelsesfrist, navnlig
for Krav paa forfaldne Rentepræstationer o. a.
periodiske Ydelser saavel som for Fordringer
paa Vederlag for solgte Varer o. a.
Løsøregenstande, for Brug af fast Ejendom ell. rørlige
Ting ell. for ydet ell. udført Arbejde, og en
10 Aars Forældelsesfrist for Fordringer, som
støttes paa Gældsbrev ell. paa Dom ell.
offentlig Forlig, saavel for alle andre ikke under
det fornævnte faldende Krav, dog at der
fastsættes en 20 Aars Forældelsesfrist for
Fordringer paa Banker og Sparekasser, for
Livrenter o. l. Forældelsesfristerne skulde derhos
regnes fra Forfaldsdagen ell. fra en
efterfølgende Anerkendelse og være Paatalefrister.
Medens en i væsentlig Overensstemmelse med dette
Forslag værende norsk Lov er udkommet 27.
Juli 1896, er Forslaget aldrig blevet vedtaget i
Danmark. Derimod er der paa Grundlag af
et nyt Forslag 22. Decbr 1908 givet en »Lov om
F. af visse Fordringer«, der forkorter
Forældelsesfristen til 5 Aar for en Række udtrykkelig
angivne, praktisk vigtige Arter af Fordringer,
men i øvrigt opretholder den 20-aarige
Forældelsesfrist. Under den 5-aarige F. falder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
