Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fossano, Ambrogio di Stefano da - Fosse, - Fossegrim - Fossekal - Fossesholm - Fossestrup og Fossestup - Fosseux - fossil - Fossiler - fossile Skove - Fossombrone - Fossombroni, Vittorio - Fossoria - Fossum Jernværk - Fostat - Fostbroder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Certosa (hvor han var sysselsat c. 1487—95,
og hvis paa een Gang pragtfulde og enkle
Dekoration han anses for Hovedmanden for),
ogsaa i Lodi og Bergamo. Hans Kunst danner
Overgangen til den Lionardo’ske Skole, men
staar den ældre Tid nærmere, »indtager samme
Plads i milanesisk Kunst som Perugino i
Perugia-Skolen« (Morelli). Hans Farver og
Skikkelser er ret kraftløse; hans Komposition med
de stive, næsten lodrette Figurer retlinet streng,
men Skikkelserne er udtryksfuldt skønne,
gennemstrønmmede af fin og sart Følelse. I
Certosa-Kirken ved Pavia har han malet Alterstykket
»Korsfæstelsen« (1490) samt talrige Fresker.
Milano ejer bl. a. af ham: i S. Simplicianos
Korniche det store, 1892 restaurerede »Maria’s
Kroning«, i Brera’en »Maria’s Himmelfart«
(hans senest, 1522, daterede Arbejde) o. fl. i
Privatsamlinger; i Bergamos S. Spirito ses et
stort Alterbillede med Madonna (1508), i Lodi
»Forkyndelsen« m. v., i Londons Nat. Gal. »Den
hellige Katharina’s Formæling«; af Kaiser
Friedrich-Mus.’s 2 Billeder er særlig det lille
»Tronende Madonna« et smukt Arbejde, sart,
harmonisk i Farven og af megen sjælelig Ynde.
A. Hk.
Fosse, Maler, se la Fosse.
Fossegrim, et Væsen, der i Norge
(Telemarken) tros at opholde sig i Elven (jfr Elv).
Fossekal (norsk), se Vandstær.
Fossesholm, se Eker, Herred, øvre.
Fossestrup og Fossestup, se Fos.
Fosseux [få↱sø], se Montmorency.
fossil (lat.), »opgravet«, særlig om
organiske Plante- og Dyrelevninger fra ældre Afsnit
af Jordens Historie, naar de ved Henliggen
under Tryk ell. Dække af Jordlag er omdannede
uden at opløses. Smlg. Forstening.
H. A. K.
Fossiler, se Forstening.
fossile Skove kaldes undertiden større
Mængder af forkislede Træstammer, som man
navnlig har fundet ved Chemnitz i Sachsen, ved
Kairo og i Arizona.
J. P. R.
Fossombrone, By i Mellemitalien, Provins
Pesaro e Urbino, ligger ved Metauro, 19 km
Ø. f. Urbino og gennemskæres af den gl. Via
Flaminia. Af den gl. umbriske By Forum
Sempronii findes der nogle sparsomme Levninger;
af senere Bygningsværker kan fremhæves
Domkirken og en prægtig Bro over Floden. Den er
Sædet for en Biskop og driver betydelig
Industri i Silke samt nogen Handel.
C. A.
Fossombroni, Vittorio, Greve, ital.
Statsmand, (1754—1844), var 1796—99
Udenrigsminister i Toscana og senere Medlem af Kongeriget
Etruriens Finanskommission; blev 1807 fr. Greve
og Senator, samt Formand for Kommissionen
om de pontinske Sumpe. Siden 1814 var han
igen Første- og Udenrigsminister i Toscana
indtil sin Død.
E. E.
Fossoria, se Gravehvepse.
Fossum Jernværk i Gjerpen Præstegæld
ved Skien har sandsynligvis været det ældste
Jernværk i Norge. Allerede 1538 omtales
Oprettelsen af en Smeltehytte for kgl. Regning;
denne er sandsynligvis Oprindelsen til det
senere Jernværk. Saavel 1578 som 1602 omtales
i Drift værende Jernhytter, som i det sidste
Aar blev overdragne Jørgen Brockenhus paa
10 Aar; derefter gik det over til Kronen og
forfaldt i høj Grad, men blev 1625 overdraget
et Participantskab. Senere (1657) tilhørte
Værket Preben von Ahnen til Fosnæs, som 1669
overdrog det til Peder Børting, hvis Søn atter
dannede et Interessentskab, fra hvilket det 1717
solgtes til Gjemsø Klosters Ejer, Gehejmeraad
Adeler, hvis Arvinger 1729 overdrog det til
Grev Danneskjold-Laurvigen, som 1734 solgte
det til Kancelliraad Herman Leopoldus m. fl.
Disse sidste overdrog senere deres Andel til
den nu under Navnet Løvenskiold adlede
Leopoldus, og siden har Værket været i denne
Families Eje. Det nu nedlagte Jernværk havde
i sin Tid en meget betydelig Drift til
Fremstilling af Spiger, Savblade o. a. finere
Jernsager, derhos Støberi af Kakkelovne og
Kanoner. Malmen toges fra Gruber i Omegnen, fra
Hollen og i Arendals Nærhed, Kul fra Værkets
betydelige Skove. Til Værket hører fl. Savbrug
og et betydeligt Jordegods. Det har en samlet
Skyld af 815 Mark og indbefatter 14800 Maal
dyrket Mark og c. 325 km2 Skov.
(J. F. W. H.). M. H.
Fostat ell. Fosthat, ægypt. middelalderlig
By paa Nilens østlige Bred, grundet 640 efter
Ægyptens Erobring af Amru (Amr-ibn-el As),
Kalifen Omar’s Feltherre, ved den romerske
Fæstning Babylon lige over for Øen Roda; S.
f. det nuv. Kairo. F. betyder »Telt«, og paa
det Sted, hvor Feltherren havde haft sit Telt,
lod han en Moske bygge. Den nybyggede By,
der næsten udelukkende befolkedes af
Muhamedanere, blev saa Landets Hovedstad, indtil
denne 973 flyttede til det lidt nordligere
Masr-el-Kahira, d. e. Kairo, som imidlertid var
blevet bygget. Ruiner af F. findes ved den lille
By Masr-el-Attika (Gammel Kairo), der nu
næsten er en Del af Hovedstaden, imedens Byen
tidligere laa 4 km S. f. Kairo.
V. S.
Fostbroder. Ordet betyder opr. kun
Plejebroder, og saaledes bruges det ofte. Samlivet
mellem to ell. fl. Plejebrødre var i Reglen
meget inderligt og kunde tjene til Mønster paa
Hengivenhed og Troskab. Hvorvidt saadanne
Plejebrødre har indgaaet et til visse
Formaliteter knyttet edeligt Broderskab, kan være
omtvistet; men sikkert er det, at to ell. fl.
Personer ofte indgik et saakaldt Fostbroderskab;
de kaldtes F. ell., maaske med et mere opr.
Navn: Edbrødre, svorne Brødre, Sakse’s
invicem conjurati. Der er Grund til at antage,
at et saadant Fostbroderskab er en
Efterlignelse af det virkelige Plejebrødreforhold. Det
blev indgaaet ved højtidelige Ceremonier; en
Jordstrimmel skulde opskæres saaledes, at der
fremkom et mere ell. mindre dybt Hul i
Jorden, medens Strimmelen var fast i begge Ender
og holdtes oppe ved et Spydskaft. Herunder
skulde de vordende F. gaa (at ganga undir
jarðarmen) og blande deres Blod sammen og
sammen med Mulden, samt aflægge hinanden
Troskabsed og paakalde alle Guder som Vidne.
Den hele Ceremoni betegner vistnok et Slags
Genfødelse af den fælles Moder Jord. Den ene
F. var forpligtet til at hævne den anden; alt,
hvad de ejede, blev deres Fælleseje, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
