Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udelukkende Atelierer med meget store
Vinduesflader, mest Ovenlys og Sidelys; Lyset gjordes
jævnt, ved at Vinduerne var forsynede med
mat ell. presset Glas, og Fotografen havde i
sin Haand at fordele Lyset efter Ønske ved
Hjælp af 2 Lag forskydelige Fortræksgardiner
samt ved Belysningsskærme. Atelierer af denne
Konstruktion anvendes meget endnu, men man
benytter nu ogsaa Sidelysatelierer, hvor Lyset
kun kommer fra Siden gennem jævnt store
Vinduer. Lysvirkningen bliver herved omtr. den
samme som i en alm. lys Stue, en Belysning,
hvori man er vant til at se den Portrætterede,
hvorved Portrættets Lighed synes bedre.
Endvidere har man Atelierer med kunstigt Lys,
hvor Dagslyset er erstattet af kunstige
Lyskilder (Magniumlys, elektrisk Lys).
De fot. Apparater haves i mange forsk.
Former og Størrelser og bestaar i Reglen af
Kamera, Objektiv og Stativ. Om Objektivet, se
fotografiske Objektiver. Apparater
til Atelierbrug (Fig. 4), og især til
Reproduktionsarbejde (Fig. 6), maa være meget
solide og have et solidt Fodstykke eller Stativ,
Rejseapparater (Fig. 3), maa kunne
sammenpakkes, transporteres og opstilles uden stort
Besvær; til nogle af dem, Haandkameraer
(Fig. 5), benyttes slet intet Stativ. Et Camera
obscura i den simpleste Skikkelse er ikke andet
end et Rum ell. en Kasse, hvori Lyset kun kan
trænge ind igennem et lille Hul omtr. midt i
den ene Side (Hulkamera). Naar Lyset fra de
ydre Genstande trænger ind igennem Hullet og
træffer den bageste Sidevæg, vil det her
tegne et lille, omvendt Billede af Genstandene,
og naar Kameraet er opstillet rigtig, og
navnlig saaledes, at Billedfladen staar lodret,
faar man et Billede med rigtig perspektivisk
Tegning. Men Billedet bliver i Reglen temmelig
mørkt og tillige »uskarpt« ɔ: Konturerne bliver
lidt utydelige, udviskede, da ethvert Punkt i
Originalen egentlig bliver gengivet ved en
lille Lysplet. Jo større man gør Hullet, desto
lysere, men ogsaa desto mere uskarpt bliver
Billedet, og omvendt; dog tiltager Uskarpheden
paa ny, naar man gør Hullet meget lille, p. Gr.
a. det Fænomen, der kaldes Lysets Bøjning.
Man kan efter Behag gøre Billedet større ell.
mindre, alene ved at forandre Afstanden
mellem Hullet og Billedfladen, og i de fot.
Haandbøger finder man Tabeller, der viser de
heldigste Forhold mellem Hullets Størrelse og
Billedfladens Afstand. Man kan virkelig fremstille
fot. Optagelser ved Hjælp af et saa simpelt
Apparat, og i særegne Tilfælde er det endog at
foretrække til videnskabeligt Brug. Man faar
dog et meget bedre belyst og mere bestemt
tegnet Billede, naar man lader Lyset falde ind
gennem en Samlelinse ell. et Objektiv i St f.
blot igennem et Hul, men i saa Fald kan man
ikke vilkaarlig bestemme Afstanden mellem
Aabningen og Billedfladen, og Kameraet maa da
kunne forlænges ell. forkortes, for at Negativet
kan komme nøjagtig paa det Sted, hvor det
skarpttegnede Billede danner sig. Man bruger
derfor gerne et Bælgkamera ɔ: et Kamera, hvis
midterste Del bestaar af en Bælg af
sammenfoldet Lærred ell. Læder.
De fleste Kameraer er forsynede med en
Indstillingsplade (Viserskive), en
paa den indadvendte Side matsleben Glasplade,
paa hvilken Billedet viser sig under
Indstillingen, naar man stiller sig bag ved Apparatet.
Naar man er tilfreds med Skarpheden,
Stillingen o. s. v., bortfjernes Indstillingspladen for at
give Plads for Kassetten med den deri
værende lysfølsomme Plade. Kassetten maa være
saaledes indrettet, at Negativpladen, naar man
anbringer Kassetten i Kameraet, kommer til at
ligge nøjagtig paa Indstillingspladens tidligere
Plads. Saa længe Kassetten er lukket, maa den
deri værende Plade være aldeles beskyttet mod
Lysets Paavirkning, saa at den uden Fare kan
bringes fra Mørkekammeret til Apparatet og efter
Optagelsen bringes tilbage for at fremkaldes.
Til ethvert transportabelt Apparat hører gerne
fl. Kassetter. Til Rejsebrug har man ogsaa
Magasinkameraer, der kan indeholde et større
Antal Plader og er saaledes indrettede, at
Omskiftning af Pladerne kan foretages hvor som
helst. I de nu mest benyttede Haandkameraer
til Rejsebrug anvendes ikke Glasplader, men
 |
| Fig. 1. Negativ. |
|
| Fig. 2. Positiv. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
