- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
583

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremkaldelsen har været passende, behøver
Negativet ikke at forstærkes; hvis Lyset har
været for svagt ell. virket i for kort Tid, er
Pladen undereksponeret, og Billedet er da
svagt og mangler Detaille i Skyggerne; hvis
Pladen derimod belyses for stærkt ell. for
længe, overeksponeres, saa indtræder det
mærkelige Fænomen, at Lysets Virkning til Dels
ophæves, saa at Billedet helt igennem bliver
tæt og med ringe Kontrast mellem Lys og
Skygge. Hvis man overeksponerer i en meget
høj Grad, bliver Billedet helt ell. til Dels
positivt i St f. negativt, og man siger da, at
Pladen er »solariseret«. Det er ikke altid let
at bestemme, hvor længe man bør eksponere;
det afhænger af Lysets Styrke, der atter
varierer med Dagstiden og Aarstiden, af Motivets
Karakter og Farve, af Objektivets Lysstyrke,
der bl. a. afhænger af den Blænder, man
benytter (se fotografiske Objektiver).

Man har forskellige Fremkalderstoffer,
saasom Jernoxalat, Pyrogallussyre, Hydrokinon,
Eikonogen, Amidol, Metol, Glycin o. fl., og
Blandingerne tilberedes efter mange forsk.
Recepter.

Til Underlag for den lysfølsomme Hinde
bruges som oftest Glasplader, undertiden andre
Materialer, især Celluloidhinder, enten i
afskaarne Stykker ell. i Ruller. De bruges ved
mange Rejsekameraer i St f. de tunge
Glasplader, og da de er tynde, kan man kopiere dem
fra hvilken Side, man vil, saa at man ogsaa
kan faa et Billede, der er omvendt m. H. t.
højre og venstre. Dette kan tit være til Nytte,
saasom ved Reproduktioner. Man har for øvrigt
ogsaa Gelatineplader, der er saaledes
præparerede, at Billedhinden kan tages af Glasset.

Positivprocessen gaar ud paa ved
Hjælp af Negativet at fremstille det positive
Billede i fl. Eksemplarer, og dette kan atter
gøres paa fl. Maader. I Reglen kopierer man
paa Papir, der er lysfølsomt i en meget ringere
Grad end de tørre Plader, og saaledes, at man
kan følge Billedets Fremkomst og afbryde denne
i det rette Øjeblik. Der er mange Slags
Positivpapir, hvis Beskaffenhed og Behandling kan
være meget forsk. Tidligere brugte man saa
godt som udelukkende Albuminpapir, og det
bruges endnu noget, især af Fagfotograferne.
Papiret er overstrøget med Albumin, der
indeholder noget Klornatrium (Kogsalt), og det
»sensibiliseres« ved, at man lader det flyde et
Par Minutter med Hindesiden nedad paa en
Opløsning (1:8 à 1:10) af salpetersurt Sølvilte,
saa at der i selve Billedhinden udfældes
Klorsølv. Dette Arbejde og Tørringen maa foretages
i et mørkt Rum ved gult Lys. Albuminpapir kan
ogsaa faas færdigpræpareret. Ved Kopieringen
lægges Negativet og Papiret med Billedsiderne
mod hinanden (Kontaktkopiering), og begge
Dele indlægges i en Kopierramme (Fig. 7), saa
at Lyset kan trænge igennem Glasset ell. Filmen
og Negativet ind til Papiret. Man kan efterse
Billedet af og til, indtil det er kopieret
tilstrækkeligt mørkt, og saaledes kopierer man
det ene Eksemplar efter det andet og gemmer
dem foreløbig paa et mørkt Sted for senere at
kunne behandle dem under eet. Billederne
udvaskes godt, helst i rindende Vand, indtil alt,
hvad der saaledes kan opløses, er bortfjernet;
derefter bringes de i et »Tonebad«, der
indeholder en Klorguldopløsning, og her faar de en
smukkere Farve, samtidig med at de bliver
mere varige, idet noget af Sølvet erstattes af
udfældet Guld. Til sidst maa Billederne
»fikseres« i en Opløsning af Fiksernatron og atter
udvaskes.

Albuminpapiret er for en stor Del blevet
fortrængt af Emulsionspapir, der haves i mange
forsk. Sorter. Hertil hører Aristopapir ɔ:
Klorsølvgelatinepapir, og Celloidinpapir, ɔ:
Klorsølvkollodiumpapir. Begge Dele haves i fl. Sorter,
mat og blankt og dannes ved at overhælde
Papir, der først har faaet et Barytunderlag,
henh. enten med Klorsølvgelatineemulsion ell.
med Klorsølvkollodiumemulsion. Disse Papirer
kopierer noget hurtigere end Albuminpapir, men
behandles omtr. paa samme Maade som dette.

Ved de ovenn. o. fl. Slags Positivpapirer
fremkommer Billedet direkte ved Kopieringen.
Derimod har man forskellige Slags Papir, ved
hvilke det slet ikke fremkommer ved
Kopieringen ell. kun meget svagt og derfor senere maa
fremkaldes. Saadanne Papirsorter er
Gaslyspapir (Klorbromsølvpapir) og
Bromsølvpapir, der begge skal fremkaldes paa lgn.
Maade som de tørre Plader (se ogsaa
Rotationsfotografi). Det direkte kopierende
Papir har det Fortrin, at man let kan se, hvor
vidt man skal gaa med Kopieringen; Papir, der
skal fremkaldes, har derimod det Fortrin, at
Kopieringen foregaar meget hurtigere.
Bromsølvgelatinepapir bruges mest til Forstørrelser;
Billederne faar i Reglen en graasort ell. en
brunsort Tone, der dog kan modificeres noget.
Ved at bruge Klorsølvgelatinepapir kan man
faa en mere varm Farvetone, og denne kan
yderligere varieres paa fl. Maader.

Platinbillederne opstaar ved, at der i de
mørke Dele af Billedet udfældes metallisk,
findelt Platin. De udmærker sig ved deres store
Holdbarhed og deres dybe sorte Toner, der
giver dem en vis Lighed med kunstnerisk
udførte Tusktegninger ell. Fotogravurer. Man
kender ikke nogen Platinforbindelse, der alene
ved Lysets Indvirkning sværtes og reduceres til
Metal, og man maa derfor ved Fremstilling af
Platinbilleder gaa en Omvej. Lyset kan
reducere et Jerntveiltesalt til et Jernforiltesalt, og
dette sidste kan udfælde metallisk Platin af en
Platinforbindelse. Man kan præparere Papiret
med lysfølsomt, oxalsurt Jerntveilte
(Ferrioxalat) og et Platinsalt, helst Kaliumplatinklorure,
og kopiere under et Negativ, hvorved Jernsaltet
reduceres paa alle de Steder, der træffes af
Lyset, medens Platinsaltet ikke lider nogen
væsentlig Forandring. Man faar saaledes et svagt
synligt Billede, der især er dannet af oxalsurt
Jernforilte (Ferrooxalat), og bringes dette i en
Opløsning af Kaliumoxalat, vil de af
Jernsaltet dannede Destruktionsprodukter faa
reducerende Egenskaber og destruere det i Papiret
tilstedeværende Platinsalt; af dette vil der
udskilles fint fordelt, sort metallisk Platin, saa at
Papiret bliver sort paa alle de Steder, der er
blevne paavirkede af Lyset. Dette Princip

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free