Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ønsker man et forstørret Billede efter et med et
Haand- ell. Rejseapparat optaget Negativ, og
store Emulsionsbilleder (som oftest paa
Bromsølvgelatinepapir) ell. store Kulbilleder udføres
i Reglen ved at forstørre ved Hjælp af Kamera
og Objektiv efter et mindre Negativ. Saavidt
muligt foretrækker man at forstørre efter gode
Originalnegativer i St f. efter positive Aftryk.
Man kan benytte Dagslys ell. kunstigt Lys
(Gasglødelys, Kalklys, elektrisk Lys etc.), og
kunstigt Lys foretrækkes tit, fordi det er mere
konstant end Dagslyset, saa at man lettere kan
bestemme Ekspositionstiden. Hvis man bruger
Dagslys, anbringer man Apparatet ved
Vinduet og uden for samme et skraatstaaende
Spejl, der kan kaste Lyset ind i Apparatet.
Hvis man bruger kunstigt Lys, anbringer man
gerne en Samlelinse foran Lyset. I mange
Tilfælde kan man bruge et alm., godt fotografisk
Objektiv med ikke for stor Brændvidde, og den
hele Indretning kan for øvrigt være simpel.
Fagmænd benytter dog gerne et særegent
Forstørrelsesapparat. Et saadant er indrettet efter
samme Princip som den fra gl Tid af bekendte
Laterna magica (s. d.), men er naturligvis af en
langt bedre Beskaffenhed. Naar der ikke
stilles for store Fordringer, kan man benytte eet
og samme Apparat til Forstørrelsesapparat og
til fotografisk Projektionsapparat (se
Projektion), men ellers foretrækker man to noget
forsk. Apparater.
Ved Diapositiver forstaar man positive
Billeder paa et gennemsigtigt Underlag, saasom
Glas ell. Celluloid. De benyttes som Mellemled
til derefter at fremstille forstørrede Negativer
og som Vinduesbilleder (smlg. diafan) eller
Projektionsbilleder. Skal Diapositivet bruges til
at forstørre efter, kan man fremstille det ved
Kontaktkopiering i Kopierrammen efter et
Negativ, og optage en Forstørrelse efter det i
Kameraet, ell. man kan optage et Diapositiv i
Kameraet efter et Negativ, og efter det
saaledes erholdte forstørrede Diapositiv fremstille et
Negativ ved Kontaktkopiering. Til Diapositiver,
der skal bruges til Vinduesbilleder ell. til
Fremstilling af Negativer, kan man bruge sædvanlige
Bromsølvgelatineplader. Skal Billedet derimod
være meget finkornet og meget klart i de lyse
Partier, bruger man Klorsølvgelatine- eller
Klorbromsølvgelatineplader, eller man benytter
Pigmentprocessen. Diapositivpladerne fordrer
lidt længere Belysningstid end
Bromsølvpladerne, men giver meget fine og klare Billeder.
Skal Diapositiver bruges som Vinduesbilleder
ell. Glasstereoskopbilleder, maa Glasset være
Mælkeglas ell. Opalglas, ell. Billedet maa
dækkes med et gennemskinnende Lag af mat Fernis
ell. af fint matslebet Glas ell. Opalglas.
Stereoskopbilleder. Til et
Stereoskop hører to lidt forsk. Billeder, der ses
samtidig, det ene med det højre og det andet med
det venstre Øje. Efter faststaaende Genstande
kan man hertil gøre to Optagelser med samme
Apparat, den ene efter den anden, idet man
efter den første Optagelse flytter Apparatet lidt
til Siden; men til Stereoskopbilleder af
bevægelige Genstande maa man bruge et Apparat med
to ganske ens Objektiver og dertil hørende to
Øjeblikslukkere, der er saaledes forbundne, at
de fungerer aldeles samtidig. Selve Kameraet
maa ved et Skillerum være delt i to Dele, saa
at hvert Objektiv kun danner et Billede paa
den ene Halvdel af Pladen. Man har Apparater,
der efter Ønske kan bruges enten til to
samtidige Stereoskopbilleder ell. til et enkelt noget
større Billede.
F. anvendes foruden til Portræt- og
Landskabsoptagelser som et værdifuldt
Hjælpemiddel for Videnskab og Teknik, for Kunst,
Haandværk og Industri. Bl. de mange Anvendelser
kan nævnes: Astrofotografi, Mikrofotografi,
Flyver- og Ballonfotografi, Telefotografi,
Fototelegrafi, Kriminalfotografi, Røntgenfotografi,
Fotogrammetri og Kinematografi.
Historie.
Kemikere og Fysikere, hvis Formaal var
Kemiens, Farmaciens ell. Lyslærens Udvikling,
havde i lang Tid gjort Iagttagelser ell. anstillet
Forsøg over Lysets kem. Virkninger uden at
tænke paa Fremstilling af Lysbilleder, men fl.
af deres Opdagelser vakte kun ringe
Opmærksomhed. Den tyske Læge J. H. Schulze forsøgte
1727 at fremstille det saakaldte Balduin’ske
Fosfor (et fosforescerende Stof, opdaget af Balduin
1684) og overhældte i den Hensigt Kridt med
Salpetersyre, hvori han havde opløst noget
Sølv; han lagde senere Mærke til, at Kridtet
var blevet sort paa den Side, der havde vendt
mod Lyset, og blev derved ledet til Opdagelsen
af Sølvsaltenes Lysfølsomhed. Allerede 1727
kopierede han Skrifttræk ved Hjælp af Sollyset.
Joh. Baptista Beccarius offentliggjorde 1757 den
Opdagelse, at det hvide frisk fældede Klorsølv
(ell. Hornsølv, som man kaldte det) farves violet
af Lyset. Den sv. Kemiker T. O. Bergmann i
Upsala udgav 1776 og 1779 et Par Skr, hvori
han omtaler, at nogle af Oxalsyrens ell., som
han kaldte den, Sukkersyrens Forbindelser
farves sorte i Sollyset. Hans Landsmand Scheele
fortsatte sine Forgængeres og Bergmann’s
Arbejder, men mere systematisk, og han kan siges
at have lagt Grunden til Solspekterets
Fotokemi. Han benyttede allerede Klorsølvpapir ved
sine Forsøg, og han bemærkede, at Ammoniak
opløser det hvide Klorsølv, men ikke det af
Lyset sværtede; men at man her havde et
Middel til at fiksere Sølvbilleder, forblev endnu
i lang Tid upaaagtet. 1782 omtalte A. Hagemann
i Bremen, at han havde opdaget, at
Guajak-Harpiks forandrer sin Farve i Lyset. Forsøgene
blev fortsatte af Senebier, der tillige opdagede
andre Harpiksarters o. m. a. organiske
Stoffers Lysfølsomhed og desuden antydede,
hvorledes Klorsølvet kan gengive Spektralfarverne.
Saussure konstruerede 1790 det første kemiske
Fotometer. 1798 opdagede Vauquelin Kromet og
Kromsyren og paaviste forsk. Kromforbindelsers
og navnlig Sølvkromatets Lysfølsomhed.
Herschel anstillede 1800 Undersøgelser over den
ulige Fordeling af Varmen i Solspektret og
opdagede de usynlige, ultrarøde Varmestraaler.
Hertil sluttede sig Ritter’s Opdagelse af de
usynlige, ultraviolette kemisk virksomme
Straaler, 22. Februar 1801. Wedgewood
offentliggjorde 1802, hvorledes han havde fremstillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
