Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotografi - Fotografibeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1886). — Det er især Indførelsen af de tørre
Plader, der har bevirket, at Amatørfotografien
er blevet stærkt udviklet, men ogsaa at F. har
fundet en saa overordentlig stor Anvendelse saa
at sige i alle Videnskaber, Kunster og
Industrigrene, og mange videnskabelige Undersøgelser
vilde uden F. have været aldeles umulige. Dr.
Röntgen’s Opdagelse af de saakaldte X-Straaler
i Slutn. af 1895 skal endnu blot nævnes.
Prof. H. W. Vogel opdagede 1873, at en ringe
Tilsætning af visse Farvestoffer til Emulsionen
gør denne følsom for de Straaler, der
absorberes af Farvestoffet, altsaa Princippet for det
ortokromatiske F. Af andre Forskere paa dette
Omraade kan nævnes Ducos du Hauron (1878)
og E. Albert (1882). De første farvefølsomme
Plader blev bragte i Handelen af Attout og
Clayton 1882. H. W. Vogel’s farvefølsomme
»Azalin«-Plader kom i Handelen 1884, og s. A.
opdagede Eder, at Erythrosin egnede sig til
Sensibilisator for farvefølsomme Plader.
Senere fandt andre Forskere ny
Sensibiliserings-Farvestoffer; Miethe fandt saaledes
Ætylrødt, König fandt Ortokrom, Pinaverdol,
Pinakrom, Pinacyanol og Dicyanin.
Disse og andre Farvesensibilitorer blev
Grundlaget for Trefarvefotografien (s. d.), hvis Teori
allerede var udarbejdet af Maxwell (1856—61),
og for Trefarvetrykket, se Farvetryk.
Farvefotografien (s. d.), ved Hjælp af hvilken
man fotografisk gengiver Originalens Farver,
beror for de indirekte Metoders Vedk. paa
Trefarvefotografien, idet den farvefølsomme Plade
(f. Eks. Autokrompladen) i sig indeholder tre
Systemer af Farvefiltre, der senere tjener til at
give det færdige Fotografi de rigtige Farver.
Autokrompladen skyldes Brødrene Lumière
(1907).
Til de direkte Farvefotograferingsmetoder
hører G. Lippmann’s Metode (1891), hvor
Farverne opstaar ved Interferens, og Worel’s
Farvefotografi (1902), hvor visse Farvestoffer afbleges
ved Kopiering under et farvet Diapositiv.
Underlaget for den lysfølsomme Hinde var
tidligere som oftest Glas ell. Papir, men med
den af Eastman 1890 indførte Film (s. d.) fik
F. en langt større Anvendelse end tidligere,
idet Filmen danner Grundlaget for det levende
Billede, Kinematografien, og desuden i meget
høj Grad anvendes til
Amatørfotografiapparater.
Den af Carey Lea 1877 opdagede
Jernoxalatfremkalder blev forbedret af Eder 1879 og fik
stor praktisk Bet. Senere kom de især i
England og Amerika meget anvendte
Pyrogallolfremkaldere i Brug; Hydrokinonfremkalderen
blev opdaget af Abney 1880. I de senere Aar er
der efterhaanden fremkommet en meget stor
Mængde forsk. Fremkalderstoffer. En
Klorsølvgelatineemulsionsproces med Fremkaldelse blev
offentliggjort af Eder og Pizzighelli 1881.
Platinotypien blev opfundet af Willis 1873, og 1882
udgav Pizzighelli og Hübl deres meget ansete
Skrift »Die Platinotypie«.
Samtidig med, at Fotokemien blev udviklet,
maatte der ogsaa stilles større Fordringer til
forbedrede Objektiver. Se om deres Historie
fotografiske Objektiver.
(Litt.: Af den righoldige fot. Litteratur kan
her kun nævnes et lille Udvalg: Ch. Fabre,
Traité encyclopédique de Photographie I-II
[Paris 1886—88]; W. de W. Abney, Instruction
in Photography [London 1892]; Eder,
»Ausführl. Handb. d. Photographie«, I-IV [Halle a.
S., 1883—96]; F. Schmidt, »Compendium der
pract. Photographie für Amateure und
Fachphotographen« [4. Opl., Karlsruhe 1896, overs.
og bearb. paa Svensk af A. Roosval, Sthlm
1896]; »Encyclopädie der Photographie« [Halle
a. S. 1893 ff.] indbefatter Haandbøger i forsk.
Dele af F.; John Hertzberg, »De fotografiska
Kemikalierna« [Sthlm 1915]; J. Petersen,
»F.’s Forhistorie« [Kbhvn 1889]; Chr.
Winther, »Lysets kem. Virkninger« [Kbhvn 1909];
Carl Hornby, »Amatørfotografens Bog«
[Odense 1916]; Budtz-Müller’s Eftf.,
»Vejledning i F.« [Kbhvn 1917]. — Af de mange fot.
Tidsskr kan nævnes: Bulletin de la Société
Française de Photographie, Paris; Association Belge
de Photographie sous le protectorat du roi,
Bulletin, Bryssel; The British journal of
Photography, London, The Photogr. journal, incl. the
journal etc. of the royal society of Great Britain,
London; The Photogr. Times, New York;
»Photogr. Korrespondenz«, red. af W. J. Burger,
Wien; »Photogr. Rundschau und Mitteilungen«,
Halle a. S.; »Das Atelier des Photographen«,
red. af Dr A. Miethe, Halle a. S.; »Deutsche
Photographien Zeitung«, red. af K. Schwier,
Weimar; »Svensk fot. Tidsskr.« og »Nordisk
Tidsskr. för F.«, Sthlm; »Norsk fot. Tidsskr.«,
Kria; »Dansk fot. Tidsskr.« og
»Amatørfotografen«, Kbhvn. — Endvidere udgives der hvert
Aar en Mængde fot. Kalendere o. a. Aarbøger.
(F. R. F.). C. E. A.
Fotografibeskyttelse. Den første Lovregel
her i Landet om Beskyttelse mod Eftergørelse
af Fotografier findes i L. af 24. Marts 1865,
der bestemmer, at den, der har frembragt et
Fotografi, for et Tidsrum af 5 Aar kan formene
andre fotografisk at eftergøre det til Salg,
saafremt han anmelder Eneret paa Billedet og
forsyner hvert Eksemplar med sit Navn og
Ordet »eneberettiget«. I Rigsdagssamlingen
1909—10 forelagdes af Kultusministeren et ret
omfattende og fra den tidligere Lov meget
afvigende Forslag til Lov om Eneret til
fotografiske Arbejder; dette Lovforslag blev imidlertid
ikke vedtaget, men i den flg. Rigsdagssamling
opnaaedes der Enighed om visse Ændringer i
Loven af 1865; Reglerne sammenfattedes i L.
Nr 131 om Eneret til fotografiske Arbejder af
13. Maj 1911. Efter denne L. (§ 1) kan den,
som for egen Regning har frembragt et
originalt Fotografi efter Naturen ell. en fotografisk
Gengivelse af et Kunstarbejde, til hvis
Eftergørelse ingen har Eneret, ved at iagttage visse
Formaliteter for et Tidsrum af 10 Aar formene
andre at eftergøre til Salg det af ham
forfærdigede Fotografi. Beskyttelsen gives altsaa i lige
Grad til professionelle Fotografer som til
Amatørfotografer, og den gives for alle
Fotografier — idet under Udtrykket »efter Naturen«
selvfølgelig ogsaa gaar Billeder af Personer —
dog med den Begrænsning, at Eneret til den
fotografiske Gengivelse af et Kunstarbejde, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
