Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fotografiske Objektiver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for den fot. Anvendelse. Et fot. Objektiv skal
afbilde et Synsfelt af størst mulig
Vinkeludstrækning saa skarpt som muligt ved
Straalebundter af den størst mulige Aabningsvinkel. At
naa det yderste i alle 3 Henseender samtidig
er imidlertid ikke muligt; der maa finde en
Arbejdsdeling Sted. Her gør det sig nu først
gældende, at da de fot. Optagelser er bestemte
til at betragtes med det blotte Øje ell. højst
underkastes nogle faa Ganges Forstørring,
behøver Skarpheden (naar man delvis undtager
Anvendelsen til Reproduktion) i det hele
langtfra at være saa stor som i Kikkert og
Mikroskop med deres meget store Forstørring. Det
fot. Objektivs Type bliver da især bestemt af,
om man ensidigt lægger Hovedvægten paa
relativ Aabning (d. v. s. Lysstyrke) ell. paa
Billedfelt, ell. man endelig gaar en
Middelvej og søger at opnaa mest muligt af begge
Dele. I Portrætobjektiver ligger
Hovedvægten paa Lysstyrken for at faa kort
Eksponeringstid (den relative Aabning kan gaa helt
op til c. 1:2,3 og ligger i Reglen ikke meget
under 1:3), medens den Del af Synsfeltet, der
tegnes helt skarpt, kan være ret lille; det
samme gælder Objektiver til kinematografiske
Optagelser, hvortil de mindre Brændvidder
bruges. Den store Aabning kræver først og
fremmest, at den sfæriske Aberration (se
Linse) er ophævet, da denne vokser med 3.
Potens af Aabningen, og dersom man vil kunne
variere Aabningen og dog stadig have skarp
Afb., maa tillige Sinusbetingelsen (se
Linse) være opfyldt. Yderst til modsat Side
staar Storvinkelobjektiverne (ikke
over c. 1:18) til visse Arter af Reproduktion,
men især til Optagelser af Arkitektur,
Interiører o. l., hvor man er nødsaget til at optage
Billedet i ret ringe Afstand fra Objektet; her
kræves det yderste af Synsfeltet, medens man
oftest kan gaa betydeligt ned i Lysstyrken, da
Eksponeringen uden Skade kan forlænges.
Derfor kommer Hovedvægten til at ligge paa
Ophævelse af Astigmatismen (s. d.) og paa
at faa et plant og ikke fortegnet
Billede. Der er naturligvis en gradvis Overgang
mellem disse to Ydergrupper af fot. Objektiver,
idet der i Universalobjektivernes
store Gruppe, som staar mellem dem, findes
baade meget lysstærke og meget storvinklede
Objektiver, saa at de kun svigter ved de
allermest specielle Arbejder. Til Reproduktion
stildes der de største Krav til Skarpheden over
hele Synsfeltet, og selv om der baade kan slaas
af paa Synsfeltets Størrelse og paa Lysstyrken,
bliver gode Reproduktionsobjektiver dog nogle
af de dyreste Specialobjektiver. De skal helst
ogsaa have særlig god Farvekorrektion (være
Apokromater, smlg. ndf.).
Af de nævnte Fejl skal Astigmatismen
først omtales. Den gør sig i det hele stærkt
gældende ved Fotografering, da de store
Synsfelter medfører Anvendelse af Straaler, der
passerer meget skraat gennem Objektivet, og dens
Ophævelse bliver derfor af stor Bet.; man
grunder endogsaa en Hovedinddeling af de fot.
Objektiver i Astigmater og
Anastigmater derpaa. Dens fuldstændige Ophævelse blev
først mulig ved Fremstillingen af de ny
Glassorter, der førte til Konstruktion af
Nyakromater (se Akromatisme). Et smalt
Straalebundt viser den normale Astigmatisme (s. d.).
De brede Straalebundter medfører imidlertid,
at der dertil føjes endnu en Fejl, den
saakaldte Koma. Fig. 4 viser Gangen af de
Straaler, som fra et fjernt Punkt til Siden for
Objektivets Akse sendes gennem det, og som ligger
i Hovedsnittet (Planen gennem Aksen). Den
usymmetriske Lysfordeling om Hovedstraalen i
dette Bundt giver i St f. et Billedpunkt en
Brændlinie, som paa den fotogr. Plade
betinger Optræden af en oval kometagtig
Lysplet, deraf Navnet Koma. Denne Fejl ophæves
uden videre i de nedenfor omtalte symmetriske
Objektiver, men er i det hele ophævet i de
moderne Anastigmater.
Fortegning ytrer sig ved, at et Kvadrat
ikke afbildes vinkeltro som et Kvadrat (a, Fig.
5), men enten som vist i b, hvor Fortegningen
kaldes tøndeformet, ell. som c, hvor den kaldes
pudeformet. Et fot. Objektiv med foranstaaende
Blænder (Landskabslinse) fortegner altid
tøndeformet. Ogsaa denne Fejl ophæves uden videre
i symmetriske Objektiver, dog ligesom Koma
strengt taget kun, naar Objektet fotograferes
i naturlig Størrelse. — Endnu maa omtales
Ophævelse af Farvefejlene (smlg.
Akromatisme). For at opnaa, at det synlige
Billede, som man indstiller paa, falder samme
Sted som det fot. virksomme, saa at den fot.
Plades og Matskivens Plads kan falde sammen,
maa de Straaler, man vælger at forene, være
en gul og en blaaviolet (omtr. de Fraunhofer’ske
Linier D og G’), nemlig de Farver, for hvilke
henh. Øjet og den fot. Plade er mest
følsomme. Denne den fot. Akromatisme giver ganske
vist da et betydeligt sekundært Spektrum, men
det er i Reglen uden Bet. I ældre Tid, da man
ikke var klar over disse Forhold og kun
sørgede for Akromatisme af det synlige Billede,
var følgelig Matskivens og Kasettens Afstand
fra Objektivet noget forsk.; man talte da om
kem. Fokus (Brændvidde) hos det fot. Objektiv.
Kun ved saa fine Arbejder som Reproduktion
og Fremstilling af Optagelser til Trefarvetryk
har man Brug for fot. Objektiver med
formindsket sekundært Spektrum (»Apokromater«); i
 |
| Fig. 4. Koma. |
|
| Fig. 5. Fortegning. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
