- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
597

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotogram - Fotogrammetri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Billede, der tjener som Grundlag for Opmaaling
(se Fotogrammetri).

Fotogrammetri (gr.) er en
Opmaalingsmetode, ved hvilken man konstruerer Kort paa
Grundlag af Fotografier af vedk. Terrain.
Metoden gør ikke Fordring paa stor Nøjagtighed,
men den er anvendelig ved topografiske
Arbejder og finder navnlig Anvendelse i
utilgængelige Bjergegne.

F.’s Grundtanke er af Jordan udtrykt
saaledes: »Det maa være muligt af to
perspektiviske Billeder af en Genstand at
fremstille selve Genstanden geom. i Rummet.
Tænker vi os to plane, perspektiviske Billeder
i orienteret Stilling,
d. v. s. saaledes, at
alle Lysstraaler fra
begge Øjepunkter
til Objektpunkterne
i Rummet træffer
Billedplanerne i de
rigtige Punkter, da
vil ikke alene
Konstruktionen være
mulig, men der vil
ved Konstruktionen
af hvert enkelt
Punkt som to Synsliniers Skæringspunkt
opstaa en Prøve derved, at disse rette Linier
maa skære hinanden i Rummet«.

Til Brug ved fotogrammetriske Opmaalinger
benyttes en Fototeodolit, ɔ: en
Teodolit (Fig. 1, skematisk i Fig. 2), i hvilken der
paa Kikkertens Plads er anbragt et Kamera,
hvis Linses Hovedakse er parallel med en
ekscentrisk Kikkert K’s Bevægelsesplan og vinkelret
paa den præparerede Plade. Teodoliten er
forsynet med Horisontalkreds HH og
Vertikalkreds VV. Under Brugen stilles den
præparerede Plade lodret. I den Ramme, som optager
den præparerede Plade, er anbragt tynde
Spidser (Fig. 3), saaledes at HH angiver Horisonten,
medens VV angiver en Vinkelret paa denne
gennem Hovedpunktet, ɔ: det Punkt, i hvilket
Linsens Hovedakse træffer den præparerede
Plade.

Fremgangsmaaden ved fotogrammetrisk
Opmaaling forstaas af et ganske simpelt Eksempel.
Fra Standpladserne A og A1 (Fig. 4), hvis
Afstand er bekendt, fotograferes en tresidet
Pyramide, 1, 2, 3, 4, og Vinklerne v og v1 maales;
herved opstaar to Billeder, B og B1 paa de
præparerede Plader, som paa Fig. tænkes
nedlagte i Papirets Plan. Konstruktionen foregaar
nu saaledes (Fig. 5): Punkterne A og A1
afsættes paa Kortet i det forlangte Maalestoksforhold,
Vinklerne v og v1 afsættes, og Linierne AM
og AM1 trækkes, hvorefter AM og AM1 afsættes
i sand Størrelse lig Billedvidden. Linierne
HH og H1H1 tegnes gennem M og M1 vinkelrette
paa henh. AM og AM1,
og Fotografierne
fastklæbes saaledes paa
Papiret, at
Horisonterne falder ud ad HH og
H1H1. Paa begge Billeder
fældes fra Pyramidens
Hjørner Perpendikulærer paa HH og H1H1, og
fra Perpendikulærernes Fodpunkter 1, 2, 3, 4
trækkes Straaler til vedk. Øjepunkt (A og A1),
Skæringspunktet mellem to tilsvarende Straaler
angiver vedk. Punkts Sted paa Kortet.

illustration placeholder
Fig. 1.


illustration placeholder
Fig. 2.


illustration placeholder
Fig. 3.


illustration placeholder
Fig. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free