- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
606

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotometri, fotografisk - Fotonasti, se Bevægelser (Planters) - Fotoplastik - Fotopolymerisation - Fotopsi - Fotorelieftryk - Fotosfære - Fotoskulptur - Fotosyntese - Fototaxis - Fototeknik - Fototelegrafi - Fototerapi - Fototropisme - Fototypi - Fotoxylografi - Fotozinkografi - Fotozinkotypi - Fotscha, d. s. s. Foča

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

erindre, at det væsentlig er det blaa og violette
Lys, der er virksomt; dog kan der bødes
herpaa ved Sensibilisering.

Vigtigere er Brugen af den alm. fotografiske
Plade til fot. F., da den p. Gr. a. sin Evne til at
opsummere svage Lysindtryk kan anvendes over
for selv meget svagt Lys, hvor andre Metoder
svigter. Den er derfor af Bet. i Astronomien,
saaledes til Bestemmelse af Stjerners Lysstyrke,
og ved fysiske Arbejder, f. Eks. til Maaling af
Spektralliniers Styrke ell. ved Undersøgelse af
deres Bredde og Energifordelingen paa denne
Bredde. Over for ultraviolet Lys er fot. F. næsten
den eneste anvendelige. Til Maalingen af
Sværtningen benyttes forsk. særlige Konstruktioner af
Fotometre; hvor det gælder Sværtning af meget
smaa Arealer, bruges saaledes det Hartmann’ske
Mikrofotometer, hvor Sværtningen maales ved
Sammenligning med en »fotografisk Kile«, en
fotografisk Plade, hvis Sværtning varierer jævnt
fra Sted til Sted i et bekendt Forhold;
Sammenligningen foretages under Mikroskop. — Da
Loven for Sværtningens Afhængighed af Lysets
Styrke og Belysningstiden næppe er sikkert
kendt, og Udtrykket for den i hvert Fald
indeholder Konstanter, der foruden af Lysets
Bølgebredde (Farve) tillige afhænger af Pladen, og
som varierer fra een Emulsion til en anden,
selv om samme Pladetype anvendes, kan man
kun faa sikre Resultater ved for den givne
Pladesort, helst paa selve den givne Plade,
tillige at lade bekendte Lysmængder i bekendte
Tider (og for homogent Lys af den rigtige
Farve) fremkalde Normalsværtninger, hvormed den
søgte sammenlignes. Metoden er derfor
besværlig, og den har mange Fejlkilder. Det er
saaledes vanskeligt at fremkalde Pladen jævnt, og
dens Følsomhed er forsk. ved Randen og paa
Midten. Og f. Eks. ved Bestemmelse af
Stjernestørrelser ved Udmaaling af Størrelsen af deres
Billeder paa Pladen ell. ved Bestemmelse af
Energifordelingen i Spektrallinier kommer det
i Betragtning, at Lysplettens Størrelse afhænger
af det afbildende Objektivs Godhed, af Lysets
Diffusion i den fotografiske Hinde o. s. v.
Alligevel har Metoden givet vigtige Resultater og
synes at rumme betydelige Muligheder. Den
anvendes nu ogsaa over for Røntgenstraaler.

2) Om fot. F. kan man ogsaa tale, naar
man før en fot. Optagelse for at finde den
rigtige Eksponeringstid bestemmer Lysets
fotografiske Virkning paa det paagældende Sted
ved en af de talrige dertil konstruerede
Eksponeringstidsmaalere. I Reglen anvendes deri
lysfølsomt Papir, og man bestemmer den Tid,
det tager at give dette en bestemt Normaltone,
hvoraf en Prøve er anbragt i Apparatet
umiddelbart ved det Hul, hvori det lysfølsomme
Papir udsættes for Lyspaavirkningen. Apparatet
indeholder da tillige en regnestoklignende
Indretning, som ud fra den saaledes fundne Tid
og de øvrige Data, som her kommer i
Betragtning (Pladefølsomhed og Blænderaabning)
tillader direkte at beregne Eksponeringstiden.
— Endelig er selve Bestemmelsen af den
fotografiske Plades Følsomhed (Sensitometri) en
Art f. F.
H. M. H.

Fotonasti, se Bevægelser (Planters).

Fotoplastik, se Relieffotografi.

Fotopolymerisation er en Polymerisation
(s. d.), der fremkaldes ved Lysets Indvirkning
paa Molekylerne. Belyses fugtig Luft med
Sollys, vil de i dette indeholdte violette Straaler
bevirke en Forøgelse af Iltens Energiindhold og
en Forhøjelse af Antallet af Atomer i
Iltmolekylet fra 2—3, d. v. s. der dannes under F.:
Ozon. F. kendes ogsaa fra den organiske
Kemis Omraade; udsættes saaledes en Opløsning
af Kulbrinten Antracen (C14H10) i Anisol for
Sollys, bliver Opløsningen uklar, idet der
dannes Diantracen (C28H20), der er uopløselig; i
Mørke gaar Processen tilbage, men
Ligevægtstilstanden mellem de to Former i Lys og Mørke
synes ikke at være den samme.
R. K.

Fotopsi (gr.), Lysseen, Iagttagelse af
subjektive Lysfænomener, hvis Aarsager fortrinsvis er
givne i Sanseorganet; herved adskiller disse
Fænomener sig fra Synsillusioner og
Hallucinationer, hvis Aarsager maa søges i Nervesystemets
Centralorgan. Til F. kan saaledes regnes: de
entoptiske Fænomener (s. d.), Nethindens
Egenlys (se Nethinde), Irradiationen (s. d.),
Efterbilleder (s. d.) og de stroboskopiske
Fænomener (s. d.).
Alfr. L

Fotorelieftryk, se Relieffotografi.

Fotosfære (gr.), se Solen.

Fotoskulptur, en Reliefmetode (se
Relieffotografi), der først er angivet af François
Willème 1865. 1888 udtog Ernst Zorn et Patent
paa Fremstilling af Gipsrelief og
Kromgelatinerelief. 1895 fremstillede Bondy Platinbilleder,
pressede i Relief. Metoden synes at være uden
Betydning.
C. E. A.

Fotosyntese er Navnet paa den Proces,
hvorved Luftens Kulsyre under Lysets
Medvirkning omdannes til organisk Stof, Sukker, og i
visse Tilfælde Stivelse (se
Kulsyreassimilation).
B. J.

Fototaxis er Navnet paa de af ensidigt Lys
fremkaldte Bevægelser hos selvbevægelige
Organismer. F. forekommer navnlig hos
Sværmesporer af Alger (se Bevægelser, Planters,
S. 155).
B. J.

Fototeknik (gr.), Belysningskunst;
Fototekniker, Belysningskunstner, navnlig i
Henseende til Illumination.

Fototelegrafi, d. s. s. Billedtelegrafering.

Fototerapi (gr.), se Lysbehandling.

Fototropisme (bot.) betegner de ved
Paavirkning af ensidigt Lys fremkaldte Bevægelser
hos fastsiddende Planter. Man taler om positiv
F., naar Bevægelsen (som hos Kimstængler)
foregaar hen mod Lyskilden, om negativ F., naar
den foregaar bort fra Lyskilden, og om
transversal F. ell. Diafototropisme, naar det
paagældende Organ (f. Eks. Blade) stiller sig
enten vinkelret paa ell. i en bestemt Vinkel til
Retningen af det indfaldende Lys. Se i øvrigt
Bevægelser, Planternes, S. 156.
B. J.

Fototypi, se Lystryk.

Fotoxylografi, se Xylografi.

Fotozinkografi, se Zinkætsning.

Fotozinkotypi, se Zinkætsning.

Fotscha, d. s. s. Foča.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free