Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fraates - Fra Bartolommeo - fra Borde - Fracastoro, Girolamo - Fraccaroli, Innocenzo - Fractura - Fra Diavolo - Frae... - Fraga - Fragaaelse af Arv og Gæld - Fragaria - Fragiacomo, Pietro - Fragllitas ossium - Fragilitet - Fragment
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvidede Riget og bl. a. betvang Marderne; F. II
(136—127), der endte Kampene med de syriske
Konger (Seleukiderne); F. III (68—60), under
hvem Fjendtlighederne med Rom begyndte; F.
IV (37—2 f. Kr.) tilføjede Romerne under
Marcus Antonius et stort Nederlag Aar 35, men
søgte efter en Tid at have været forjaget fra
Landet og efter derpaa at have faaet Bugt med
den af Romerne understøttede Tiridates at vinde
Romerne, bl. a. ved at tilbagegive de Faner,
som var tabte Aar 53 ved Charrai under
Crassus. F. blev til sidst forgivet af sine egne
Sønner. Sølvtetradrachmer og Kobbermønter haves
af alle fire F. De har gr. Indskrifter. Alle F.
kalder sig paa disse Mønter ikke F., men
ligesom alle ældre parthiske Konger: Arsakes. Man
kender dem paa deres Tilnavne.
V. S.
Fra Bartolommeo [-↱mæo], ital. Maler, se
Bartolommeo.
fra Borde, se borde.
Fracastoro, Girolamo, ital. Digter og
Læge, (1483—1552), studerede i Padua og har
indlagt sig Fortjeneste som Fysiker og
Astronom. Blivende Bet. i Medicinen fik hans Bog
De contagione et contagiosis morbis (1546) ved
at indlede et nyt Afsnit af Epidemilæren, idet
de maligne Febre udskiltes fra Bubonpesten, og
ved at F. paaviste, at Smitte kunde finde Sted
gennem Berøring, ved Smittebærere og gennem
Luften; herved kunde pludseligt opstaaede
Epidemier fjernt fra et Focus forklares. I Bogen
fastslaas endvidere Gangesegnene som den sorte
Døds Udgangspunkt, og Plettyfus beskrives
første Gang. F.’s andet Hovedværk er Syphilidis
sive Morbi Gallici libri tres (1530), et Digt, der
skildrer Symptomerne ved Lues venerea. Navnet
Syphilis bruges her for første Gang, afledet af
en Hyrdes Navn, Syphilus. Denne Bog er
optrykt og overs. talrige Gange, ja endog forsynet
med tildigtede Sange (Barthélémy). F.’s Opera
omnia philosophica et medica udkom i Venedig
1555. (Litt.: Oppenheimer, »G. F.’s
Gedicht von der Syphilis« [1902]; Fossel, »Drei
Bücher von den Kontagien« [1910, »Klassiker
der Medicin« V]; Barbarani, G. F. e le sue
opere [Verona 1897]).
J. S. J.
Fraccaroli [frak.a↱råli], Innocenzo, ital.
Billedhugger, f. 28. Decbr 1805 i Castel Rotto
ved Verona, d. 29. Apr. 1882 i Milano. Elev af
Akademierne i Venedig og Milano, i Rom under
Thorvaldsen’s Ledelse, 1842 Prof. ved Firenzes
Akademi, udførte han en Mængde populære
Arbejder af udpræget akademisk Holdning, sirlig
glatte i Udførelsen og af dreven Teknik: den
kolossale Marmorgruppe »Barnemordet i
Bethlehem« (1847, Wiens Hofmuseum), Mindesmærket
over Karl Emanuel II i Turin-Domkirkens
Capella del Sudario, Grev Verri’s Statue i Milanos
Brera, »Eva før Syndefaldet«, Kolossalbusten
»Venezia«, »Den Saarede Achilleus«, Gruppen
»Dædalos og Ikaros«, »Kyparissus« og en stor
Gruppe i Gips af Nedtagelsen fra Korset (1857).
A. Hk.
Fractura, se Benbrud.
Fra Diavolo [-↱dia-] (ɔ: »Broder Djævel«),
ital. Røverhøvding, (1760—1806), hed egl.
Michael Pezza eg var opr. Strømpevæver; at han
havde været Munk og heddet Fra Angelo
(Broder Engel), er et Sagn. Hans Bande huserede
i Egnen om Neapel og vandt stort Ry. Men
da han ved det franske Indfald 1799 erklærede
sig for Kongens tro Tjener og tog virksom Del
i Kampen, blev han ikke alene benaadet for
den idømte Dødsstraf, men udnævnt til Oberst
og fik en Landejendom og en Aarpenge. 1806
fremtraadte han paa ny, gjorde de fr. Tropper
megen Skade ved at afskære deres Forbindelser
o. desl., men blev bortvist af den neapolitanske
General i Gaëta for sin slette Opførsel. Han
søgte senere at fremkalde en Rejsning i
Kalabrien ved Hjælp af 300 løsladte Forbrydere fra
Sicilien og andet Pak, men blev efter et Par
Maaneders Forfølgelse taget til Fange ved
Forræderi og hængt i Neapel 12. Novbr.
Syngestykket F. D. af Scribe og Auber er en fri
Digtning.
E. E.
Frae..., se under Fræ...
Fraga, By i det nordøstlige Spanien, Prov.
Huesca (Aragonien), ligger ved Cinca 121 m o.
H. og er en tidligere Fæstning, (1910) 6900 Indb.
F. har en gl Kirke, der tidligere har været
Moske, samt et maurisk Slot. F. er bekendt
fra det Nederlag, som Alfons I af Aragonien
1134 her led imod Maurerne, samt for et Slag
1708 i den sp. Arvefølgekrig.
H. P. S.
Fragaaelse af Arv og Gæld, se Arving
og Dødsboskifte.
Fragaria, se Jordbær.
Fragiacomo [fradзa↱komo], Pietro, ital.
Maler, f. 14. Aug. 1856 i Venedig, Elev af
Akademiet i Venedig, i Gæld til Segantini’s Kunst,
har malet højtskattede venetianske
Marinebilleder: »Lagunen«, »Santa Maria’s Kanal« etc. Til
Wiens Gal. kom »S. Marco«, til Nationalgaleriet
i Berlin »Sorg«.
A. Hk.
Fragllitas ossium (lat.), Knogleskørhed,
viser sig dels hos Gamle, dels hos Personer, som
er udtærede af langtrukne Sygdomme; desuden
finder man i visse Familier en Skørhed af
Knoglerne, hvis egl. Aarsag er lidet kendt. — Ved
Svulster i de lange Rørknogler forekommer en
Skørhed paa Svulstens Sted, hvorved de
saakaldte Spontanfrakturer fremkommer (se
Benbrud).
E. A. T.
Fragilitet (lat.), Skrøbelighed, Skørhed;
fragil, skrøbelig.
Fragment (lat.), Brudstykke. Udtrykket
bruges om Brudstykker af enhver Art (Statuer,
Vaser, Skr), men særlig i Litteraturen for
Rester af et ellers tabt Værk og navnlig for
saadanne bevarede Brudstykker af den klassiske
Oldtids Værker. Saadanne F., enten de nu
haves som Rester af Haandskrifter ell. som Citater
hos andre Forf., er ofte af den største Bet. for
Kendskabet til Oldtiden — mangfoldige
Forfattere kender man kun af saadanne F. —, og
man har derfor gjort sig megen Umage for
at bevare og samle dem i fuldstændige
Samlinger af et enkelt Værk, en enkelt Forf. ell. en
bestemt Litteraturgren. I den nyere Litt.
bruger man undertiden ogsaa Udtrykket F. for
saadanne Skr, der ikke giver en udtømmende, men
kun en brudstykkemæssig ell. partiel
Behandling af deres Genstand (som Lessing’s
»Wolfenbüttler-F.«). fragmentarisk,
brudstykkemæssig.
Cl. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
