Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Francucci, se Imola - Francæse - Frandsen, Hans (Johannes Franciscus Ripensis) - Franeker - Frangipani - Frangula, se Rhamnus - Frangula, Tørstetræbark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Francucci [fraŋ↱kut.∫i], se Imola.
Francæse [fraŋ↱sæ.sə], d. s. s. Française.
Frandsen, Hans (Johannes
Franciscus Ripensis), dansk Læge og Digter, f. i
Ribe 1532, d. 4. Juli 1584. Efter Skolegang i sin
Fødeby studerede han fra 1551 i Wittenberg.
1556 kom han hjem og blev Undertugtemester
for Christian III’s yngre Sønner, men allerede
det flg. Aar opgav han denne Stilling og rejste
atter til Udlandet for at studere Medicin.
Rejsen gik først til Wittenberg, derpaa til forsk.
Steder i Tyskland og senere til Frankrig, hvor
han tog den med. Doktorgrad 1559. Da begge
de med. Prof. døde i Kbhvn i dette Aar,
udnævntes han til Prof. i Medicin, hvilken
Stilling han overtog 1561. — Allerede fra ganske
ung havde han vakt Opsigt ved sine lat. Digte,
der skaffede ham mange Venner omkr. i
Verden. Paa Dansk har han kun skrevet et Par
Digte, hvoraf vel det bekendteste findes i
Fortalen til Anders Sørensen Vedel’s Udg. af Sakse.
Som Lærer roses han som en duelig og begavet
Mand, der udgav fl. af de gl. gr. Forf.’s Værker
i lat. Overs.; men af hans med. Arbejder findes
kun et Par paa Bibliotekerne i Danmark. Han
skal have haft en stor Praksis som Læge.
(Litt.: Rørdam, »Kbhvn’s Univ.’s Historie
1537—1621«, II).
(G. N.). J. S. J.
Franeker, By i Holland, Prov. Friesland,
ved Kanalen mellem Harlingen og Leeuwarden
og Jernbanelinien Harlingen—Leeuwarden, har
Teglbrænderier, Skibsbyggeri og Kornhandel.
(1909) 7642 Indb. Der findes en Kirke fra 15.
Aarh. (St Martins), et Raadhus fra 16. Aarh.
og en bot. Have. F. var fordum Sædet for et
bekendt Univ., der blev stiftet 1585 af de
frisiske Stænder, og ved hvilket fl. berømte Lærde
virkede, saaledes Heineccius, Hemsterhuis og
Valkenaer. 1811 blev det ophævet af Napoleon,
men bestod 1816—43 som Athenæum.
G. Ht.
Frangipani [frandзi↱pani], en rom.
Adelsslægt, der selv paastod at nedstamme fra
Oldtidens Aniciere, medens dens Stamtræ i
Virkeligheden kun kan føres tilbage til Leo F., der
levede c. 1000; fra deres Borge ved Colosseum
og paa Palatin spillede de i 12.—13. Aarh. en
betydelig Rolle som Førere for Ghibellinerne i
Rom og Mellemitalien. Blandt Slægtens
Medlemmer kan nævnes:
Cencio F. Mod Ghibellinernes Villie var
Gelasius II 1118 bleven valgt til Pave, og da
dette rygtedes, trængte F. med sine Tilhængere
ind i Konklavet og fangede og mishandlede
Paven, der dog blev befriet af Folket, men senere
maatte flygte, efter at Henrik V havde nærmet
sig Rom, hvor han og F. udnævnte Maurizio
Burdino til Modpave under Navn af Gregor VIII.
Da Kejseren havde forladt Staden, vendte
Gelasius II atter tilbage til Byen, men fangedes
paa ny af F. — Senere understøttede Familien
den kejserligsindede Pave Innocens II mod
Anaclet II; men forbitrede over Frederik
Barbarossa’s egenmægtige Adfærd i Rom 1167
sluttede de sig til hans bitre Modstander
Alexander III for atter senere at indtage deres gamle
Standpunkt, som de dog paa ny forlod, da
Paven forlenede dem med Tarent.
Ved Midten af 13. Aarh. levede Giovanni
F., Herre af Astura, i en lille Flække paa Kysten
af den rom. Kampagne; derhen flygtede 1268
Conradin efter Nederlaget ved Scurcola
(Tagliacozzo), men Giovanni fangede ham og
udleverede ham til Karl af Anjou, der lønnede F. med
fl. Len og bevægede ham til at flytte til Neapel,
hvor han blev Stamfader til en ny Linie. —
Hovedlinien af Familien F. uddøde med Mario
F., der gjorde Fam. Barberini til sine Arvinger.
En vistnok fra den foregaaende forsk. Fam. er
de kroatiske F., der sikkert er af slavisk
Herkomst og egl. hedder Frankopan. Gennem
fl. Aarh. stod de i ung. Tjeneste og sluttede sig
efter Nederlaget ved Mohacs (1526) til
Nationalpartiet. Deres Opposition mod Habsburgernes
Regimente vedvarede længe, og endnu 1667
stiftede Frants Kristoph F. en Sammensværgelse
sammen med Zrinyi mod Tyskerne og Kejseren.
Forbundet blev dog røbet, og F. henrettedes
(1671), medens hans Godser konfiskeredes, og
Slægten udstødtes af Adelsstanden.
(M. M.). J. L.
Frangula, se Rhamnus.
Frangula, Tørstetræbark, Cortex
Frangulæ. Stamme- og Grenbark af Rhamnus
Frangula; den forekommer som sammenrullede Stkr,
der ikke bør være over 1 mm tykke.
Yderfladen er brunlig ell. graabrun med kredsrunde
ell. tværstrakte Korkporer. Inderfladen er
rødbrun, fint længdestribet. Brudet er trævlet og
brunligt. Smager slimet og noget bittert, farver
Spyttet gult. F. indeholder som virksomme
Stoffer Glykosidet Frangulin og dettes
Spaltningsprodukt Emodin (Trioxymetylantrakinon),
sandsynligvis ogsaa andre Glykosider, hvis
Spaltningsprodukter er Oxymetylantrakinoner;
den virker mildt afførende og anvendes hyppigt
som Fluidekstrakt. Den friske Bark smager
vammelt og kan fremkalde Brækning, hvilket
skyldes Indholdet af et Æggehvidestof
(Rhamnustoksin). Farmakopeerne foreskriver derfor
Lagring i mindst et Aar. Ødelæggelse af
Æggehvidestoffet kan dog ogsaa opnaas ved
Opvarmning til 100° i 1/2 Time. Forveksling har
fundet Sted med Bark af Hæg, Cerasus Padus,
der i Tyskland, hvor F. især indsamles, kaldes
»Faulbaum« ligesom Tørstetræ. Det vandige
Udtræk af Hægebark lugter som
Bittermandelolie.
Purshianabark, Cascara sagrada, er
flade ell. sammenrullede Barkstykker af
Rhamnus Purshiana, der har hjemme i vestlige
Nordamerika. Indsamlingen sker især i Oregon og
Washington. Purshianabark afviger i øvrigt i
ydre Henseende fra F. ved at være indtil 4 mm
tykke Stykker, hvis Yderflade har færre
Korkporer og hyppigt dækkes af et graahvidt
Overtræk af Laver; anat. afviger den især ved
Tilstedeværelsen af Grupper af Stenceller i
Primær- og Sekundærbark. Indholdsstofferne er
ikke tilstrækkelig kendte, foruden Emodin findes
sandsynligvis et Emodinglykosid, desuden
Bitterstof og et Æggehvidestof, Toksin, der
foraarsager Kolik og Brækning. Purshianabark er
derfor ogsaa underkastet Kravet om Lagring
forinden Anvendelsen; den benyttes hyppigt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
