Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankervine, Würzburgervine - Frankfort - Frankfurt am Main
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Navn af Rhinskvine ell. bruges til
Opblanding af disse.
K. M.
Frankfort [↱fräŋkfət], 1) By i U. S. A.,
Hovedstad i Staten Kentucky, ligger 80 km Ø. f.
Louisville ved den hertil sejlbare Kentucky
River i en malerisk Dal. (1910) 10500 Indb. F.
har et af Marmor bygget Kapitol, et Arsenal
samt Tugthus og Sindssygeanstalt og driver
Brænderier og Træhandel. Ved en Bro staar
F. i Forbindelse med South F., der ligger
paa venstre Flodbred. F. anlagdes 1786 og blev
Hovedstad 1792. — 2) By i U. S. A., Stat
Indiana, ligger 70 km NV. f. Indianapolis. (1910)
8600 Indb. F. er et vigtigt Jernvejsknudepunkt
og driver tillige nogen Metalindustri.
H. P. S.
Frankfurt am Main [-ma^in], en af
Tysklands rigeste Handelsbyer, ligger i den
preussiske Prov. Hessen-Nassau, Regeringsdistrikt
Wiesbaden, 91 m o. H., paa en frugtbar Slette
paa højre Bred af Main, hvorover 5 Broer
fører til Forstaden Sachsenhausen paa venstre
Bred. Byens opr. Kerne, Altstadt, var omgivet
af de ældste Fæstningsværker, som forlængst
er sløjfede, men hvis Plads endnu er betegnet
ved en Række Gader, hvis Navne mest ender
paa »Graben« (Wollgraben, Holzgraben,
Hirschgraben). Uden for disse Gader breder sig
Neustadt, som naar indtil de i 17. Aarh. anlagte
Fæstningsværker, der sløjfedes 1806—12 og
omdannedes til en vældig sammenhængende Kreds
af smukke Anlæg (Ober Main-Anlage,
Friedberger-Anlage, Eschenheimer-Anlage o. fl.); af
Fæstningsværkerne er kun bevaret 3
middelalderlige Taarne (Eschenheimer Turm,
Rententurm og Kuhhirtenturm, det sidste i
Sachsenhausen). I Løbet af det sidste Aarh. har Byen
udviklet sig overordentligt, og fl. Forstæder er
indlemmede, saaledes Sachsenhausen (1842),
Bornheim (1877), Bockenheim (1895), Niederrad,
Oberrad og Seckbach (1900), Rödelheim,
Ginnheim, Eschersheim, Hausen, Praunheim o. fl.
(1910). Byens Areal (1912) er 13477 ha.
Befolkningen, som 1817 udgjorde 41458 og 1871 59265,
var (1910) 414576 Indb., hvoraf 205505
Protestanter, 128867 Katolikker og 26228 Jøder.
Juli 1914 havde F. 449724 Indb. De sanitære
Forhold er gode; 1912 var Dødeligheden kun 12
‰. — Altstadt, der især er beboet af
Haandværkere og Smaahandlende, har endnu bevaret
meget af sit middelalderlige Udseende, skønt fl.
moderne Gader er ført derigennem. Jødegaden
(Ghettoen, nu Börnestrasse), hvor Jøderne
indtil 1806 havde deres Kvarter og om Natten og
ved Fester holdtes indespærrede, er dog helt
ombygget, undtagen Familien Rothschild’s gl.
Hus, hvis Facade er bevaret. Neustadt, som er
det vigtigste Forretningskvarter, har brede
Gader og rummer de fleste offentlige Bygninger
og Hoteller. Hovedgaden, Die Zeil, fører fra
Friedberger Anlage til Schillerplatz (med
Schiller’s Bronzestatue, af Dielmann) og Rossmarkt
(med Gutenberg-Monumentet, af E. v. d.
Launitz), hvortil slutter sig Goetheplatz (med
Goethe’s Bronzestatue, af Schwanthaler). Fra
Rossmarkt fører Kaiserstrasse over Kaiserplatz
og gennem Gallus Anlage (med
Bismarck-Monumentet) ud til den store Hovedbanegaard.
Goethestrasse og Bockenheimer Strasse fører
fra Theaterplatz til Bockenheimer Tor (med
Rytterstatue af Kejser Wilhelm I) og Opern
Platz, hvorfra en bred Bulevard, Bockenheimer
Landstrasse, fører mod NV. gennem den
fashionable Forstad Bockenheim og ender i
Nærheden af den prægtige Park, Palmengarten. F.
har 5 Parker og 95 offentlige Anlæg, dækkende
i alt 3656 ha; bl. disse kan endnu fremhæves
den zool. Have mod Ø. Foruden de allerede
omtalte Monumenter kan bl. fl. nævnes et
Mindesmærke i Bockenheimer Anlage for
Borgmester Guiollett, hvem Byen især skylder de
smukke Anlæg paa de gl. Fæstningsværkers
Plads. Paa den gl. Main-Bro, der opførtes af
rød Sandsten i 14. Aarh., men nylig er
ombygget, staar en Statue af Karl den Store.
Den vigtigste Kirkebygning er den af rød
Sandsten opførte got. Katedral, Dom, i hvilken
Kejserne kronedes fra 1562. Den er grundet
omkr. 870 af Ludvig den Tyske, men
genopbygget 1235—39 og helliget Skt Bartolomæus.
15. Aug. 1867 ødelagdes Taarnet og Taget ved
Ildebrand, men 1869—81 blev Kirken genopført
efter de gl. Planer, og den er med sit smukke
95 m høje Taarn den mest fremtrædende
Bygning i F. Blandt de øvrige rom.-kat. Kirker
kan nævnes Leonhardskirken (fra 13. Aarh.),
Liebfrauenkirche (til Dels 14. Aarh.) og Skt
Bernhardskirke (1906—07). Den ældste af de
protestantiske Kirker er den gl. Nikolaikirke (13.
Aarh.), men den største er Paulskirke (opført
1786—1833), hvor den tyske Nationalforsamling
holdt Møder 1848—49. Den første protestantiske
Prædiken i F. holdtes 1522 paa det Sted, hvor
Katharinenkirche ligger (opført 1676—81). Bl. de
nyere protestantiske Kirker bør nævnes
Peterskirke (1892—95) og den ny Nikolaikirke
(1908—09). Den vigtigste Synagoge ligger i
Börnestrasse, og er en rød Sandstensbygning i
byzantinsk Stil. — Af de verdslige Bygninger er
den mest interessante Römer, der 1405
indrettedes til Raadhus og tjente som saadant i
næsten 500 Aar. Her findes det Rum, hvor
Kurfyrsterne samledes for at vælge den tyske
Konge, og i »Kejsersalen«, som nu er prydet med
moderne Malerier af 52 Kejsere, afholdtes
Kroningsfesterne. Det ny Raadhus, som støder op
til Römer, opførtes 1900—03 i tysk
Renaissancestil. I Fyrsterne af Thun og Taxis’ Palais
(1732—41), hvor den tyske Forbundsdag holdt
Møder 1816—66, findes nu det 1904 grundede
»Museum für Völkerkunde«, som rummer
arkæologiske, antropologiske og etnografiske Samlinger.
Det nærliggende Hovedpostkontor opførtes
1892—94 (Facade mod Die Zeil). Ved Main-Kajen
ligger Saalhof, som delvis stammer fra
Middelalderen, og som er bygget paa det Sted, hvor
Ludvig den Fromme 822 lod opføre sit Palads.
F. har mange andre middelalderlige Bygninger,
deriblandt det saakaldte »Leinwandhaus« (14.
Aarh.), der 1892 blev indrettet til et Bymuseum
og staar i Forbindelse med Arkivbygningen, S.
f. Dom. I Goethehaus, en Bygning fra 16. Aarh.,
Grosse Hirschgraben No 23, blev Goethe født
1749, og han levede her til 1775; det er nu
indrettet som i Goethe’s Dage og forbundet med
et Goethe-Museum og et Bibliotek. — Bl. F.’s
Museer maa for øvrigt fremhæves Städelsches
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
