Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Befolkningen er meget ulige fordelt. Medens
nogle Dele har en meget tæt Befolkning, er
andre tyndt befolkede, saaledes
Sandstensomraadet ved Fontainebleau, der er et stort
Skovdistrikt. Landbrugets Karakter veksler med
Jordbundens forskellige Beskaffenhed; medens
Landskabet Beauce, mellem Paris og Orléans,
er et udmærket Kornland, er Brie, Ø. f. Paris,
særlig kendt for sin Mejeridrift (Ost), og paa
Champagne’s Kridthøjder modnes den Vin,
hvoraf Champagnen fremstilles.
Mineralrigdomme (Jernmalm og Salt) findes mod Ø., i
Lothringen. Staden Paris er det altbeherskende
Centrum, og i dens Nærhed findes ingen Byer af
første Rang. Hvor Marne gennembryder den
inderste Escarpement, ligger Épernay, og ved
Foden af samme Escarpement ligger
Champagne’s gamle Hovedstad Reims, samt længere
mod NV. Laon. Troyes ligger der, hvor Seine
gennembryder den næste Escarpement. Det
frugtbare, mineralrige og tætbefolkede
Lothringen har kun faa større Byer; hvor Vejen fra
Paris til Metz fører over Meuse, ligger den
vigtige Fæstning Verdun, ved Moselle
Fæstningerne Toul og Épinal, ved Moselle’s Biflod Meurthe
og ved Rhin—Marne-Kanalen ligger Lothringens
Hovedstad Nancy, der hvor Vejene fra
Vogesernes vestlige Dale forener sig.
— Saône-Rhône-Dalen er en 480 km lang
Dalsænkning med nord—sydlig Længderetning, begrænset
mod V. af Centralplateauet og
Pariser-Bassinets høje Østrand (Côte d’Or, Langres’ Plateau),
mod Ø. af Jurabjergene (s. d.) og
Vestalperne. Det brede, flade Saône-Bassin er for en
stor Del gl Søbund, medens den nedre
Rhône-Dal er en udfyldt smal Havbugt; Forbindelsen
mellem disse to Bassiner, den smalle øvre
Rhône-Dal (S. f. Lyon) er opstaaet ved Slutn.
af Tertiærtiden som en ægte Erosionsdal,
udgravet af Rhône selv. Tertiære Sø- og
Havaflejringer danner derfor Undergrunden i det
meste af Saône—Rhône-Dalen; kun den
nordlige Del af Saône-Dalen bestaar af Dannelser
fra Juratiden. Ø. f. Lyon breder sig over de
tertiære Lag de store Endemoræner fra Istidens
Rhône-Gletscher; i dette Morænelandskab, det
saakaldte Dombes, var opr. 2/3 af Arealet
dækket af Søer og Damme, af hvilke dog siden
Midten af 19. Aarh. en meget stor Del er
tørlagte. Floden Saône udspringer paa Monts
Faucilles, nær Meuses og Mosels Kilder, og løber
først mod SV., derefter, fra Chalon, mod S.; fra
Jurabjergene modtager den Doubs og forener
sig ved Lyon med den fra de schweiziske
Alper kommende Rhône, der er vandrigere end
Saône. Klimaet i Saône-Rhône-Dalen er
temmelig varmt, men har dog ikke, oven for
Montélimar, mediterran Karakter, idet Regnen falder
om Sommeren, hvorfor Træer og Buske er
sommergrønne, ligesom i Mellemeuropa. Agerbruget
omfatter især Hvede- og Majsdyrkning;
Burgundervinen trives paa Côte d’Or’s og
Charolais’ Skraaninger. Den nordlige Del af
Dalsænkningen, Saône’s og Doubs’ Omraade, er de
gamle Landskaber Bourgogne og Franche
Comté. Rhône-Dalen S. f. Lyon hører dels
under Lyonnais, dels under Dauphiné. For
F.’s og Europas Historie har denne
Dalsænkning haft stor Bet., idet den lige siden
Oldtiden har udgjort en Del af en vigtig
Færdselsvej mellem Middelhavsomraadet og Mellem- og
Nordeuropa. Den nordlige Del af
Dalsænkningen staar mellem Jurabjergene og Vogeserne i
Forbindelse med Rhindalen gennem den
»burgundiske Port«, der benyttes af en vigtig
Jernbane og af Rhin-Rhône-Kanalen og værnes
mod fjendtlig Indtrængen ved den stærke
Fæstning Belfort og ved den sydligere, befæstede
Industriby Besançon, Franche Comtés gl.
Hovedstad. N. f. Côte d’Or fører en vigtig Jernbane
og Canal de Bourgogne mod NV. til
Seine-Bassinet, dækket af Fæstningen Dijon, Bourgognes
gl. Hovedstad. Fra Chalon fører Canal du
Centre og en Jernbane mod V. til Loire. Et
Samfærdselsknudepunkt af første Rang ligger ved
Sammenløbet af Saône og Rhône, nemlig Lyon,
det gl. Lugdunum, der længe var F.’s næststørste
Stad, indtil den i nyere Tid blev overgaaet af
Marseille; allerede i 15. Aarh. var Lyon
Hovedsædet for den fr. Silkeindustri, og i Nutiden
er den et Centrum for den kemiske Industri og
Maskinindustrien, p. Gr. a. de nærliggende Jern-
og Kulminer ved St-Étienne. Den betydelige
Skibsfart paa Rhône besværliggøres noget ved
Flodens stærke Fald (Lyon ligger 169 m o. H.).
Rhône-Dalen ndf. Lyon er berømt for sin
landskabelige Skønhed og for sine gl., nu mest
stillestaaende Byer. — De franske
Middelhavsegne. Ved Montélimar, under
c. 44 1/2° n. Br., udvider Rhône-Dalen sig
betydeligt, idet Cevennerne viger ud mod SV.,
Alperne mod SØ.; samtidig antager
Vegetationen en mediterran Karakter, Olivenkulturen
begynder, hele Naturen har et sydeuropæisk
Præg. Den kolde Nordenvind, Mistral, blæser
hyppigt fra Bjergene ned i Rhône-Dalen, men i
Alm. er Vejret varmt og solrigt. Vin, Silke og
Oliven er her vigtige Produkter. Allerede paa
Fønikernes og de gl. Grækeres Tid blev dette
Land inddraget under Kulturen; det blev rom.
Provins meget tidligere end det øvrige Gallien,
og var i Middelalderen den rige provençalske
Kulturs Hjemland. De fr. Middelhavsegne
bestaar af de to Landskaber Languedoc og
Provence. Languedoc ligger paa Rhônes højre
Bred, mellem Cevennerne og Lionbugten. Langs
Foden af Cevennerne ligger en Række tørre
Kalkhøjder; foran disse breder sig den egl.
Lavslette, der er dannet af Flodaflejringer, som
især skyldes Rhône, men delvis ogsaa Hérault
(fra Centralplateauet) og Aude (fra
Pyrenæerne). Kyststrømmen fører Flodernes Slam mod
V. og aflejrer den langs Kysten, hvorved der i
Tidens Løb har dannet sig Strandsøer (Étangs),
skilte fra Havet ved Strandvolde; og mangen
gl. Havnestad er herved blevet til en
Indlandsby. Rhône danner et vældigt Delta; ved den gl.
Stad Arles deler Floden sig i to Grene, som
omslutter den sumpede Slette Camargue; den
østlige Flodarm er den betydeligste, men ikke
egnet for Sejlads, idet den fører en betydelig
Mængde Dynd med sig og skyder sin Munding
længere og længere ud i Lionbugten. Languedoc
har saaledes, skønt det er et Kystland, ikke
ncgen særlig god Forbindelse med Havet.
Landbruget, især Vinavlen, er den vigtigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
