Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fort Pont-St Vincent ved Mosel-Floden;
endelig behersker Spærrefortet Manonvilles Ø. f.
Lunéville Jernbanen til Strassburg tæt ved
Grænsen, og der er bygget et Panserfort ved
Nancy. For at hindre en Omgaaen af Toul imod
S. findes paa Créte’n Ø. f. Maas Forterne
Blénod og Pagny la blanche côte samt paa den
vestlige Crête nær ved Neufchâteau Fort
Bourlemont. Strækningen Toul—Verdun er naturlig
stærk, idet de østlige Argonner paa Maas’
højre Bred behersker den imod Ø. liggende Slette,
men alle Hovedveje er desuden forsvarede af
7 Forter. Den 3. Vaabenplads er Épinal ved
Mosel-Floden; den savner Ringvold, men har
10 fremskudte Forter, som danner et dobbelt
Brohoved paa 42 km i Omkreds. Den 50 km
brede Aabning imellem Toul og Épinal er den
eneste Adgang for en større fjendtlig
Hærstyrke, som her imidlertid støder paa Mosel og
Madon og fl. stærke Stillinger, medens
Fremrykningslinien flankeres fra Toul og Épinal. Længst
imod SØ. haves den store Vaabenplads Belfort,
som med sine 8 Forter spærrer den naturlige,
30 km brede Dalsænkning mellem Vogeserne og
Jurabjergene (La trouée de Belfort). Belfort er
ved 6 større Forter i Mosel-Flodens øvre Løb
og i Vogeserne’s sydlige Parti knyttet til Épinal
og ved Værkerne Montbard og la Chaux, der
spærrer Adgangen til Montbéliard og
Doubs-Dalen, sat i Forbindelse med
Befæstningsanlæggene paa Lomont-Bjerget tæt ved den schweiziske
Grænse.
I 2. Linie haves 1) Vaabenpladsen Reims uden
Ringvold, men udmærket støttet af Højdedraget
Falaise de Champagne, som hæver sig 100 m
over Sletten Ø. derfor; den staar ved enkelte
Værker i Forbindelse med Laon. 2)
Vaabenpladsen Langres ved Marne-Floden omgiven af
en Række Værker med 45 km’s Omkreds.
Skulde den fr. Hær fremfor at gaa lige tilbage mod
Ø. vælge sit Tilbagetog imod S., haves som
Støtte herfor Vaabenpladsen Dijon ved Saône
og delvis Besançon, som for øvrigt hører til
Østfronten.
I 3. Linie haves Kæmpefæstningen Paris,
bestaaende af den 1841 anlagte Ringvold med
fremskudte Forter, hvoriblandt Mont Valérien
særlig træder frem, og uden om hvilken i en
Omkreds af 125 km er lagt ny Værker, som
danner 3 større forskansede Lejre i NØ. og SV.,
tilsammen 33 Forter, 39 Redouter og Batterier.
Østfronten imod Schweiz er stærk ved
de naturlige Hindringer: Doubs, Jurabjergene
og Sørækken ved dens Fod; den strækker sig
fra Lomont-Bjerget til Rhône ved det gl. Fort
l’Écluse. Da Savoyen nærmest S. f.
Genfer-Søen blev neutraliseret 1815, har F. hidtil afset
fra at anlægge Befæstninger her. Paa den
øvrige Del af Fronten haves mange Værker i
Jurabjergene til Beherskelse af de vigtigste Pas,
saaledes ved Pontarlier, les Rousses og Risoux.
Den naturlige stærke Stilling ved Morteau, V. f.
Neuchatel, er derimod ubefæstet.
I 2. Linie haves Vaabenpladsen Besançon.
Sydøstfronten imod Italien optages af
Alperne imellem Rhône og Middelhavet og er et
særdeles vildsomt Terrain med kun faa
langstrakte Dale derigennem, hvilke næsten alle er
spærrede ved Befæstninger. Hovedpunkterne er:
Albertville ved Isère, Chamousset ved Arc,
Briançon ved Durance samt Mont Dauphin, Fort
Queyras m. fl. Nærmest Middelhavet ligger en
Mængde Værker i Var-, Vardon-, Vesubie- og
Tinée-Dalene med Vaabenpladsen Nizza som
Hovedredoute.
I 2. Linie haves Vaabenpladsen Grenoble og
den store Centralfæstning Lyon, som spiller
samme Rolle for Sydøstfronten som Paris for
Nord- og Nordøstfronten.
Sydvestfronten imod Spanien optages
navnlig af Pyrenæerne; p. Gr. a. Spaniens
Svækkelse er Værkerne her af ældre Konstruktion;
kun Perpignan og Bayonne har endnu nogen
Bet.; desuden enkelte Spærreforter.
Kystforsvaret. F.’s Kyststrækning
andrager over 3000 km; for denne lange Linies
Forsvar er der sørget ved Anlæg af større
Fæstninger paa de vigtigste Punkter, som tillige er
Flaadestationer, og ved et passivt og et mobilt
Land- og Søforsvar samt Signalstationer. Ved
Kanalen er Dunkerque, Calais og
Seine-Mundingen befæstede; Flaadestationen Cherbourg er i
den sidste Tid meget stærkt befæstet. Ved det
atlantiske Ocean haves Krigshavnene Brest,
l’Orient og Rochefort, medens La Rochelle,
Gironden’s Mundinger og en Mængde andre
Punkter er befæstede. Ved Middelhavet haves
Krigshavnen Toulon; desuden er Marseille, Bugten
Jouan, Villefranche, Nizza samt andre Punkter
sikrede ved Kystbatterier. Paa Corsica er
Ajaccio, Bastia og Bonifacio samt nogle andre
Punkter beskyttede ved Batterianlæg, men de er af
ældre Konstruktion.
Siden 1883 er F.’s Fæstninger samlede i
Grupper, som staar under Befaling af
Guvernøren i vedk. Gruppes Hovedfæstning
(Commandant supérieur de la défence), der staar
under vedk. Armékorpschef og under
Krigsministeren. Saadanne Kommandanter haves i
Maubeuge, Lille, Dunkerque (I. Armékorps), Laon,
Verdun, Reims (VI), Belfort, Épinal, Besançon,
Langres (VII), Dijon (VIII), Briançon, Grenoble
(XIV), Nizza, Bastia paa Corsica (XV),
Perpignan (XVI), Bayonne (XVIII), Alger (XIX), Toul
(XX). Paris og Lyon danner Grupper for sig.
Kysterne er delte i 19 Afsnit, som staar
under Marinepræfekterne (Cheferne i de 5
Flaadestationer), der m. H. t. de landmilitære
Forsvarskræfters Mobilisering staar under
Krigsministeren. I 5 Afsnit fører Land-, i de øvrige
Søofficerer Overbefalingen, hvilke da
henholdsvis faar en Søofficer ell. Landofficer
tilforordnet og i Krigstid raader over alle de i
Distriktet værende Forsvarsmidler ligesom
Marinepræfekterne i Flaadestationerne. Kun Marseilles
Forsvar er underlagt Chefen for XV.
Armékorps.
P. Nw.
Den fr. Flaade skriver sig fra Ludvig XIV’s
Tid og er skabt af Colbert, ved hvis Død
den bestod af c. 150 Skibe. Indtil den sidste
Halvdel af 18. Aarh. holdt den med Held den
eng. Flaade Stangen, men tabte under
Napoleon efter Nederlagene ved Abukir, St
Vincent og Trafalgar sin dominerende Stilling.
I den nyere Tid har den fr. Flaades
Sammensætning været præget af den Træghed til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
