Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mønt, Maal og Vægt.
Mønt. Systemet er ordnet ved L. af 7.
Germinal Aar XI (28. Marts 1803), Regningsenheden
er en Franc à 100 centimes = 72 Ø. Møntfoden
er dobbelt med et legalt Værdiforhold mellem
Guld og Sølv af 15 1/2 : 1. Hovedmønter, alle 9/10
fine, er 100 og 50 frc. (sjældne), 20, 10 og
(indtil 1878) 5 frc. af Guld samt 5 frc af Sølv,
Skillemønt af Sølv, Finhed siden 1865 0,835, 2 og
1 frc., 50 og 20 centimes samt af Bronze 10, 5, 2
og 1 centimes. 20-Franc’en kaldes i daglig Tale
Napoléon ell. Louis; man bruger jævnlig
endnu i Overensstemmelse med den gl.
Inddeling af Livre’n Benævnelsen Sou for 1/20 frc.
ell. 5 centimes; i Smaahandelen regnes hyppig
efter Sous, f. Eks. cinq sous, 25 centimes, treize
sous 1 1/2 frc. Af 1 kg Møntguld, Finhed 9/10,
udmøntes 3100 frc. og af 1 kg Sølv af Finhed 9/10,
200 frc. i 5-frc.-Styk. Prægningen af
Sølvhovedmønt, hvortil Private havde Adgang indtil 1876,
standsedes helt 1878 (jfr. Møntkonvention,
den lat.). Remedium ved Hovedmønterne 1 ‰
(tidl. 2 ‰), 1 ‰ i Vægten for Guld- 100- og
50-frc.-Stk., 2 ‰ ved Guld-20- og 10-frc.-Stk.
og 3 ‰ ved saavel Guld- som Sølv-5-frc.-Stk.
Guldmønter, som har tabt 1/2 ‰, og Sølv-5-frc.,
som har tabt 1 ‰ i Vægt, ophører at være lovligt
Betalingsmiddel. Skillemønt kan anvendes til
Betalinger mellem Mand og Mand indtil et Beløb
af 50 frc. Hovedbetalingsmidlet er F.’s Banks
Noter, der lyder paa 5000, 1000, 500, 200, 100 og
50 frc.
Maal og Vægt. Det metriske System er
lovmæssig enegældende siden 1840. Før
Revolutionen havde de forsk. Provinser for en stor
Del forsk. Størrelser for Maal og Vægt;
adskillige af disse har endnu Bet., og der fastsattes
faste Forhold navnlig for dem, der anvendtes i
videnskabelige Øjemed. Man regnede 1 Toise =
6 Pieds de roi (Pariserfod) à 12 Pouces à 12
Lignes à 12 Points = 1949,03631 mm, 1 Lieue (25
paa en Grad) = 4452,263 m, 1 Boisseau à 16
Litrons = 13,0083 l, 1 Velte à 4 Pots à 2 Pintes =
7,45054 l, 1 Livre poids de marc = 2 Mares à 8
Onces à 8 Gros à 3 Deniers à 24 Grains =
489,5058 g. Poids et mesures usuelles var
Benævnelser paa Inddelinger, der brugtes 1812—40
som Overgang til det metriske System: 1 Toise
usuelle = 2 m, 1 Boisseau u. = 1/8 hl, 1 Livre
u. = 1/2 kg o. s. v. For mange Varer er endnu
bibeholdt afvigende Betegnelse: for Brænde
Stère à 10 Décistères i St f. m3, for Trækul
Voie = 2 hl, for Stenkul en stor Voie à 2 1/2
Muids à 4 Mannes = 15 strøgne ell. 12 toppede
hl, for Gips Muid = 9 hl à 4 Sacs. — 1 Tonneau
métrique (Millier) deles i 10 Quintaux métr. à
100 kg; for Søfragter er en Tonneau de mer (de
fret) siden 1861, efter Varens Art af forsk.
Størrelse. Juvelvægten er Carat à 4 Grains = 0,2955
g = 3,86898 Grains poids de marc, 1 Once = 144
Carats = 29,592 g = 0,967245 Onces poids de
marc.
(N. J. B.). Th. O.
Sprog.
Fransk er et romansk Sprog, ɔ: at det er
en direkte Fortsættelse ell. Videreudvikling af
Latin. Det lat. Sprog blev indført i Gallien af
Romerne, og den Form, hvorunder det
udbredtes, var naturligvis den, hvori det taltes af
Soldaterne og de indvandrede Kolonister,
Handelsmænd, Embedsmænd o. s. v.; det er det
levende lat. Talesprog, sermo plebeius ell.
usualis, der lever videre i Fransk, ikke
derimod den Sprogform, vi kender fra det
klassiske Skriftsprog, fra Retorernes og Digternes
sermo eruditus ell. perpolitus. Ved Romernes
Erobring af Gallien beboedes Landet væsentlig
af keltiske Stammer, men deres Sprog (lingua
gallica), som vi kun kender lidt til, trængtes
mærkværdig hurtig tilbage. Latin sejrede paa
alle Omraader; det var det officielle Sprog og
blev senere ved Kristendommens Indførelse
ogsaa det kirkelige, og det synes kun i ringe
Grad at være blevet paavirket af Keltisk, der
maa antages at være fuldstændig uddødt
maaske allerede i 4. ell. 5. Aarh. Man har ment at
kunne eftervise keltisk Indflydelse saavel i
det fr. Sprogs Lydforhold som i dets Former,
Syntaks og Prosodi, men vi staar her i de fleste
Tilfælde ovf. usikre Hypoteser. I Ordforraadet
kan derimod paavises nogle utvivlsomt keltiske
Elementer; foruden Stednavne som Paris,
Poitou, Reims, Rennes, Seine, Vire, Caen, Rouen,
Laon o. s. v. findes en Del Udtryk vedrørende
landlige Forhold, Benævnelser paa Dyr og
Planter o. l.: alouette, arpent, banne, bétoine,
bouleau, brais, brasser, bruyère, cervoise, marne,
saie, vautre o. s. v. Tyvetalssystemet,
af hvilket quatre-vingts og l’hôpital des
Quinze-Vingts (et Blindehospital i Paris) er de sidste
Rester, men som tidligere var almindelig
anvendte (trois-vingts, six-vingts, sept-vingts,
o. s. v.), antages af nogle at være
fremkommet under keltisk Indflydelse
(Thurneyssen, »Keltoromanisches« [Halle 1884]).
I femte Aarhundrede trængte germanske
Stammer ind i Gallien; Vestgoterne nedsætter
sig i Akvitanien, Burgunderne i Bourgogne, og
de ripuariske og saliske Franker erobrer den
nordlige Del af Landet. Særlig Frankernes
Indtrængen var af den største Bet.; den
medførte et nyt Regeringssystem, fremkaldte ny
sociale Forhold, ny Love, en ny Arkitektur o. s. v.,
og af Sammensmeltningen af de gallo-romanske
Elementer med de frankiske fremgik en ny
Nation, den franske. — Frankernes
Paavirkning mærkes ogsaa paa det sproglige Omraade;
de tilfører det gallo-romanske Folkesprog en
Mængde ny Ord, særlig Udtryk vedrørende Krig
og Vaaben ell. sociale og politiske Forhold som
guerre (werra), guait, guet (wacht), guarde,
garde (warta), herberge (heriberga),
estor (sturm), espier, épier (spëhon),
blesser, navrer, guant, gant (want-), esperon,
éperon (sporo), heaume (helm), haubert
(halsbërc), gamboison, bannière, brant, robe, targe;
alleu, bourg, échevin, fief, maréchal, sénéchal,
o. s. v. foruden Udtryk for moralske Forhold
som honte, orgueil, hardi, morne, o. s. v.
Endvidere optages en Mængde Personnavne:
Armand, Baudry, Béranger, Gautier, Geoffroi,
Gérard, Léger, Richard, Renard, Rolland, Thierry.
De indførte to ny Lyde: h i Ord som haïr,
heaume, hardi o. s. v. (det lat. h var for længst
forstummet, man udtalte erba, omo for herba
og homo), og w i Ord som wise, werre, warde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
