Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underholdning i Fredstid og ved Fester. Jonglørerne
kolporterede dem til Hoffer og adelige Hjem og
tog begærlig mod Gave og Skænk. Trouvèrerne,
der i de ældste Tider ikke navngav sig i deres
Værker, søgte efterhaanden Digterløn og
Digterry ved at knytte Navn til Digtene. Af
berømte Trouvèrer kendes saaledes Adenet,
Girart d’Amiens, Bertolais,
Raimbert de Paris o. fl.
Blomstringstiden strækker sig kun til Beg.
af 13. Aarh.; derefter bliver Forfaldstegnene
stedse stærkere og grellere. Allerede fra det
Øjeblik af, at Heltedigtningen kom i Hænderne
paa professionelle Digtere og Sangere, maatte
Friskheden svinde og Dekadencen indtræde.
Tilhørernes naive Modtagelighed var forbi, det
episke Nationalstof opbrugt, Emnerne udpinte;
der krævedes ny Opfindelser, ny Sensation.
Trouvèrerne udflader da de gl. Tekster med ny
Indskud og vidtløftige Tilføjelser af fremmede
Sagnkredse, af Laan fra Oldtidens antikke
Heltehistorier (Trojanerkrigen), fabelagtige
Saracenerkampe, keltiske Sagn. I Slutn. af 12.
Aarh. modtoges især fra de keltiske Romaner
en skæbnesvanger Paavirkning; Crestien
de Troyes er den ny Retnings største
Digter. Heltedigtene mister mere og mere deres
episke Storstilethed og bliver stærkt lyriske
Ridderdigte af eventyrlig romantisk Farve,
sværmerisk erotiske og religiøst mystiske.
Orientalske Fabellande bliver delvis Scenen;
Troldmænd, Feer og magiske Vidundere indflettes;
Gud selv optræder som en Art almægtig Magus,
der løser alle Fortryllelser og overhugger alle
Knuder.
Forfaldstidens Tekster svulmer op til en
fortvivlet Længde — Snese af Tusinder Vers.
Versemaalet bliver 12-stavelses,
Aleksandriner, og Volkalrimene afløses af hele
Konsonantrim. Næsten alle de ældre Digte
omarbejdedes i 13. og 14. Aarh.; de ny Redaktioner
er ganske blottede for poetisk Værd. Af langt
større Bet. blev de store Kompilationer, der
gik ud paa at bringe de mange forsk. Digte
i indbyrdes Forbindelse, og sætte dem sammen
i genealogiske Stamtræer, hvorpaa hver Helt
bliver et Skud og hver Familie en Gren. Man
fremdrager Heltenes Fædre og Aner, opfinder
Navne, Slægtskabsforbindelser og Bedrifter til
dem og gør alle mulige Heksekunster for at faa
dem alle til at passe ind i en bestemt Cyklus og
en bestemt Opgave. Ordet geste (af lat. gesta
Neutr. Plur. = res gestae), der opr. betød
Heltebedrifter og dernæst Heltekrønike, bruges
nu om en hel Heltefamilie og dens Værk (f. Eks.
La geste du Roi ɔ: Karl den Store’s Slægt).
Der fremkommer endog Forsøg paa at
sammenarbejde de forsk. Helteslægters Historie i
store cykliske Kompositioner.
Efterhaanden opstod der rene
Fabrikatprodukter, ulidelige Udtværinger, spækkede med ny
Fif og Eventyr, evindelige Opkog, Rimerier som
en Skrue uden Ende. Form og Indhold blev lige
stereotype. Et staaende Arsenal af Floskler og
Fraser, de halve Vers udtraadte Formler,
Situations- og Karakterskildringen aldeles
konventionel fra den banale Helt til den oprørske
Vasal og den sorte Forræder. Agtelsen for de
store Heroer var forlængst borte; Karl den
Store skildres som svag og ussel ell. fjollet
(forvekslet med sine uduelige Efterfølgere), ja
gaar til sidst i et Digt i Komplot med en gemen
Tyv. Det komiske Element, som opr. ganske
fattedes, breder sig mere og mere, groteske
Løjer og plump Spøg indblandes i samme Maal,
som det borgerlige ell. bondske Publikum
forlanger det. Heltedigtene degraderes nemlig fra
Borgene til Markedspladserne. Jonglørerne holdt
op at synge, de deklamerer og oplæser for en
raa og spaslysten Kreds. Til sidst sker
Overgangen til den nyere Tids Roman. I 15. Aarh.
skrives Heltedigtene af paa Prosa (romans
desrimés) og bliver »Folkebøger«, i Aarh. de
laveste Stænders ovenfra ringeagtede Særeje.
At ordne det store Antal bevarede Heltedigte
i kronologisk Rækkefølge giver et mindre klart
Overblik over det rige, mangeartede Indhold
end en genealogisk Inddeling, der grupperer
Stoffet efter Heltenes indbyrdes Slægtskab og
Sagnkredsenes indre Sammenhæng. Naturligst
bliver det da med Kr. Nyrop at skelne mellem
2 Hovedgrupper: Den nationale Cyklus,
der omfatter alle de til nationale fr. Konger og
Helte knyttede Sagn, og den fremmede
Cyklus, der behandler Emner og Skikkelser,
hvis Herkomst ligger uden for F.
Den nationale Hovedgruppe (l’épopée
nationale) omhandler Sagn, hist. Begivenheder og
Figurer fra det merovingiske, det karollngiske
og det kapetingiske Dynasti; den første og
tredie af disse Kongeslægter har dog kun sat sig
ganske faa Minder i Heltedigtningen, og hele
Hovedinteressen samler sig om de karolingiske
Digte, der igen falder i 3 Grupper: La geste
du Roi, La geste de Guillaume og La geste de
Doon. Den første samler sig om Carolus
Magnus som Midtpunkt, hans Slægt og hans 12
Paladiner med deres Slægt; mange mærkelige
fantastiske og uhistoriske Bedrifter tillægges
ham. Hovedemnet er Kampene mod Saracener
o. a. Hedninger og mod oprørske Vasaller. Til
disse Digte hører, foruden Chanson de Rollant,
bl. a. Enfances Ogier (ɔ: Holger Danske’s
Ungdomsbedrifter, forfattet c. 1270 af Adenet le
Roi), Guion de Bourgogne, Chanson des
Saisnes (Sachser-Krigen, et Kunstepos fra Slutn. af
12. Aarh. af Jehan de Bodel), og
Pèlerinage Charlemagne, der skildrer Karl’s
eventyrlige Tog til Jerusalem og Konstantinopel. — I
La geste de Guillaume er Hovedfiguren den
tapre Hertug og tro Vasal Guillaume d’Orange;
de hertil hørende Digte er gennemgaaende
overleverede i langt yngre Haandskrifter end
Digtene om Karl. Digtene behandler især Vilhelm’s
mange Kampe mod Saracenerne, tillige
Bedrifter af hans Forfædre og Efterkommere. Til
denne Gruppe hører adskillige af de bedste
Chansons de geste: Girart de Viane (forfattet
i Beg. af 13. Aarh. af Bertrant de
Barsur-Aube), Aimeri de Narbonne,
Couronnement Looys og Aliscans. — La geste de Doon
er af yngre Oprindelse end de 2 foregaaende
Grupper. De fleste af Heltene, hvis Slægtskab
afledes fra den gl. Doon de Mayence, er
mægtige Lensbaroner, der sætter sig op mod Karl
den Store; Forræderne er saa stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
