Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde imidlertid med voksende Harme set
Napoleon’s Magt tiltage under Freden, og Maj 1803
genoptoges Krigen. Franskmændene besatte
Hannover og samlede Tropper ved Boulogne til
et Tog til England, der dog ikke blev til noget.
1804 gav et fra England udgaaet Attentat
Anledning til Indførelsen af det arvelige
Kejserdømme ved Senatsbeslutning 18.
Maj. Embedsmænd med høje Titler omgav den
ny Kejser, disse og de kejserlige Prinser blev
Medlemmer af Senatet, hvis Præsident
Kejseren valgte; den lovgivende Forsamling fik Lov
at diskutere Forslagene i særlige lukkede
Møder. Dette billigedes med 3572329 mod 2369,
og 2. Decbr satte Napoleon Kejserkronen paa
sit Hoved, medens han salvedes af Paven. 1805
blev den cisalpinske Republik Kongeriget
Italien med hans Stifsøn Eugen Beauharnais som
Vicekonge, den liguriske Republik, Parma og
Piacenza indlemmedes i F. 1805 forenedes nu
Østerrig, Sverige, Rusland og Neapel med
England til en ny Koalition. Napoleon tvang efter
en Række Sejre over Russere og Østerrigere de
sidste til Fred i Pressburg Decbr 1805, hvor de
afstod Venezia og Dele af Istrien og Dalmatien
til Italien, en Del af Tyrol og Schwaben til
Bayern, Württemberg og Baden, og til
Erstatning fik Salzburg. Marts 1806 blev Napoleon’s
Broder Josef Konge i Neapel, og derefter
Ludvig i Holland. Ved Aftaler med Preussen Decbr
1805 afstod dette Kleve, Ansbach og Neuchatel;
det sidste fik Berthier, Ansbach fik Bayern,
medens et Stykke af dette og Kleve gaves til
Murat; til Gengæld skulde Preussen have
Hannover. Fyrsterne af Bayern, Württemberg, Baden
o. fl. fik forsk. Belønninger og samledes Juli
1806 til Rhin-Forbundet, der lovede Tropper til
F.’s Krige. Dette medførte Kejserrigets Ophør
1806, men vakte Preussernes Harme, og da
denne øgedes ved Napoleon’s Forhandlinger med
England om Hannover, kom det til Krig 1806.
Efter en Række Sejre over Russere og
Preussere endte den ved Freden i Tilsit Juli
1807. Preussen afstod Landene V. f.
Rhinen, der sammen med Braunschweig, en Del
af Hannover m. m. som Kongeriget
Westfalen gaves til Napoleon’s Broder Jérôme,
samt de polske Provinser, hvoraf Rusland fik
lidt, og Resten som Hertugdømmet Warschau
gaves til Kongen af Sachsen. Desuden kom
Preussen i nøje Afhængighedsforhold til F. Med
Rusland sluttedes Forbund. Man enedes om at
bøje England ved at hindre dets Handel med
Fastlandet. Fra Berlin havde Napoleon Novbr
1806, som et Led i en Kæde gensidige
Handelstrakasserier, udstedt Fastlandsspærringsdekretet;
nu besluttedes det at opfordre Magterne og om
nødvendigt tvinge dem til at afbryde Handelen
med England. Følgen heraf blev, at Danmark
ved England’s Angreb dreves over paa fr. Side,
og at Portugal, der fortsatte Handelen,
erobredes 1807. 1808 fik Napoleon ved Forhandlinger
med Spanien’s Konge og Kronprins Spanien og
gav det til Josef, der her udstedte en fri
Forfatning. Murat fik Neapel. 1808 inddroges desuden
Etrurien, og Kirkestaten besattes, og 1809
sluttede Sverige sig til F. Kun Rusland og England
var nu virkelig uafhængige. Rundt om F. laa en
Række Vasalstater, dels under deres gl. Fyrster,
dels under Napoleon’s Slægtninge, Ministre og
Generaler. Alle Vegne udbredtes her
Revolutionens Ideer, Code civil blev mange Steder
Lovbog, og disse Lande kom til at skylde F.
mangt et Fremskridt. Napoleon’s Hof fik
efterhaanden lidt af de middelalderlige
Kejserhoffers Præg; Majorater tillodes igen 1806, en ny
Adel oprettedes 1808, og i Landene uden for F.
gav han sine bedste Mænd, naar de ikke
ligefrem blev Fyrster i et erobret Land, en Slags
Hertugdømmer, hvor de fik Titler og
Indtægter, men ingen politisk Magt. Forfatningen
ændredes 1807 saaledes, at Tribunatet gik op i den
lovgivende Forsamling, og denne fik Lov til selv
at vælge dem, der diskuterede Forslagene med
Statsraadene. — Arkitektur, Kunst og en Del af
Videnskaberne havde under disse Forhold
glimrende Vilkaar, men noget anderledes stillede
det sig med Litteraturen. Denne havde under
Revolutionen beholdt sin klassiske Form og
havde behandlet Tidens Spørgsmaal oftest i
Overensstemmelse med Revolutionsideerne, men
noget betydeligt havde den ikke skabt. Under
Forfølgelserne var den bleven stærkt baandlagt, og
Napoleon berøvede den al Frihed. Han havde,
som han selv sagde, for sig den ubetydelige
Litt., mod sig den store. Allerede nu begyndte
Chateaubriand, Bonald og de Maistre den
religiøse-konservative Litt., der siden prægede
Restaurationstiden.
Under den stadige Medgang begyndte nu den
koldblodige Virkelighedssans, der hidtil havde
tæmmet Napoleon’s mægtige Fantasi, at tabe
Magten, og han dreves frem til Overgreb, der
vendte de betvungne Folk imod ham. 1808
begyndte Frigørelsesforsøgene i Spanien, hvor kun
en Del af Borgerne forstod Fordelene ved de
napoleonske Love, medens Resten af Folket
vendte sig i Forbitrelse mod de Fremmede.
Efter at have sikret sig ved ny Aftaler i Erfurt
med Rusland 1808 betvang Napoleon Spanien;
men saa begyndte Folkebevægelserne i
Tyskland, og i Tillid til alt dette erklærede Østerrig
Krig 1809. Napoleon slog dog dette første store
Opstandsforsøg ned, og ved Wien-Freden Oktbr
1809 afstod Østerrig Salzburg og Tyrol til Bayern
og Italien, de illyriske Provinser til F., Galizien
til Rusland og Varzava. N. A. lod Napoleon sig
skille fra Josefine Beauharnais og ægtede den
østerrigske Kejserdatter Marie Louise. Europa’s
fornemste Fyrstehus var nu knyttet til hans, og
1811 fik han en Arving, som han gav det stolte
Navn Kongen af Rom. Alt syntes atter at bøje
sig for ham. Men rundt om gærede det.
Soldaterudskrivninger, Skatter og
Fastlandsspærringen føltes tungt Europa over. For at
gennemføre Afspærringen maatte 1810 ikke blot
Oldenburg og andre Kyststrækninger, men selve hans
Broder Ludvig’s Land, Holland, indlemmes. Selv
i F. begyndte Stemningen at blive usikker. Man
blev blaseret over for Sejrene og følte
Udskrivningerne tungt, hvor fortræffelig end Napoleon
ordnede dem. Og efter at man havde faaet den
Ro og Orden og det materielle Fremskridt, for
hvis Skyld man bøjede sig for ham, begyndte
mange at længes efter den Frihed, til hvilken
Revolutionen dog ogsaa havde skabt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
