Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den første Valgdag, 4. Oktbr 1885, 177
Monarkister, og kun 127 Republikanere, medens 270
Omvalg blev nødvendige. Ved Omvalgene holdt
Republikanerne sammen og sejrede næsten
overalt, men Monarkisterne fik dog i alt 200, og
da de Radikale talte c. 100. Opportunisterne c.
280, var disse sidste ikke længere alene Flertal.
Der kom nu en Ministerskifternes Tid, hvor al
Fasthed i Styrelsen syntes forsvunden, men
Ministerierne dog væsentlig bevarede det
opportunistiske Præg. Brisson bevarede kun med
Besvær et lille Flertal, og ved Præsidentvalget
Decbr 1885 fik Grévy kun 457 Stemmer af
Kongressens 884 Medlemmer. Brisson gik nu af, og
Freycinet dannede derpaa et
Koncentrationsministerium (Jan.—Decbr 1886;
Carnot, Goblet, Boulanger), hvori ogsaa
Radikale optoges for atter at skaffe et Flertal.
Freycinet, der nu næst Ferry var Opportunisternes
bedste Mand og besad en ualmindelig
Manøvreringsdygtighed, klarede i nogen Tid
Vanskelighederne. Juni 1886 gennemførtes en Lov,
hvorved Prætendenterne og deres nærmeste
Arvinger forvistes, og Regeringen fik Ret til at
forvise ogsaa andre Prinser, der alle udelukkedes
fra Embeder. Greven af Paris og Prins
Napoleon forlod med deres ældste Sønner Landet, og
fl. andre Prinser afsattes fra Officersstillinger.
En skarp Spionlov vedtoges, men i Decbr faldt
Ministeriet paa et Finansspørgsmaal for en
Alliance mellem Radikale og Monarkister med 262
mod 247. I det væsentlige blev Ministeriet dog
under Goblet (Decbr. 1886—Maj 1887), men da
Freycinet var gaaet af, dominerede
Boulanger helt. Han, til hvem Revanchepolitikerne
nu satte deres Haab, foreslog Hærudvidelser og
store Rustninger og førte et overmaade
udfordrende Sprog. Da i Apr. 1887 det tyske Politi
lokkede den fr. Politimand Schnäbele over
Grænsen og arresterede ham for Spioneri, syntes
Krigen nær, især da det paastodes, at
Arrestationen var sket paa fr. Grund. Men det lykkedes
ikke Boulanger at faa Flertal i Ministeriet for
at mobilisere, og Bismarck frigav Schnäbele, saa
Krigsfaren drev over. Ogsaa et senere
Sammenstød ved Grænsen blev uden Følger. Ministeriet
søgte at klare de stadige Finansvanskeligheder
ved at forhøje Korn- og Kvægtolden, men faldt
kort efter, da det alligevel ikke kunde skaffe
Balance. Et Ministerium dannedes nu under den
dygtige Finanspolitiker Rouvier (Maj
1887—Decbr 1887) uden Boulanger. Han skaffede atter
Balance ved store Besparelser og ved at
forhøje Sukkerskatten og Indførselstolden paa
Alkohol. Da kom til de andre Vanskeligheder
store Skandaler, idet General Caffarel anklagedes
for at have solgt Æreslegionsordenen, og stedse
flere, hvoriblandt Boulanger, inddroges i Sagen.
Værst ramte Anklagerne Grévy’s Svigersøn
Wilson, der længe havde været Finansudvalgets
Formand, men mod hvem Kamret i Novbr
næsten enstemmig vedtog at rejse Anklage.
Beviserne syntes afgørende, men alligevel
fastholdt Grévy længe, at Svigersønnen var
uskyldig, og først da Rouvier var styrtet ved en
Interpellation herom, og Grévy ikke kunde faa
noget nyt Ministerium, gik han af 2. Decbr
1887.
Carnot (1887—94). I dette vanskelige
Øjeblik samledes et Flertal af Opportunisterne om
Ferry, medens andre holdt paa Freycinet, men
de Radikales voldsomme Modstand især mod
Ferry bevirkede, at den mindre bekendte Sadi
Carnot traadte frem. Først fik Carnot 303,
Ferry 212, Freycinet 76 og Monarkisternes
Kandidater Generalerne Saussier og Appert 148 og
72, og ved Omvalget valgtes Carnot med 616
republikanske Stemmer. Han begyndte med et
moderat Ministerium Tirard (Decbr 1887—Marts
1888), der imidlertid stærkt angrebes af de
Radikale, der forlangte en Forfatningsreform,
støttede af Boulanger’s Tilhængere, idet denne
efter sin Udtræden af Ministeriet havde dannet
sig et personligt Parti og nu paa een Gang
traadte i Forbindelse med Socialister, Radikale
og Monarkister. Tirard satte Boulanger ud af
aktiv Tjeneste, men styrtedes derpaa. Man
søgte nu et Middel mod Boulanger’s Agitation i det
væsentlig radikale Ministerium Floquet (Marts
1888—Febr 1889), hvoraf Freycinet var Medlem.
Alligevel valgtes Boulanger ved et
Suppleringsvalg til Deputeret, og da han fandt sig krænket
i Kamret og traadte tilbage, genvalgtes han
fl. Gange, hvoraf Valget i Paris Jan. 1889 især
vakte Opsigt. Samtidig gik det af Lesseps
ledede Panama-Selskab Fallit, og der begyndte her
at komme Skandaler og andre Forhold frem,
som dannede et fortræffeligt Agitationsstof. Der
syntes nu Fare for, at Boulanger støttet til
Monarkisterne og de yderste Radikale ved sin
store Popularitet ved de forestaaende Valg kunde
naa saa mange Stemmer, at det kunde
betragtes som et Plebiscit til Fordel for hans
Diktatur. Floquet gennemførte for at hindre dette
atter Arrondissementsvalgene Febr 1889, men
da han ogsaa søgte at sætte en videregaaende
Forfatningsreform igennem for at tage Brodden
af Boulangismen, mislykkedes dette. Da
dannedes Ministeriet Tirard (Febr 1889—Marts 1890),
hvori Rouvier var Finans-, Freycinet Krigs- og
Constans Indenrigsminister. Den sidste
udfoldede hurtig en hensynsløs Energi, der snart
gjorde det af med den kunstig oppustede
Boulangisme. Han forbød Patriotligaen, der under
Revanchepolitikeren Déroulède støttede
Boulanger. Déroulède og fl. Boulangister og til sidst
Boulanger selv anklagedes for Attentat mod
Statens Sikkerhed, hvilket Kamret billigede
med 318 mod 205. Senatet skulde fælde
Dommen, men forinden flygtede Boulanger Apr.
1889 til Belgien. I Løbet af Sommeren
styrkedes nu Regeringen ved Hundredaarsfesten for
Revolutionen og Verdensudstillingen i Paris; en
Forbedring af Hæren, der længe havde været
forhandlet, vedtoges, og hertil føjedes en Del
Arbejderlove, saaledes om Arbejdstiden for
Kvinder og Børn, og endelig bestemtes det, at
ingen Kandidat kunde stille sig i fl. Valgkredse.
Derpaa dømtes ogsaa Boulanger og et Par
andre til Landsforvisning. Ved Valgene i Septbr
fik Republikanerne c. 370 valgt, Boulangisterne
vandt vel i c. 50 Kredse, men Monarkisterne
tabte omtr. lige saa mange, saa de to Partier,
i alt 210, ikke var stort stærkere, end
Monarkisterne før havde været alene. Greven af Paris’
ældste Søn søgte nu at vække Opsigt ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
