Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fransk Indokina (Indochine française) - fransk Koloni i Danmark - Fransk Kongo - fransk Lillie - fransk Rajgræs - Franskrødt - fransk Skjold - Fransk Somaliland - fransk Stil, se Havekunst - Fransk Sudan - fransk-tyske Krig 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L’Indo-Chine française [Paris 1904]; Jottrand,
Indo-Chine et Japon [Paris 1908]; Russler &
Brenier, L’Indo-Chine française [Paris 1910];
Indo-Chine française. Rapport général sur les
Statistiques des Douanes [Hanoi, aarlig]).
M. V.
fransk Koloni i Danmark. Efter Kurfyrsten
af Brandenburgs Eksempel og ledet af
Merkantilismens Doktriner tilstod Regeringen trods
Modstand fra gejstlig Side ved Reskr. af 3. Jan.
og 11. Apr. 1685 de fordrevne fr. Hugenotter
et Fristed i Danmark. Lokkede ved Løfte om
Skattefrihed, Ret til fri reformert
Religionsudøvelse og forsk. andre Privilegier kom i de
nærmest flg. Aar henved halvtredie Hundrede
Personer til Kbhvn. Disse Fremmede faar dog
ikke synderlig Bet. for dansk Kultur. Der var
kun et Par større Industridrivende iblandt dem,
meget faa Arbejdere og Haandværksmænd,
derimod en Mængde yngre Adelsmænd i fattige
Omstændigheder, som gerne tog imod
Ansættelse ved den danske Armé, og alt for mange
Luksusvæsener, som Kokke, Vinhandlere,
Dansemestere, Frisører — af de sidste var der ikke
færre end 18. Koloniens Medlemmer blandede
sig snart med Hovedstadens Befolkning; og da
Børnene af blandede Ægteskaber skulde
opdrages luthersk, svandt dens Antal ret hurtig. Kun
3 kbhvn’ske Familier er nu tilbage som
Efterkommere af de første Emigranter. I 18. Aarh.,
da Modesmagen for Fransk kulminerer, finder
forsk. unge Litterater af fr. Herkomst
Ansættelse i Kbhvn, saaledes La Beaumelle som
Prof. ved det 1749 oprettede fr. Akademi paa
Charlottenborg, hans Efterfølger Mallet,
Roger, Reverdil o. a. Fr. Kunstnere fik ogsaa
deres rigelige Udkomme i Danmark, som
Billedhuggeren Saly, der har rejst Frederik V’s
Rytterstatue paa Amalienborg, Marmorkirkens
Bygmester Jardin. — Kun i Fredericia opstod i
18. Aarh. en fr. reformert Koloni, der ved sin
udstrakte Tobaksavl og ufortrødne Energi og
Sammenhold blev en Kulturbringer af Værdi.
Regeringen havde her tilstaaet de reformerte
Familier Privilegium paa fri Benyttelse af
Byens Jorder, men da denne Begunstigelse vilde
gaa tabt ved blandet Ægteskab, var
Kolonisterne i Fredericia meget omhyggelige for at
undgaa dette og giftede sig stadig indbyrdes. 1911
udgjorde endnu den reformerte Menighed i
Fredericia c. 450 Medlemmer. (Litt.: J. Ludwig,
»Die reformierte Gemeinde in Fredericia«; med
fl. Fortsættelser [1886—1912]).
J. Cl.
Fransk Kongo [-↱kåŋgo], fr. Koloni paa
Afrikas Vestkyst, fører fra 15. Jan. 1910 Navnet
fransk Ækvatorialafrika (s. d.).
fransk Lillie, ofte Betegnelse for den
heraldiske Lillie (se Heraldik), der er alm. kendt
fra Bourbonernes Vaaben.
P. B. G.
fransk Rajgræs, se Draphavre.
Franskrødt, d. s. s. Engelskrødt.
fransk Skjold, Betegnelse for et heraldisk
Skjold (se Heraldik), hvis nedre Kant er
afrundet og slutter i en Spids.
P. B. G.
Fransk Somaliland ligger ved det inderste
af Bugten ved Aden imellem den ital. Koloni
Eritrea og Britisk Somaliland paa begge Sider
af Tadjura-Bugten; ind i Landet begrænses
det af Abessinien, c. 90 km fra Kysten; c.
120000 km2 med c. 208000 Indb. Havnen Obok
blev erhvervet af Franskmændene 1862, men
først 1884 virkelig besat; s. A. fik de Tadjura
og n. A. Ambado. 1888 blev der indrettet en
Havn ved Djibouti, nu Guvernørens Residens.
Hovedudførselsartiklerne er Kaffe, Elfenben,
Huder og Skind. Kolonien har sin største Bet.
som den naturlige Udførselsvej for det sydlige
Abessinien, hvis Omsætning med Omverdenen
nu væsentligst foregaar ad Jernbanen fra
Djibouti til Addis Abeba.
C. A.
fransk Stil, se Havekunst.
Fransk Sudan omfatter de udstrakte Egne
i det vestlige og mellemste Sudan, som staar
under fr. Overhøjhed. I administrativ
Henseende hører de dels til Kolonien
Øvre-Senegal og Niger (s. d.), dels til Fransk
Ækvatorialafrika (s. d.).
C. A.
fransk-tyske Krig 1870—71. Den indre
Grund til Krigen maa søges i den militære
Overlegenhed, som Preussen opnaaede 1866; den
ydre Aarsag gav Prins Hohenzollern
Sigmaringen’s Kandidatur til den sp. Krone (se
Frankrig, »Historie«). Frankrig udstedte
Krigserklæringen 19. Juli, men allerede 15. Juli havde
de fr. Kamre bevilget Krigsmidler og
Indkaldelsen af Reserven og Mobilgarden, hvorpaa
Preussen udstedte sin Mobiliseringsordre 16.
Juli, Bayern s. D., Baden og Württemberg 17.
Juli. Preussen havde efter Krigen 1866 gjort
alt for at fremme Mobiliseringens Hurtighed,
idet alle Afdelinger blev satte paa Krigsfod i
Garnisonerne. Efter Planen krævedes kun 8
Dage dertil (7 Uger i 1866). Dernæst var
Hærens Samling paa Grænsen (den strategiske
Opmarch) forberedt ved hensigtsmæssige
Jernbaneforanstaltninger. Ved Hjælp af 6 nord- og
3 sydtyske Linier kunde 13 Armékorps i 10
Dage transporteres derhen, og endvidere
havde General Moltke (Generalstabschefen)
igennem mange Aar lagt alt til Rette for en Krig
med Frankrig, altsaa fastsat Hærens første
Samlingssted, Krigsplanen, ladet Krigsskuepladsen
rekognoscere og ordnet Spiontjenesten, samt
endelig uddannet en Mængde Officerer, som dels
i Generalstaben, dels som Troppeførere forstod
at handle i hans Aand.
Endelig havde Krigsminister General Roon
udviklet Hæren til et fortrinligt Krigsinstrument;
kun Fodfolkets Zündnadelgeværer stod tilbage
for det fr. Chassepot. I Frankrig var
Forholdet et helt andet; Hæren stod m. H. t.
Administration paa et forældet Standpunkt; der
skelnedes ikke mellem Mobilisering og Opmarch,
ingen Armékorpsinddeling i Fredstid
forefandtes, og Hærens Størrelse var forholdsvis ringe.
Forsøget paa at forøge og at forbedre den var
strandet paa den lovgivende Forsamlings
Modstand. Napoleon var ogsaa blind for Preussens
ihærdige Arbejde paa det milit. Omraade og lod
ikke udføre noget tilsvarende, medens han i
politisk Henseende var Bismarck langt
underlegen (Frankrig stod isoleret). Endelig var de
fr. Officerer saa overbeviste om deres
Overlegenhed, at de kastede Vrag paa milit.
Studier; de var ej heller opdragne til at foretage
noget, som ikke i Forvejen var befalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
