Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frazer, James George - frc., Forkortelse af Franc - F. R. C. P. - F. R. C. S. - Fre (Fra), nedreægyptisk Navn paa Solgen og Solguden - Frech, Fritz - Frechen - Fréchette, Louis Honoré - Frechulf - Fred- (Frid-) - Fred (retshist.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredømme i Religionen han forfølger. F. har med
en Kildekundskab, der strækker sig over saa at
sige alle Litteraturer, fremdraget en
overordentlig Mængde ukendt Stof fra det religiøse Livs
Enemærker, hvorved han har hjulpet betydelig
til at faa Oversigt over dette og har sat ny
Forskning i Gang paa mange Omraader. I
metodisk Henseende er hans Forskning imidlertid
betænkelig, idet han mere benytter det
fremdragne Stof til at belyse og bekræfte sine
Formodninger end til at prøve og begrænse dem;
og den inspirerende Magt, han efterhaanden er
kommet til at øve over sin Samtids
Religionshistorikere, er da ogsaa kun ubetinget gavnlig,
hvor den optages med Kritik. Paa kritiske
Undersøgelser har det da heller ikke manglet,
saaledes fra Andrew Lang (i hans Magic and
Religion og i Forthnightly Review Apr. 1901).
Edv. L.
frc., Forkortelse af Franc.
F. R. C. P., eng. Lægetitel = Fellow of the
royal College of Physicians = Medlem af det
kgl. Lægekollegium.
J. S. J.
F. R. C. S., eng. Lægetitel = Fellow of the
royal College of Surgeons = Medlem af det
kgl. Kirurgkollegium.
J. S. J.
Fre (Fra), nedreægyptisk Navn paa Solen og
Solguden (øvreægyptisk: pre ell. pra). I
Indskrifterne forekommer Ordet i Reglen uden
Artikel: Re ell. Ra. Dette er derfor den alm.
Betegnelse for Ægypternes Solgud. F. var en af
Ægyptens højeste Guder, der nød Anseelse i
hele Landet og desuden havde særlige
Kultussteder, bl. a. Heliopolis (On), hvor F. havde en
hellig, hvid Tyr (Mnevis). F. fremstilles gerne
som Menneske, men med Falkehoved, bærende
Solens runde Skive paa Hovedet. Faraonerne
kaldte sig alle »Søn af F.« (i Indskrifterne:
Sire) og satte dette Navn imellem deres to i
Navneringe indesluttede Navne. Navnet Re (Ra)
føjedes ofte til fl. Hovedguders Navn; Amon i
Theben kaldes ofte Amon-Re, Montu i
Hermonthis Montu-Re, Chnum ved Katarakten
Chnum-Re o. s. v. (se Lepsius »Ueber den ersten
ägypt. Götterkreis« [1851]). Ved Siden af Re
nævnes undertiden en kvindelig Sol: Ret.
Foruden F. havde Ægypterne fl. andre Solguder:
Tum ell. Atum, Schu o. a.
V. S.
Frech [fræк], Fritz, tysk Geolog og
Palæontolog, f. 17. Marts 1861 i Berlin, d. 28. Septbr
1917 af Malaria i et Etappe-Lazaret i Aleppo.
Efter at have studeret Geologi og Palæontologi
i Leipzig, Bonn og Berlin blev F. 1893
ekstraordinær og 1897 ordinær Prof. i disse Fag ved
Univ. i Breslau. Han foretog Studierejser i
Sydeuropa, Armenien og Nordamerika og har
navnlig beskæftiget sig med fossile Koraller
(»Die Korallenfauna des Oberdevons in
Deutschland« [1885]; »Die Korallenfauna der Trias«
[1890]) samt palæozoiske Bløddyr (»Ueber
devonische Ammoneen« [1902]). Han var efter F.
Römer Redaktør af »Lethaea geognostica« samt
(siden 1913) Medudgiver af »Neues Jahrbuch für
Mineralogie, Geologie und Paläontologie«.
J. P. R.
Frechen [↱fræкən], Fabrikby i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 9 km VSV. f. Köln ved
Banen fra Köln til Benzelrath. (1910) 8293 Indb.
F. var allerede i 15. og 16. Aarh. bekendt for
sine Pottemagervarer.
G. Ht.
Fréchette [fre↱∫æt], Louis Honoré, fr.
kanadisk Digter, f. i Lévis nær ved Quebec 16.
Novbr. 1839. F. har været Advokat og
Bladudgiver og mest i Kanada (Quebec ell. Montreal)
udgivet kanadiske Digte som Mes loisirs (1862),
Les oiseaux de neige. Sonnets (1879,
prisbelønnet af det fr. Akademi) og Les fleurs boréales
(1881), samt nogle Dramer fra Kanadas
Historie: Papineau og Félix Pontré (1880). 1892
udkom Originaux et détraqués. Douze types
québecques.
S. Ms.
Frechulf [↱frekulf], frankisk Historieskriver,
fra c. 820—50 Biskop i Lisieux i Normandiet og
Ludvig den Fromme’s ivrige Tilhænger, skrev
Chronicarum libri duo (udg. første Gang 1530
og ofte senere), som han dedicerede til Ludvig’s
Gemalinde Judith, for at den kunde bruges ved
Sønnen Karl’s Undervisning. Første Bog
indeholder Tiden før Kristi Fødsel, og anden Bog
behandler de flg. Aarh. indtil Romerrigets
Opløsning. Værket, der staar paa Højde med sin
Tids ypperste Dannelse, er i hist.-filos.
Henseende mærkværdigt ved, at det ikke, som ellers
alm. sker, søger at aflede Karl den Store’s
Kejserdømme direkte fra det romerske.
M. M.
Fred- (Frid-) findes i en Del af Goteættens
Navne som første Sammensætningsled:
Fridleif (Fridlev, senere Frelle), Frederik (opr.
ikke nordisk, men gennem Kongeslægten
optaget fra Tysk) o. fl. Ogsaa som sidste Led af
Mandsnavne optræder -frid, -fred (Alfred, o. s.
v.), i Nordisk tidlig omdannet til -rød: Guðrøðr
= Godefrid, Sigrøðr (senere Sigurðr) =
Sigefrid.
A. O.
Fred (retshist.). Ved F. (gl. dansk frith, af
en Rod med Betydningen »elske«, »skaane«,
beslægtet med Frænde, Frille, at fri o. lgn.)
forstodes i oldgermansk Ret den af Retsordenen
skabte Tilstand af gensidig Hensyntagen ell.
Skaansel mellem Menneskene. Den heraf
flydende Retsbeskyttelse for den enkelte kaldtes
Mandhælg, der saaledes betegnede F.
set fra Individets Side. Da F. var skabt af
Retten, var enhver Krænkelse af denne et
Fredsbrud, og Fredsbrud blev ensbetydende
med Retsbrud ell. Forbrydelse. Den, der gjorde
sig skyldig i en saadan, satte sig derved selv
uden for F. og forskærtsede den
Retsbeskyttelse, der ellers gennem denne blev ham til
Del: han blev m. a. O. fredløs, se nærmere
Fredløshed, Delagtige i F. var kun
Medlemmerne af Folket, ikke Trællen ell. den
Fremmede, og heller ikke den, der ved at blive fredløs
var udstødt af Folket. Dog kunde en Fremmed
under særlige Omstændigheder optages i den,
se ndf. om Markedsfreden. Det var ogsaa
Folket, der var Rettens og derigennem F.’s
Ophav; den var ikke et Værk af Kongen, hvis
Virksomhed i det højeste havde en vis faktisk
Betydning for dens Haandhævelse. Først i
senere Tid betragtede man det som Kongens
særlige Opgave at værne om F. og søgte Kilden
til denne i Kongens Person. For den, der var
delagtig i F., var denne Tilstand i Reglen af
varig Natur. Dog forekom det ogsaa, at en Person
optoges i F. for begrænset Tid, en Fremmed
f. Eks. saa længe et Marked varede, en fredløs
Drabsmand, der havde opnaaet Forlig med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
