Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksberg, Handelspladds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra Frederik VI’s Tid begyndte saa smaat dens
Opgangstid; 1818 kom den ind under det da
oprettede Søndre Birk. Den havde dog stadig
Landsbyens Karakter. Men ved Midten af Aarh.
hørte »Idyllen« op, da Demarkationslinien 1852
flyttedes ind til inden for Søerne, og den store
Bebyggelse begyndte at tage Fart. Ved Lov af
29. Decbr 1857 blev F. udskilt af Hvidovre Sogn,
med hvilket den havde været forenet siden 1841,
og fik sin egen kommunale Forvaltning — dog
hørende til Kbhvn’s Amtsraadskreds —, hvorved
den blev at betragte som Handelsplads;
1860 fik Bydistriktet Næringsfrihed som
Købstæderne. (Litt.: Fuldmægtig Petersen (J. Davidsen), »Gamle Minder om F. og
Vesterbro« [Kbhvn 1866]; W. H. (Wilh.
Henriques), »Frederiksbergske Tilstande« [Kbhvn
1866]; A. Eberlin, »Frederiksberg« [Kbhvn
1888]; K. Bokkenheuser, »F.,
Vandringer paa det gl. F.« [Kbhvn 1912]; »F.
Kommune 1858—1900, en Oversigt« [Frederiksberg
1901]; »Stat. Oplysn. om Kbhvn og F.« [Kbhvn
1914]; Trap, »Danmark« [3. Udg.]).
H. W.
F. danner m. H. t. Forvaltning og Retspleje
en særlig Underøvrighedskreds og Jurisdiktion,
F. Birk, hvilken 1888 udskiltes fra Søndre Birk.
Der er ansat to Dommere: Birkedommeren,
under hvem den civile Retspleje henhører, og
Straffedommeren, der behandler Justitssager og
Politisager, saavel offentlige som private.
Birkedommeren er foruden Dommer tillige
Underøvrighed (Politimester). Naar Retsplejelov
11. Apr. 1916 træder i Kraft, vil ligesom andet
Steds de admin. og judicielle Forretninger
blive adskilte. Medens de sidste vil blive
fordelte mellem tre Dommere, vil der til
Besørgelse af de første blive ansat en særlig
Politimester. — I kommunal Henseende danner
F. siden 1858 (L. 29. Decbr 1857) en egen
Kommune. Denne var opr. organiseret som
Handelsplads, d. v. s. dens indre Forfatning
svarede til en Købstads, hvorimod den i øvrigt
var stillet som en Sognekommune og som saadan
bl. a. indordnet under Kbhvn’s Amtsraadskreds.
Dette sidste Forhold er dog nu ophørt,
idet L. 7. Apr. 1899 har udskilt F. fra
Amtsraadskredsen og bestemt, at den i Forhold til
denne saavel som til de sjællandske Købstæder
skal betragtes som Købstad. F. bør derfor nu
rettest opfattes som en paa særlig Maade
organiseret Købstadkommune. Kommunalbestyrelsen
bestaar af Birkedommeren (efter Retsplejeloven
Politimesteren) som Formand og en
af Borgerne valgt Kommunalrepræsentation
paa 19 Medlemmer. Mellem Formanden og
Kommunalrepræsentationen er Forholdet for
Tiden det, at Sagerne i Alm. forhandles i
Repræsentationen, uden at Formanden er til
Stede, og først bagefter forelægges denne, og
selv hvor Fremgangsmaaden undtagelsesvis er en
anden, idet Birkedommeren deltager i Møderne,
stemmer han, bortset fra visse Valg, ikke
sammen med Repræsentationens Medlemmer, men
tager blot Stilling til den af disse fattede
Beslutning. For at en gyldig Beslutning af
den samlede Kommunalbestyrelse skal komme i
Stand, maa Repræsentation og Formand være
enige. Opnaas Enighed ikke, gaar Sagen til
Indenrigsministeriet, der kan afgøre den efter
sit eget Skøn. Faktisk blander Birkedommeren
sig ikke meget i den kommunale Admin., og
hele Tyngdepunktet i denne ligger nu hos
Repræsentationen, der ogsaa har sin egen, af den
selv valgte, Formand, under hvis Forsæde den
forhandler, naar Birkedommeren ikke deltager
i Mødet, og som sammen med denne underskriver
den samlede Kommunalbestyrelses Udfærdigelser.
M. H. t. Valgene til Kommunalrepræsentationen
gælder de samme Regler som i de øvrige
Kommuner, og herom henvises til
Kommunestyrelse. Den udøvende Magt
i Kommunens Anliggender skulde egl. være hos
Birkedommeren, men Forholdene har i Praksis
udviklet sig saaledes, at denne saa at sige ikke
befatter sig med den daglige Admin., der
foregaar gennem Kommunens Embeds- og
Bestillingsmænd, hvilke er indordnede under
4 Direktører, henh. for den juridiske, den
kulturelle, den tekniske og den økonomiske
Forvaltning. Disse 4 Direktører udgør derhos
i Forening et Forvaltningsraad under Forsæde
af den af dem, som Kommunalbestyrelsen har
udpeget dertil (Kommunaldirektøren).
I Forvaltningsraadet forhandles alle Sager, som
angaar Kommunen i Alm. ell. har særlig Bet. for
dens Forvaltning og Økonomi, ell. som henvises
til det af en Direktør ell. af Kommunalbestyrelsen.
De Sager, om hvilke Kommunalbestyrelsen
fatter Beslutning, vil i Reglen forinden
have foreligget for Forvaltningsraadet.
Direktørerne er berettigede til at komme til Stede
og til at tage Ordet i Kommunalbestyrelsens
Møder, og baade herved og ved deres Stilling
i øvrigt, navnlig den nævnte Samvirken
imellem dem, minder de noget om de københavnske
Borgemestre, men i Modsætning til disse er de
ikke Medlemmer af Kommunalbestyrelsen, men
Embedsmænd i Kommunens Tjeneste, og deres
Stemme er derfor ogsaa i alle Tilfælde kun
raadgivende. M. H. t. Bestyrelsen af
Brandvæsenet, Bygningsvæsenet og Sundhedsvæsenet
findes særlige Kommissioner, bestaaende af
Birkedommeren som Formand, for de to
sidstnævntes Vedk. endvidere den stedlige
Embedslæge, samt nogle Medlemmer, valgte af
Kommunalbestyrelsen. Fremdeles findes en særlig
Skolekommission og en Bestyrelse af Hjælpekassen,
hvorimod den tidligere Fattigkommission
nu er ophævet, og Fattigvæsenet henlagt
under Kommunalbestyrelsen. Hvad den kommunale
Beskatning angaar, udrededes Skatterne af
fast Ejendom tidligere efter Grundtakst efter
tilsvarende Regler som for Kbhvn’s udenbys
Grunde. Siden 1. Apr. 1913 er Ligningen efter
Grundtakst imidlertid erstattet af en Ligning
efter Ejendomsskyld, og samtidig er
Grundskatterne, der tidligere var bevægelige,
blevne fikserede til 5,65 pro mille. De nævnte
Ændringer vil dog først efterhaanden blive fuldt
gennemførte. M. H. t. den personlige
Kommuneskat gælder de samme Regler som i
Kommunerne uden for Kbhvn (L. 15. Maj 1903), men
gennem den for Kommunen udfærdigede
Skattevedtægt er den Skala, hvorefter Skatten
udredes, nærmet saa stærkt til den københavnske,
som de paagældende Lovbestemmelser har tilladt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
