Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksdal - Frederiksen, Christian Erhard - Frederiksen, Kirstine - Frederiksen, Niels Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogle Soldater og Bønder til Fange, undersøgte
Isens Tykkelse og tilraadede 4. Febr sin
Herre i Hovedkvarteret paa Dalum Kloster at
føre Hæren over Isen til Lolland. Kongen fandt
denne »Occasion alt for kostelig« til at lade den
gaa unyttet hen, og den 6. om Eftermiddagen
Kl. 3 kom han selv over Isen med sit Rytteri
til Grimsted, hvor han laa om Natten. Den 12.
stod han paa Sjælland.
B. L.
Frederiksen, Christian Erhard, da.
Landøkonom, f. 7. Jan. 1843 paa Hovedgaarden
Fuglsang, der ejedes af Faderen Johan Ditlev F.,
d. 12. Oktbr 1903. F. fik som ung den
bedste landøkonomiske Uddannelse: 1862 tog
han Landbrugseksamen paa Landbohøjskolen, var
derpaa 1 1/2 Aar Underforvalter paa Ourupgaard
hos Danmarks dengang mest fremragende
Landmand Etatsraad Tesdorpf; han lærte
1865 Mejerivæsenet under Prof. Segelcke og
afsluttede sin Uddannelse med en landøkonomisk
Rejse gennem Europas mest fremskredne
Landbrugslande. Hjemkommet fra denne Rejse
overtog han 1866 Fædrenegaarden Nybøllegaard,
og 6 Aar senere grundlagde han sammen
med en yngre Broder Sukkerfabrikken
»Lolland«. Daarlige Konjunkturer tvang 1877
Brødrene til at lade Selskabet opgive sit Bo
som Konkurs, men i første Række har deres
Virksomhed bidraget til at bane Vejen for den
rationelle Sukkerroekulturs Indtrængen i
Danmark. Efter Fallitten tog F. sig med stor
Interesse af den Landbrugstidende, som han 1874
havde stiftet og redigeret i »Dagbladet«, 1879
oprettede han et selvstændigt landøkonomisk
Ugeblad, der Aaret efter gik op i »Ugeskrift
for Landmænd«, som F. stadig, selvanden,
redigerede til sin Død. Som landøkonomisk Forf.
har han udfoldet en sjælden Produktivitet, og
Antallet af hans Afh. maa snarere tælles i
Tusindvis end i Hundredevis. Han skrev 1892
en omfattende og meget instruktiv Haandbog,
»Om Rodfrugtdyrkning«, der udgaves af det
kgl. danske Landhusholdningsselskab. — Ved
Siden af denne omfattende litterære Gerning
har F. ogsaa i fremtrædende Grad deltaget i
det danske Landbrugs praktiske Arbejder.
Han har bl. a. rejst Maltbygbevægelsen, som
Landhusholdningsselskabet senere, paa hans
Opfordring, har ført videre frem gennem sit
Maltbygudvalg. Siden 1882 var han »De danske
Sukkerfabrikkers« landøkonomiske Konsulent
paa Lolland, hvor han for egen Regning drev
en Bondegaard ved Nakskov.
H. H-l.
Frederiksen, Kirstine, dansk Pædagog,
Chr. E. og N. C. F.’s Søster, f. paa Lolland
6. Februar 1845, d. i Amerika 31. August 1903.
Da hun ved Broderens Fallit 1877 mistede sin
Formue, tog hun 34 Aar gl Lærerindeeksamen
og fik Ansættelse ved Frederiksberg Skolevæsen,
hvorpaa hun med Energi kastede sig over Studiet
af moderne Pædagogik. Skønt uden akademisk
Uddannelse vandt hun (1891) Univ.’s Guldmedaille
for en Afh. om Opdragelsesprincipper,
grundede paa den nyere Psykologi og
Etik. 1893 gjorde hun en Rejse til Amerika og
var ved Verdensudstillingen i Chicago en af
Dommerne i Afdelingen for Skolevæsen. 1900
oprettede hun, sammen med nogle yngre
Venner, Kbhvn’s Forskoleseminarium som en
Mønsteranstalt, hvor ny Undervisningsmidler og
-metoder skulde prøves. 1903 drog hun paa ny
til Amerika, men her blev hun pludselig syg
og døde.
Foruden en Mængde Afhandlinger i alle
Aargange af »Vor Ungdom« har hun udg. en
meget benyttet Haandbog for Lærere:
»Anskuelsesundervisning« (1889, 3. Udg. 1907), »Barnets
Sjæleliv« (1888), »Den sorte Tavle« (1895),
»Amerikanske Undervisningseksperimenter«.
Mere end ved sine Skr har K. F. udrettet ved
sin personlige Paavirkning, sin Idérigdom, sit
smittende Initiativ, sin altid vaagne Sans for
alle ny Bevægelser i Samfundet, især paa
Skolens Omraade. Mange Tillidshverv har været
betroet hende, saaledes var hun i en
Aarrække Formand for »Kvindelig
Læseforening«, senere for »Dansk Kvindesamfund«.
I. F.-H.
Frederiksen, Niels Christian, dansk
Nationaløkonom og Politiker, ovenn. Chr. E.
F.’s Broder, f. 23. Marts 1840 paa Fuglsang,
Lolland, d. 4. Novbr 1905. F. blev Student fra
Sorø Akademi 1857, vandt som Student Univ.’s
Guldmedaille (1859) og tog statsvidenskabelig
Eksamen Sommeren 1862. Efter 1863 ved en
Konkurrence om den ledige statsvidenskabelige
Lærerpost ved Univ. at have maattet vige for
L. Holst blev han 1865 Docent, 1867 Prof. Han
færdedes meget i Studenterverdenen og droges
tidlig ind i det politiske Liv, var Referent ved
»Fædrelandet«, hvori han ogsaa skrev politiske
og nationaløkonomiske Afh., var ivrig
Skandinav, men skilte sig paa fl. Punkter fra det
nationalliberale Parti. Den unge ansete Docent,
af velhavende lollandsk Slægt og 1865 gift med
D. G. Monrad’s Datter, blev allerede 1866
Folketingsmand, nemlig for Maribo Amts 2.
Kreds, som han repræsenterede, valgt snart
ved Højres, snart ved Venstres Hjælp, indtil
han 1877 nedlagde sit Mandat. I Folketinget
dannede han med fl. Meningsfæller (Gad,
Nyholm og Alf. Hage) og en Kreds af dygtige
Bønder det saakaldte Mellemparti og arbejdede
her nærmest paa Gennemførelsen af store
økonomiske Reformer. Efterhaanden gik han
mere og mere over til Venstre og sluttede sig
til sidst helt til dette Parti. — Som økonomisk
Lærer og Forf. var han i høj Grad paavirket
af den liberale Skole, hvis Anskuelser han
holdt fast ved til sin Død. Hans største
Betydning og Fortjeneste er da ogsaa at have
forfægtet disse Meninger paa dansk Grund, dels
gennem talrige Blad- og Tidsskriftartikler dels
gennem sine større Værker: »Om alm. Formue-
og Indkomstskat« (1869), »Den politiske
Økonomis Udvikling« (1870) og »Den politiske
Økonomis Begreber« (1874). I disse Værker giver
Forf.’s udbredte Læsning, hans Erfaringer fra
Forretningsverdenen og det politiske Liv, hans
Idéfylde og hans Fremstillingsevne sig et
samlet fortrinligt Udtryk, men de bærer paa den
anden Side ikke blot formelt, men ogsaa reelt
alt for ofte Ilfærdighedens Præg. Han var en
venlig og human Lærer, med stor Interesse for
de unge Studerende. Hans sympatetiske
Personlighed kom ham ogsaa til gode i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
