Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksort (Friedrichsort), Fæstning i Sønderjylland - Frederiksstad (egl. Ny F.), Navn paa den Del af Kbhvn - Frederiksstad (Friedrichstadt), By i det sydvestlige Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederiksort [↱-årt] (Friederichsort),
Fæstning i Sønderjylland, preuss. Prov.
Schleswig-Holstein, Kreds Eckernførde (tidligere i
Dänischenhagen Sogn, det østligste i Dänischwold),
liggende ved Indløbet til Kielerfjord,
paa dens Vestkyst, c. 9 km NNØ. f. Kiel, har
en god Havn med Fyrtaarn og en sikker Red,
et Tøjhus, Torpedoværksted og Artilleridepot,
Kaserner m. m. og (1910) 2200 Indb. — F. er
anlagt 1661—63 som Erstatning for den lille
Fæstning Christianspris, der laa omtr.
paa det samme Sted (paa Landtungen Pries-Ort,
deraf Navnet) og blev grundet af Christian
IV i 1630’erne, men som de Svenske under
Torstenson stormede 18. Decbr 1643, hvorefter
den var blevet nedlagt 1648 af Frederik III.
I Krigen 1813 blev F. tvunget til Overgivelse af
de Svenske (19. Decbr), og 1843 blev den opgivet
som Fæstning. I den første slesvigske Krig var
den besat af Oprørerne. Efter Afstaaelsen 1864
er den imidlertid blevet indlemmet som et Led
i de Fæstningsværker, der tjener til
Beskyttelse for Krigshavnen i Kiel.
H. W.
Frederiksstad (egl. Ny F.), Navn paa den
Del af Kbhvn, som efter Midten af 18. Aarh.
rejste sig paa det gl. Sofie Amalienborgs
Grund, d. e. Terrainet mellem Skt Annæ Plads
og Toldboden, Bredgade og Pladserne langs
Havnen. Det var Frederik V, der paa saa
mange Maader har vist Interesse for Byens
Forskønnelse, som 1749 i Anledning af 300-Aaret
for den oldenborgske Kongestammes Tronbestigelse
besluttede at lade hele Strækningen —
der var lav, til Dels sumpet og langs Bredgade
og Skt Annæ Plads indhegnet af en bred Grøft
— udlægge til Bebyggelse. 12. Septbr d. A. blev
det gennem Magistraten bekendtgjort, at enhver
uden Hensyn til Rang og Stand kunde faa Byggeplads
udlagt til fri Ejendom, Indkvarteringsfrihed
i 30 Aar og Toldfrihed for alle fra
Udlandet indførte Byggematerialier. Dog blev der
sat den Betingelse, at der skulde bygges inden
5 Aars Forløb, og at den af Kongen approberede
Tegning over hele Pladsen nøje skulde følges,
»Egaliteten« skulde »observeres«, Husene
skulde være grundmurede og med Vinduerne i
lige Linie. Derved vilde det hele Anlæg blive
til »Zirat« for Staden og ikke mindre til Nytte;
thi Stedet laa, som der fremhæves i
Magistratens Bekendtgørelse, »for de Negotierende
bekvemt at bebo«, nær Toldboden og Havnen og
vilde saaledes »ikke lidet contribuere til
Commercien at facilitere og befordre«. Og til
»desto mere Commodité« for dem, der vilde
etablere sig her, tilsagde Kongen, at han vilde
opføre en Kirke »i Nærværelsen«.
Dette Løfte blev hurtig indfriet, idet Kongen
30. Oktbr 1749 lagde Grundstenen til
Frederikskirken i Prinsessens Have paa Vestsiden
af Bredgade, der med det Danneskjoldske (nu
Thottske) Palæ paa Hjørnet af Kongetorvet,
de Desmercierske og Danneskjold-Laurvigske
Palæer (nu Hotel Fønix og Moltkeske Palæ)
paa Hjørnerne af Dronningens Tværgade samt
længere ude Operahuset, derefter Kadetakademiet
(senere Rigsdagsbygning) dannede en passende
Begrænsning for den ny fine Bydel. Thi til
Trods for det folkelige Udtryk i Magistratens
Bekendtgørelse, at enhver uden Hensyn
til Rang og Stand kunde melde sig, fik det hele
Kvarter langt mere Præget af en Adels- end af
en Handelsbydel. Bebyggelsen blev planlagt
med en Gade i Midten (Amaliegade) med en
stor Plads, Frederikspladsen ell. Amalienborg
Plads, — omkring hvilken Kongen reserverede
Grunde til 4 »Hoteller« — og med 5 Tværgader
fra Bredgade, lodret paa denne og Amaliegade,
ned til Havnen, langs hvilken Tømmerpladserne
skulde bibeholdes. De 5 Tværgader
indskrænkedes dog til 3, af hvilke kun 2,
Frederiksgade og en navnløs, senere forsvundet
Gade fra Hjørnet af Bredgade og Toldbodvejen,
blev fortsatte ned til Havnen. Den tredie, der
først senere fik Navnet Blancogade, førte kun
ned til Amaliegade i Fredericiagades
Forlængelse.
Saa snart Kanalen omkr. Terrainet, hvoraf
den sydlige Del laa hen som Have, den nordlige
som Mønstringsplads, var blevet tilkastet,
begyndte Byggearbejderne, og Kongen viste sin
Interesse for det ny Kvarter ved at forlange,
at ingen Bygning maatte paabegyndes, før han
selv havde set og approberet Tegningen, og en
streng kgl. Ordre om den fordrede »Egalitet«
i Bygningens Ydre blev oplæst paa de forsk.
Lavsforsamlinger. De første Huse rejstes 1750
mellem Bredgade og Amaliegade, med Façade
til Skt Annæ Plads. Hjørnehuset her (Nr. 13)
til Amaliegade blev opført 1751 af Geheimeraad
v. Osten; den anden Hjørnegaard, til Bredgade,
nu det eng. Gesandtskahshotel, blev bygget
samtidig af Justitsraad Lintrup (Lindencrone),
og s. A. paabegyndte Grev Berckentin det store,
smukke Palæ ud for Dronningens Tværgade, som
senere blev købt af Grev Schimmelmann, nu
Koncertpalæet. Det flg. Aar lagdes Grundstenen
til det Bernstorffske (senere Arveprinsens,
derefter Kongen af Grækenlands) Palæ paa
Hjørnet af Bredgade og Frederiksgade og s. D.
paa det modsatte Hjørne til Baron Dehn’s Palæ,
senere det Reventlovske, derefter Prinsen af
Hessen’s, og senere igen Musikkonservatoriet.
Paa Hjørnet af Bredgade og Blancogade
byggede Oldermanden for Urtekræmmerlavet,
Niels Tietken, den endnu staaende Bygning;
derefter fulgte en stor Have med Arkitekten
de Thurah’s Hus og endelig Frederiks Hospital,
til hvilket Kongen lagde Grundstenen 1752, og
som blev indviet 1757. Det trekantede Stykke
Jord mellem Toldbodvejen og den foran omtalte
navnløse, senere inddragne Gade og Toldboden
skænkede Kongen Univ. til en bot. Have.
Byggegrundene omkr. »Frederikspladsen«, som
Kongen havde forbeholdt sig til de 4 »Hoteller«,
skænkede han 9. Maj 1750 til 4 Adelsmand,
som forpligtede sig til at opføre 4 ens
Palæer, efter Eigtved’s Plan (se Amalienborg).
Kbhvn havde endelig faaet en Bydel,
som var til »Zirat« for Byen, men »F.« — et
Navn, som aldrig er blevet gængs — er først
blevet færdig i vore Dage med Marmorkirkens
(Frederikskirkens) Fuldførelse.
B. L.
Frederiksstad (Friedrichstadt), By
i det sydvestlige Sønderjylland, preuss. Prov.
Schleswig-Holstein, Kreds Schleswig, under c.
54° 22′ n. Br. og 9° 3′ ø. L. f. Grw., ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
