Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrikshald - Fredrikshaldsvasdraget, se Norge, »Samfærdselsmidler« - Fredrikson, Johan Gustaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Over Elven fører 3 Broer til Forbindelse
mellem begge Bydele. Den tidligst
bebyggede Del af F. har været Sydsiden, af
hvilken igen den søndre Strand har afgivet Plads
for Ladestedet Haldens Huse, der henlaa
under Fredrikstad. 1629 fik Byen Tilladelse
til at bygge et Kapel, og 1646 ansøgte den om
borgerlige Rettigheder; men det var først efter
Borgernes kække Forsvar af den da ubefæstede
By under de Krige, som fulgte Bohus Lens
Afstaaelse, at Byen 1665 fik Købstadsprivilegier
under Navn af F. Byens Historie er senere
sammenknyttet med den ogsaa i disse Aar
opførte Fredriksten Fæstning (s. d.).
Bebyggelsen strakte sig snart over paa
Nordsiden og blev saa betydelig, at denne Del 1688
fik sin egen Kirke, der var Anneks til Berg
Præstegæld, medens den gl. blev Anneks til
Id Præstegæld. Først 1769 blev F. forenet til
eet Præstegæld med een Kirke, da Nordsidens
var brændt 10 Aar før, en Ordning, der fremdeles
bestaar. Den successive Bebyggelse af Nordsiden
har ledet til fl. Særnavne paa de enkelte
Bydele: Busterud og Oskleven Nord
over, ved Siden af den sidste Øst over
Damhaugen, saa langs Elven Porsnes og
Stranden. Bygningerne paa de flade, af
Elven paa Vestsiden oplagte Strøg benævnes
Banken. Faa Byer har været saa hærgede
af Ildebrande som F.; foruden fl. tidligere
betydelige Brande kan nævnes den 1716, da
Borgerne under Belejringen selv afbrændte deres
By, 1759 da Nordsiden brændte; 1826 brændte
hele Byen med Fæstningen og Gaarden Risum;
F. har derfor ingen ældre hist. Bygninger at
opvise. Af offentlige Bygninger ligger paa
Sydsiden: Kirken, opført 1729, brændt 1826, men
atter genopført med Benyttelse af de samme
Mure, Norges Banks Kontor,
Toldboden, Jernbanestationen,
det Ankerske Arbejdshus og en Folkeskole.
Paa Nordsiden ligger Raadhuset,
Latinskolen, den kat. Kirke, en
Folkeskole, Teatret, Sygehuset
Ebeneser m. fl. Paa Sydsidens Torv staar
en Obelisk til Minde om de tapre Borgere
Peder Nordmand og Peder og Hans Colbjørnsen.
I Byen findes et godt Vandværk, et Gasværk
og et Elektricitetsværk. F. har
en meget betydelig Handel og Fabriksvirksomhed;
den vigtigste Udførselsartikel er Trælast, hvori
den vistnok staar efter fl. a. Byer, men dog er
den 4. i Riget. Det er væsentlig den mægtige
Fredrikshaldske Sagbrugsforening der staar i
Spidsen for denne Udskibning. 1905 nedfløtedes der
til F. 51967 Tylvter Savtømmer, 31649 Tylvter
Slibetømmer og 2051579 løbende Fod Props.
Andre vigtige Artikler er Manufakturvarer,
huggede Sten, Sild fra Hvaler og Træmasse.
Byens engang betydelige Handel med Sverige,
som siden 1870’erne havde været i Aftagende,
er praktisk talt helt ophørt efter
Mellemrigslovens Opsigelse og Unionsopløsningen.
Ligeledes er Byens Sejlskibsflaade gaaet
meget tilbage. Til Gengæld har den industrielle
Virksomhed været i jævn Udvikling. Lige i
Nærheden af Byens Elektricitetsværk (anlagt
1899—1900) har Sagbrugsforeningen opført en
Sulfit-Cellulosefabrik, som forsynes med Kraft
fra Selskabets ny Elektricitetsværk, som er
udbygget for en Kraft af c. 7500 H. K. Firmaets
Savbrug, som før laa i Tistedalen, er flyttet
til Høvleriet ved Havnen og forsynes med Kraft
fra dets Elektricitetsværk i Tistedalen. De
fleste industrielle Anlæg ligger i Tistedalen,
deriblandt Katrineholms Jernværk og Haldens
Bomuldsspinderi og Væveri, en Cellulosefabrik,
Høvleri, et mekanisk Værksted m. m. Lige ved
Byen findes en Tændstikfabrik og 2 Træsliberier.
Af nyere Anlæg kan nævnes en Rejseeffektfabrik,
et Par Konfektionsfabrikker og Skofabrikker.
Toldintraderne udgjorde 1909 546662 Kr.
Den samlede Indførselsværdi udgjorde 5595900 Kr,
Udførselsværdien 7398900 Kr. Handelsflaaden bestod
1909 af 13 Dampfartøjer med en Tonnage
af 10969 t (netto) og 45 Sejlfartøjer med
10828 t. Den antagne Formue var 1917 c.
30 Mill. Kr, Indtægten over 8 Mill. Kr. Byen
har selvfølgelig Telegraf og Telefon, Postkontor
og flere Banker: Norges Banks Afdeling, F.
Sparebank, Haldens Privatbank, F. Kreditbank.
Et offentligt Bybibliotek (nu c. 10000 Bd)
grundlagdes 1875. Der er flere milde Stiftelser
og betydelige Legater samt to store Fond,
dannede ved Salg af det af Christian V til Byen
skænkede Osgods. Der udkommer 4 Aviser:
»F.’s Tilskuer«, »Halden«, »Smaalenenes
Amtstidende« og »F. Budstikke«. F. vælger en
Stortingsrepræsentant. Byen er Standkvarter for
1. Division med Underofficersskole og Bolig for
Divisionschefen, der tillige er Kommandant paa
Fredriksten. F. staar i Jernbaneforbindelse med
de smaalenske Byer og med Sverige. Gennem F.
Vasdraget staar den i Dampskibsforbindelse
(Sluser) med Urskog—Hølandsbanen. F. staar
desuden i livlig Dampskibsforbindelse med Kria
og Nabobyerne. (Litt.: J. Schröder, »Kort
hist. Beskrivelse over Friedrichshald paa Rim«
[Kbhvn 1727]; H. P. S. Krag, »Underretning
om F. By og dens Krigshistorie« [Kria 1848, 3.
Udg. 1895]; »Haldensia, Bidrag til F.’s
Historie«, ved M. Arnesen [Bd 1 og 2, 1878—81];
»F.’s Aarbog« [Bd 1 og 2 1878—79]; C. O.
Munthe, »F.’s og Fredrikstens Historie
indtil 1720« [Kria 1906]; Einar Sundt, »F.’s
Handel og Industri«, Tillæg til »Farmand« Nr
43, 1907; Forstrøm, »F. i 250 Aar« [F. 1915];
Dietz, »F. Aarbog 1878, 79« [F. 1879]; J. Rist,
»De Svenskes Angreb paa Halden i 1658, 59 og
60 samt 1716 og 18« [i »Norden«, Bd 3, 1867]).
(J. F. W. H.). M. H.
Fredrikshaldsvasdraget, se Norge,
»Samfærdselsmidler«.
Fredrikson, Johan Gustaf, sv.
Skuespiller, f. 31. Juli 1832 i Sthlm. Han blev 1851
Student i Upsala og havde udmærket sig som
Studenterskuespiller, da han efter et Ophold
i Paris under Indtrykket af fr. Skuespilkunst
besluttede for Alvor at gaa til Scenen. Han
debuterede 4. Novbr 1862 som Erneste i
Nicolles lille Lystspil »Tantes Planer« paa »Kungl.
Teatern« (Operahuset) i Sthlm; men var han
ved sin Debut allerede 30 Aar gl, kom hans
sceniske Løbebane til Gengæld til at strække
sig langt ind i Oldingealderen. Med enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
