Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredriksten - Fredriksværn, Herred - Fredro, Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fæstningen og naaede uset Borgerskansen, hvis
Besætning imidlertid takket være Peder
Colbjørnsen var paa sin Post og afslog Angrebet;
Svenskerne vendte sig nu mod Byen, som de
efter en haardnakket Kamp besatte. Dagen
efter tændte Borgerne selv Ild paa deres By, og
Karl XII maatte fortrække over paa Nordsiden
med stort Tab. 1718 kom Karl XII igen med det
faste Forsæt at tage F. (hvis Kommandant nu
var Berthold Landsberg) ved en regelmæssig
Belejring. 15. Novbr begyndte de første Arbejder,
men først 6. Decbr var det lykkedes at bringe
3 Batterier i Position i Bjergkløfterne bag
Gyldenløve, hvilket Fort nu blev beskudt i to
Dage, og, da en stor Breche var aabnet,
stormet 8. Decbr. Løbegrave blev nu anlagt mod
Fæstningens østre Front, som visselig efter
»Gyldenløve«’s Fald var dens mest saarbare
Punkt. Den 15. om Aftenen var Parallellerne
naaet frem omtr. til Kommandantens nuv. Have
og blev inspicerede af Kongen. Uforsigtig
lænede han sig over Løbegravens Vold og blev her
ramt i Tindingen af en Kugle fra Fæstningen,
som dræbte ham paa Stedet. Liget blev ført til
Hovedkvarteret i Tistedalen og siden til Sverige
og Belejringen hævet. Efter 1720 opførtes ikke
mange ny Værker, men de gl. blev udbedrede
og forstærkede, og fl. af Fæstningens Bygninger
blev ombyggede. Under Krigen 1808—09 rettedes
intet Angreb mod F.; men saavel Garnisonen
som Byens frivillige Afdelinger deltog i
Grænsevagt og Kampe, særlig Overfaldet ved
Præstebakke 10. Juni 1808. Næsten 100 Aar forløb,
inden F. atter blev belejret af Svenskerne;
det var 3. Aug. 1814, at Bombardementet
mod By og Fæstning aabnedes; nogen egl.
Belejring kom dog ikke i Stand; Fjenden
troede at kunne tvinge F. til Overgivelse ved
Beskydning, men det lykkedes lige saa lidt
denne Gang som tidligere; Kommandant var nu
Generalmajor Ohme. Efter Afslutning af
Vaabenstilstanden blev F. i H. t. dennes
Bestemmelser besat af Svenskerne, men dog efter
nogle Maaneder atter rømmet. Efter Foreningen
tabte F. sin Bet., men holdtes dog vedlige, saa
den ikke forfaldt. Fæstningen blev i Beg. af
20. Aarh. forsynet med nyt Skyts, men er senere
nedlagt i H. t. Karlstadoverenskomsten af 1905.
Foreningen »Haldens Minder« har i de senere Aar
ladet opmærke de gl. Skanser og har sat
Mindesmærker over de tapre Mænd, som har
kæmpet her. Paa det Sted, hvor Karl XII faldt, er
anbragt en Granitkugle. Det af den sv. Hær
1860 rejste Monument er opført i Nærheden af
(ikke paa) det Sted, hvor Kongen faldt. (Litt.:
B. M. Schnitler, »F. i beleiringen 1814«
[Kria 1826]; N. W. Brock, »Bidrag til
beskrivelse over F.’s beleiring 1814« [Kria 1844];
H. P. S. Krag, »Fredrikshalds Krigshist.« [3.
Opl. Fr-hald 1893]; C. O. Munthe,
»Fredrikshald og Fredrikstens historie indtil 1720« [Kria
1906]; J. Rist, »Friedrichshalds Æres-Krands«
[Kbhvn 1809]; O. A. Øverland, »Borgerne
paa Fredrikshald« [Kria 1897]).
(J. F. W. H.). M. H.
Fredriksværn, Herred, Jarlsberg og
Larvik Amt, bestaar af Strandstedet Staværn og
del nedlagte Marineværft F., beliggende paa
Sydsiden af Indløbet til Larviksfjorden. Stedet
havde kun liden Bet., indtil der 1750 ved
Havnen under Navn af F.’s Værft blev anlagt
et Orlogsværft til Bygning af Galejer, hvilket i
den Anledning blev forsynet med Befæstninger.
Til Beskyttelse af selve Værftet blev dette mod
Landsiden omgivet af en Vold; paa en Ø ved
den egl. Orlogshavn anlagdes et Citadel og paa
de øvrige Øer og Næs 6 Batterier, samtlige til
Forsvar mod Søsiden; mod Landsiden virkede 3
i 1788—90 paa de nøgne stejle Granitklipper, der
overalt omgiver F., opførte Blokhuse. I F. laa
en forholdsvis betydelig Garnison, og her
henlagdes 1817 Læreanstalten for Søkadetkorpset,
ligesom Stedet var Marinens Hovedstation. De
for Officererne, Skolen og Garnisonen fornødne
Bygninger laa uden for Værftet. Postgangen
mellem Danmark (Jylland) og Norge gik fra
1821 over F. Da Havnen var alt for liden og
Stedet i det hele meget udsat for fjendtlig
Beskydning, blev Værftet og Skolen 1864 flyttet
til Horten (Karljohansværn), men Værftet som
Station for Kanonbaade og en Del af
Bygningerne vedligeholdtes, indtil ogsaa det 1895
besluttedes nedlagt. For Tiden benyttes en Del af
de genstaaende Bygninger til Indkasernering af
Landkadetterne, som siden 1896 har haft deres
Sommerlejr i F. Stedet har i de sidste Aar
faaet adskillig Bet. som Badested, ligesom der
ved den under Værftet hørende »Skraaviken«
er anlagt et Kysthospital for skrofuløse Børn.
Paa Citadeløen har Malerne deres Sommerakademi.
I F. er en ganske vakker Kirke, en Folkeskole,
fl. Hoteller, en Sparebank, oprettet 1841,
Mejeri, Reberbane, Mineralvandsfabrik.
Den vigtigste Næringsvej er Skibsfart med
Skibsrederi og Fiskeri. Skibenes Antal var 1906
16, hvoraf 10 Dampskibe, samlet Tonnage 10162
t. Antagen Indtægt 1910: 337150 Kr, Formue
2 Mill. Herredets Areal 1,96 km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Fredro, Alexander, Greve, polsk
Lystspilforfatter, (1793—1876), førte som Officer
i mange Aar et omflakkende Liv og kom under sin
Deltagelse i Napoleonskrigene 1812 som Fange
til Rusland. Da han senere besøgte Paris,
vaktes hans Interesse for Teatret, og efter sin
Hjemkomst til Galizien fordybede han sig i
Molière’s Værker og begyndte selv at optræde
som dram. Forf. Fjernt fra de litterære Kredse
og deres Stridigheder digtede han sine
Komedier, der er rige paa vittigt tegnede Typer,
og som trods deres undertiden noget
unaturligt konstruerede Handling har vundet stor
Yndest paa Scenen. Bl. F.’s bedste Stykker kan
nævnes: »Pan Geldhab«, »Pan Jowialski «, »Mąż i
żona« (Mand og Hustru), »Śluby panieńskie«
(Kvindeløfter) og »Cudzoziemszczyzna«, hvis
Titel er Betegnelsen for den naragtige
Forgabelse i alt fremmed, som revses i denne
Komedie. 1829—35 fremkom 17 dram. Arbejder
af F., men derefter ophørte han, krænket af en
Bladartikel, fuldstændig at offentliggøre, hvad
han skrev. Ved sin Død efterlod han 15 utrykte
Komedier. En Udg. af hans samlede Værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
