Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredssagen - Fredsskjold - Fredsslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
International Tribunals [London 1897]; E. Steinbach,
»Zur Friedensbewegung« [Wien 1899]; Mulot,
»Die Friedensbewegung« [Stuttgart 1902];
Löwenthal, »Geschichte der
Friedensbewegung« [Berlin 1903]; Anna Wicksell,
»Fredsrörelsen på 1890’ talet« [Sthlm 1901]; K.
P. Arnoldson, »Seklarnas hopp.
Världsfreden« [Sthlm 1901]; H. Passy, Histoire de
la mouvement de la Paix [Paris 1904]; A.
Fried, »Handbuch der Friedensbewegung«
[Berlin 1905, 2. Udg., 2 Bd, 1911—13]; The
Peace-Yearbook [London 1910—14];
Maanedsskriftet »Friedenswarte« [siden 1899, Berlin]).
E. E.
Fredsskjold. Hos Nordboerne i Vikingetiden
og senere hævedes et Skjold op ell. hejstes i
Masten som Tegn paa, at man ønskede Fred
ell. Forhandling med sin Modstander. Hos
Nordmændene var det rødt; i isl. Sagaer nævnes
det som hvidt, hvilket sikkert er yngre
Forestilling fra kristen Tid. (Litt.:
Steenstrup, »Normannerne« I [1876. S. 360—61]).
A. O.
Fredsslutning. En Krig kan høre op af sig
selv ved den ene Parts fuldstændige Underkuelse
(debellatio) ell. derved, at begge Parter
stanser Fjendtlighederne. Sædvanlig vil Krigen dog
ende med en egl. F., saaledes at de
krigsførende Parter afslutter en formelig
Fredstraktat. Bl. Fredstraktaterne siden
Beg. af 19. Aarh. kan nævnes den første og anden
Paris-Fred henh. af 30. Maj 1814 og 20. Novbr 1815,
der afsluttede Napoleonskrigene,
Paris-Freden af 30. Marts 1856 efter Krimkrigen,
Wien-Freden af 30. Oktbr 1864, der afsluttede
den anden slesvigske Krig, Prag-Freden af
23. Aug. 1866 mellem Preussen og Østerrig og
Frankfurt-Freden af 10. Maj 1871 efter den
fr.-tyske Krig.
Fremgangsmaaden ved F. kan være
forsk. Initiativet kan tages af neutrale Magter,
som iflg. den 1. Haag-Konvention er berettigede
til ogsaa under Fjendtlighedernes Løb
at tilbyde de Krigsførende deres Mægling. I
Reglen træder de Krigsførende dog i direkte
Forbindelse med hinanden, og der afsluttes da
sædvanlig en Vaabenstilstand (s. d.) til
Forberedelse af Forhandlingerne. Da
Vaabenstilstanden kun er kortvarig, og
Fredsforhandlingerne muligvis kræver længere Tid, er det alm.
at fastslaa Hovedpunkterne i saakaldte
Fredspræliminarier, saaledes at den nærmere
Udformning henvises til den endelige
Fredstraktat. Medens Kapitulationer (s. d.),
hvorved en Fæstning ell. en Troppeafdeling
overgiver sig, med bindende Virkning kan
afsluttes af vedk. Kommandant, er
Fredspræliminarier og Fredstraktater kun gyldige, naar de
er indgaaet iflg. Bemyndigelse fra den
kompetente Statsmyndighed og godkendt
(ratificeret) af denne. Hvem Beføjelsen til at
afslutte Fredstraktaten tilkommer, afgøres efter
hver Stats egen Lovgivning; iflg. den danske
Grl.’s § 18 tilkommer den Kongen, dog at han
ikke uden Rigsdagens Samtykke kan afstaa
nogen Del af Landet ell. indgaa nogen
Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige
Forhold. Naar den tidligere Statsmagt er
styrtet under Krigen, kan det undertiden være
vanskeligt at afgøre, med hvem Fredsforhandlingerne
kan føres; i den fr.-tyske Krig maatte der
først skabes en Nationalforsamling til Brug
ved F., og lgn. Spørgsmaal er fremkomne
under Verdenskrigen som Følge af det russ.
Riges Sammenbrud. Derimod er det ikke
nødvendigt, at Fredstraktaten omfatter alle de
krigsførende Magter, idet en Separatfred er
gyldig, selv om den Magt, som indgaar den,
derved gør sig skyldig i et Traktatbrud over
for sine Allierede. Hvis fl. Magter skal deltage
i Fredsforhandlingerne, afholdes undertiden en
egl. Fredskongres, hvor ogsaa neutrale
Stater kan være repræsenterede. De vigtigste
Eksempler er Wien-Kongressen af 1815 og
Berlin-Kongressen af 1878, den sidste efter den
russ.-tyrk. Krig.
Virkningerne af F. er først og fremmest,
at Krigstilstanden ophører. Heraf følger for
det første, at Fjendtlighederne ikke mere maa
udøves, og at de, som er foretagne i Ukendskab
om F., saa vidt muligt maa redresseres.
Endvidere genindtræder de tidligere
Retstilstande, som under Krigen har været
suspenderede, saaledes at den diplomatiske
Forbindelse genoptages, suspenderede Retssager
fortsættes o. s. v. Dog beholder de med Hjemmel
i Krigsretten foretagne Handlinger i Alm.
deres Gyldighed. Prisdømte Skibe og Ladninger
gives derfor ikke tilbage, medmindre det
modsatte udtrykkelig er bestemt, som i
Wien-Fredens Art. XIII, og paa samme Maade maa
de af Modparten under Besættelsen af fjendtligt
Territorium lovligt foretagne Dispositioner,
saasom Opkrævning af Skatter, Salg af Løsøre
o. l., respekteres af den retmæssige Regering, naar
Besættelsen ved F. ophører. M. H. t. de mellem
de krigsførende Magter afsluttede Traktater
antoges det tidligere, at de var endelig
bortfaldne ved Krigen, medmindre de ved F.
udtrykkelig blev sat i Kraft igen. Under
Verdenskrigen synes der at være sket en Forandring
i denne Opfattelse, saaledes at kun de Traktater,
der i særlig Grad forudsætter den før Krigen
bestaaende Tilstand, f. Eks. Alliancetraktater
og til Dels Handelstraktater, anses
som helt bortfaldne, medens de andre af sig
selv genopvaagner ved F., for saa vidt de
overhovedet har været suspenderet under Krigen.
Foruden de nævnte Virkninger, som umiddelbart
er givne ved F., plejer Fredstraktaterne
at indeholde en Række yderligere Bestemmelser.
Alm. er saaledes en Tilsikring om »bestandigt«
Venskab og i Forbindelse dermed en Amnesti
for de af krigsførende Landes Undersaatter
under Krigen begaaede politiske og
militære Forseelser. I øvrigt bestemmes
Fredstraktatens Indhold naturligvis af Krigens
Udfald. Ofte paalægges det den Overvundne at
betale en Krigsskadeserstatning; i den
fr.-tyske Krig udgjorde Erstatningen 5 Milliarder
frc., og dens Betaling sikredes gennem
Besættelse af fr. Fæstninger. Endvidere kan der
være truffet Bestemmelse om Landafstaaelse.
Afstaaelsen omfatter ogsaa de paa det
afstaaede Territorium bosatte Personer, for
saa vidt de har Indfødsret i det afstaaede Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
