Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freeman, Edward Augustus - Freemans Journal - free on board - Freeport - Freese, Heinrich - Freesia - Freesoilers - Freetown
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er da ogsaa bl. a. ved sin Fremhæven af
Vigtigheden af et dybere Kildestudium, at han har
faaet stor Bet. for den eng. Historieskrivning.
I en lang Aarrække var han Medarbejder ved
Saturday Review, hvor han skrev hist. og
arkæologiske Artikler. Ogsaa andre Tidsskrifter
fik Bidrag fra hans Haand; en stor Del af disse
Afh. er samlede i fl. Serier Historical Essays
(1872—92); men desuden maa nævnes som
væsentligt af hans betydningsfulde Produktion:
Old english history (1869), History of the
cathedral Church of Wells (1870), Growth of the
English Constitution (1872, oversat paa Dansk ved
O. Hansen, 1888), General sketch of European
history (1.—5. Opl. 1872), Comparative politics
(1873), Historical and architectural sketches,
chiefly Italian (1876). 1881 udgav han det
fortrinlige Værk The historical Geography of
Europe (1 Bd Tekst og 1 Bd udmærkede Kort;
2. Udg, 1882; særlig god fr. Udg. 1885). Siden
fulgte Methods of historical study (1886),
Greater Greece and Greater Britain (1886),
Chief periods of European history (1887),
George Washington (1888) og endelig The history of
Sicily from the earliest times (3 Bd, 1891—92).
(Litt.: W. R. W. Stephens, Life and
Letters of E. A. F. [London 1895]).
(A. Frs.). L. K.
Freemans Journal [↱fri.mənz-↱dзə.nə£],
Irlands mest bekendte Avis, grundlagt 1763 i
Dublin, hvor den fremdeles udkommer. Under
Ledelse af Francis Higgins (1779—1802) blev
den officielt Organ for Regeringen i Dublin. Da
Forlagsretten noget senere gik over til Henry
Grattan’s Familie, blev den det vigtigste og
mest indflydelsesrige Organ for den irske
Nationalisme.
K. V. H.
free on board [↱fri.-ən-↱bå.əd], se fob.
Freeport [↱fri.påət], By i U. S. A., Stat
Illinois, ligger 170 km VNV. f. Chicago ved
Pecatonica River. (1910) 17600 Indb. F. er
Jernbanecentrum og driver nogen Industri og
Handel med Landbrugsprodukter.
H. P. S.
Freese [fre.zə], Heinrich, tysk
Industrimand og Socialpolitiker, f. 13. Maj 1852 i
Hamburg. Siden 1874 har han været Ejer af store
Fabrikker ved Hamburg, Berlin og Breslau.
I disse indførte han 1884 Adgang for Arbejderne
til gennem et af dem valgt Raad at øve
Indflydelse paa Fabrikkens Organisation og
Administration, 1886 Tarifkontraktsystemet med
vidtgaaende Ret til Lønningsreguleringer, 1888
Udbytteandelssystemet og 1890 otte Timers
Normalarbejdsdag. F. var 1890—98 Formand i
»Bund der Bodenreformer«. Sine socialreformatoriske
Ideer og Forslag har han udredet i en
Del meget bemærkede Skr, hvoriblandt
»Fabrikantensorgen« (1896), »Fabrikantenglück«
(1899), »Die Gewinnbeteiligung der Angestellten«
(1905), »Bodenreform« (1907) og »Die
konstitutionelle Fabrik« (1909). F.’s praktiske og
selvopofrende Forsøg paa at hidføre en
Udsoning og Udjævning mellem Kapital og
Arbejde har paadraget ham og hans Medarbejdere
megen Uvillie og Forfølgelse fra socialistisk
Hold.
K. V. H.
Freesia [↱fre´sia] Klatt, Slægt af
Sværdliljefamilien, Urter med flade og smalle Blade og
en ensidig, aksformet Blomsterstand. Blomsterne
har et tragtformet Bloster; dets Blade er
ulige store, Røret krummet. 2 Arter i Sydafrika.
F. refracta (Jacq.) Klatt hyppig i Kultur
(se nedenfor).
A. M.
F. refracta alba med hvide Blomster og
F. Leichtlini med gule Blomster er Koldhusplanter,
som blomstrer i Vintermaanederne. De
formeres ved Frø, der saas paa en varm Bænk
i Apr.—Maj, prikles i Kasser og dyrkes i aaben
Bænk indtil Efteraaret. Naar Frosten begynder,
lægges Vinduer over, og de overvintres
frostfrit. Naar Planterne har vist Knop, indsættes
de i Hus med 12—14° C.
L. H.
Freesoilers [↱fri.så^i£əz], et politisk Parti i
de nordamerikanske Fristater, grundlagt paa
et Møde i Buffalo Aug. 1848 og sammensat dels
af maadeholdne Abolitionister, dels af
Demokrater og Whig’er, som var fjendske mod
Negerslaveriet. Dets Hovedformaal var at hindre
Slaveriets Udbredelse til hidtil slavefrie
Landskaber. Det opstillede som sine Kandidater til
Præsident- og Vicepræsident-Posterne M. van
Buren og Ch. Fr. Adams, hvorhos de udprægede
Abolitionister (Liberty Party) trak deres
Kandidat tilbage; men ved det flg. Valg
samlede de kun 300000 Stemmer. 1852 forsøgte
Partiet sig endnu engang, men med endnu mindre
Held, og 1856 gik det op i det nydannede
republikanske Parti. Dets andet Formaal at fremme
Bebyggelsen ved at uddele Jord til Nybyggere
uden Vederlag blev i det væsentlige opnaaet
ved Homestead-Loven 1862.
E. E.
Freetown [↱fri.ta^un], Hovedstad i den eng.
Koloni Sierra Leone paa Øvreguinea’s Kyst, har
en smuk, men usund Beliggenhed i en Lavning
ved den nordlige Fod af en lille Bjergkæde,
der gennemstryger Halvøen Sierra Leone. (1913)
34000 Indb., hvoraf kun c. 500 er Hvide. Dens
Havn er god og stærkt befæstet. Selve Byen er
godt bygget med brede Gader. Hovedmængden
af Bygningerne, hvori Negrene bor, er kun
ubetydelige; derimod er Guvernørens Residens,
Hospitalet og Missionsanstalterne (en wesleyansk
og en anglikansk) mere anselige, ligesom
de eng. Kaserner, der ligger paa en 120 m høj
Bakke. Byen er berygtet for sit usunde Klima
og kaldtes tidligere ofte »den hvide Mands
Grav«, men i den senere Tid har Englænderne
ved Dræning o. l. gjort meget for at forbedre
Forholdene. De fleste Hvide bor dog c. 10 km
fra Byen ved Hill Station, der er forbundet
med F. ved en smalsporet Jernbane. Baade
kommercielt og strategisk er F. en By af
Vigtighed, den er Kulstation for den britiske
Flaade og Hovedkvarter for de milit. Styrker i
Vestafrika, den er Endepunkt for Jernbanen fra
det rige Palmeoliedistrikt i Mendiland, og den
anløbes af de fleste Dampskibslinjer fra
Europa til Vestafrika. — F. hed opr.
Granvilletown og anlagdes 1787 af et eng.
Selskab for befriede Negerslaver og var senere
Depot for de Negre, som af eng. Krydsere
befriedes fra Slaveskibene; c. 75 % af
Befolkningen nedstammer derfor fra c. 150 forsk.
Negerstammer, og den overfladiske »europæiske«
Fernis skyldes væsentligst Missionærerne. De
lavere Klassers eneste Sprog er et rædselsfuld
»Pidgin-Engelsk«, men bl. de højere oplyste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
