Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freher, Marquard - Frei, Herred - Freiamt - Freiberg - Freibergen, Franches-Montagnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Freher, Marquard, tysk Historiker og
Retslærd (1565—1614), var 1596—98 Prof. i
Romerret ved Univ. i Heidelberg; senere traadte
han direkte i Kurfyrstens Tjeneste og anvendtes
dels som Diplomat, dels som statsretlig Forf.
F., der var højt agtet for sit Retsind og sin
Lærdom, besad en mangesidig Viden, men saa
godt som alle hans Skr er dog enten af hist.
Art ell. hviler paa et historisk Grundlag. Som
de betydeligste kan nævnes: Origines Palatinæ
(1599), et af sin Tid meget skattet hist. Værk,
Germanicarum rerum Scriptores aliquot insignes
(3 Bd, 1600—11) og Rerum bohemicarum
scriptores aliquot antiqui (3 Bd, 1602).
Kr. E.
Frei [fræ^i], Herred, Nordmøre Fogderi,
Romsdals Amt, (191) 1097 Indb., er et SØ. f. Byen
Kristianssund liggende lille Herred, der
bestaar af Halvdelen af Øen F. ell. Fredø, af
nogle paa dennes Sydside liggende mindre Øer
samt en Del af Aspøen paa Østsiden af
Freifjorden. Freiøen er bjergfuld, den højeste
Top F. Kollen 608 m. F. Herred har intet Vand
ell. Vasdrag af Bet., kun nogle mindre Bække
danner Afløbet for de mellem Fjeldene liggende
Smaavande. Dyrkbar Mark med god Jordbund
forekommer paa de mindre Øer og langs
Fjordenes Bredder: F. Herred er derfor godt
dyrket, Græsgangene er gode og Skov af Fyr og
Løvtræer tilstrækkelig til Behovet. Kysten er
adskillig udtunget uden dog at danne større
Bugter; den dybeste er den paa Sydsiden forbi
de beboede, smaa Øer Bratø, Flatø og
Amundø fra Bremsnesfjorden indgaaende
Møstvaag. Bebyggelsen er knyttet til Stranden
af Fjordene og til den 2 km lange, veldyrkede
Flatsetø. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug og Fiskeri. Der er en Guanofabrik,
Savbrug og Snedkerfabrik. Af Gaarde paa F. kan
mærkes Fredø ved Kirken, i hvis Nærhed
man har søgt Rastarkalf, hvor Kampen
stod 958 mellem Haakon Adalsteinsfostre og
Erik Blodøkse’s Sønner, samt den tidligere
Kongsgaard Bjerkestrand. Hovedvej
fører over til Kristianssund langs Bolgendalen,
rodelagt Vej langs Fjordens Strand rundt hele
F. Herred. I gejstlig Henseende hører F.
Herred som Anneks under Kristianssund.
Antagen Indtægt 1910: 139230 Kr, Formue 701300
Kr. Herredets Areal er 51,5 km2, hvoraf
0,1 km2 Indsøer, 4,9 km2 Ager og Eng, 15 km2
Skov.
(J. F. W. H.). M. H.
Freiamt [↱fra^i-], Landskab i Schweiz i den
sydøstlige Del af Kanton Aargau, begrænses af
Luzern, Zug og Zürich og gennemstrømmes af
Floderne Reusz og Bünz. Det omfatter Distrikterne
Muri (139 km2 med [1910] 13928 Indb.)
og Bremgarten (119 km2 med [1910] 20421 Indb.).
Befolkningen er overvejende kat. og driver
Agerbrug, Kvægavl og Straafletning. I Distriktet
Muri ligger Landsbyen Muri (1910: 2459 Indb.).
I Bremgarten ligger Wohlen (1910: 3958 Indb.).
G. Ht.
Freiberg [↱fra^ibærk], By i Sachsen,
Kreishauptmannschaft Dresden, 2 km V. f. den
østlige ell F.-Mulde, 406 m o. H., paa den
nordlige Skraaning af Erzgebirge, Knudepunkt paa
Jernbanen Dresden—Chemnitz, 40 km SV. f.
Dresden. (1910) 36237 Indb., hvoraf c. 1500
Katolikker. Af Byens 6 Kirker (5 evangeliske,
1 kat.) maa nævnes den got. Katedral, opført i
St f. den 1484 nedbrændte romanske
Frauenkirche. Den vigtigste Levning af den gl.
Bygning er Sydportalen (Goldene Pforte) fra
13. Aarh., en af de smukkeste Frembringelser af
middelalderlig Kunst. I et Kapel, Kurfürstengruft,
bag Højalteret er bisat de 41 protestantiske
Medlemmer af det Wettinske Hus, fra
Hertug Henrik den Fromme til Kurfyrst Georg IV
(d. 1694). Ved Torvet Obermarkt ligger
Raadhuset (1410—16) og den gl. Bygning Kaufhaus
(1545). Af de gl. Bymure er største Delen
omdannet til Promenader, som omgiver den indre By.
Mod V. ligger det tidligere Slot Freudenstein,
delvis fra 12. Aarh., nu Militærmagasin.
I Nærheden findes et Mindesmærke for
Geologen A. G. Werner; og ved Enden af
Petersstrasse er rejst et Monument til Minde
om Byens Forsvar mod Svenskerne 1643. F. er
Sædet for den sachsiske Bjergværksadministration.
Særlig kendt er Byen for sit 1765 grundede
Bjergakademi, der besøges af Studenter fra
alle Lande; det har 17 Professorer og (1913)
422 Studenter, et Bibliotek paa over 50000 Bd
og store miner. o. a. Samlinger. F. har fl. a.
Læreantalter samt et arkæol. og hist. Museum.
Industrier i F. omfatter især Tekstiler (Uld,
Lærred, Bomuld), Guld- og Sølv-Kniplinger og
Fabrikation af Metalvarer, Krudt og Blyhvidt.
De berømte Sølvminer i Omegnen, som i Løbet
af 700 Aar har leveret 5 1/2 Mill. kg Sølv, er
nu udtømte, og Brydningen ophørte 1913. —
F.’s Tilblivelse skyldes Sølvminerne, som opdagedes
1163. Markgreve Otto den Rige af Meissen lod
Byen bygge, og dens Navn, der forekommer
første Gang 1221, skyldes de mange Privilegier,
som blev Byen tildelt. Ved Delingerne af det
Wettin’ske Hus’ Landomraader forblev F. stadig
Fælleseje, indtil Byen (1485) og Bjergværkerne
(1537) tilfaldt den Albertin’ske Linie.
Reformationen indførtes i F. af Henrik den
Fromme 1563. Under Trediveaarskrigen led F. meget,
idet Svenskerne forgæves belejrede Byen 1639
og 1643. 1806—14 var F. besat af Franskmændene
og maatte underholde en Mængde fremmede Tropper.
(Litt.: Benseler,
»Geschichte Freibergs« [I—II, F. 1843—53];
Gerlach, »Kleine Chronik von F.« [F. 1898]).
G. Ht.
Freibergen [↱fra^ibærgən], Franches-Montagnes,
Landskab i Schweiz i Kanton Bern,
grænsende mod NV. til Frankrig (Dept Doubs).
F., som udgør en Del af Jurabjergene, bestaar
i Hovedsagen af to brede og kun lidet dybe
Dale med Hovedretning SV.—NØ., liggende
mellem Sonnenberg og Floden Doubs. Højden over
Havet er gennemsnitlig 1000 m. Mellem Dalene
hæver sig en Række Højder, som naar 1083 m.
Jordbunden er mange Steder sumpet og
uden tydelige Vandløb. Fyrreskove og store
Græsgange dækker største Delen af Arealet;
dyrkede Marker og Frugthaver danner Undtagelser.
Klimaet er sundt, men ret barskt; den
snerige Vinter varer 6—7 Maaneder. Kvægavl,
Frugtavl, Skovbrug og Urfabrikation er
Hovednæringsveje. Navnet F. hidrører fra et
Frihedsbrev, som Biskoppen af Basel 1384 gav
til Indbyggerne af Montagnes du Faucon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
