Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frelsens Orden (ordo salutis) - Frelserens Kirke, se Vor Frelseres Kirke - Frelserens Orden, se Birgittinerordenen - Frelserens Orden, gr. Orden - Fremantle, Freemantle - Fremantle, Henry Eardley Stephen - Frembefragtning, se Tidsbefragtning og Subcharter - Frembringelse (jur.) (lat. specificatio)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremadskridende indre Udvikling, som maa
foregaa hos ethvert Menneske, der bliver Kristen.
I denne Forstand vil man vel ogsaa stadig
være tilbøjelig til at opfatte dette Lærestykke.
Men netop, naar der gøres Alvor heraf, vil det
ses, hvor mange svage Sider der kommer til Syne.
For det første er det da paafaldende, at den
hele Udvikling gives uden nogen som helst
Tilknytning til Læren om Sakramenternes
Virksomhed. Dernæst lader det sig ikke skjule,
at de forsk. opregnede Begreber er af en meget
uensartet Karakter; i saa Henseende kan
bemærkes, at Kaldelsen og Retfærdiggørelsen
betegner udvortes Kendsgerninger, hvorimod de
øvrige Bestemmelser har en nærmest, indvortes,
subjektiv Karakter. Og endelig kan det
siges, at det menneskelige Livs individuelle
Forskellighed vanskelig lader sig indordne under
en saadan metodisk Opstilling. Hvad der søges
fremstillet i hele dette Lærestykke, kan i
Virkeligheden angives ganske kort og simpelt,
naar det i god Overensstemmelse med Skr.
siges, at det er Troen alene, som fra Menneskets
Side er nødvendig, for at Tilegnelsen kan ske
af den guddommelige Naade. I denne Betingelse
er alt indeholdt. Hvis man endelig vil gøre
Anvendelse af de nævnte Bestemmelser, som
for største Delen er skriftmæssige, da kan
man maaske finde den rette Orden herimellem,
naar man siger, at som det enkelte Menneske
gennem Kaldelsen bliver oplyst om Evangeliets
retfærdiggørende Naade, saa maa han gennem
en personlig Hengivelse i Omvendelse (Bod) og
Tro tage mod denne; og idet han gør det, da
virkeliggøres Retfærdiggørelsesdommen i hans
Liv som en Genfødelse, der af sig selv afføder
en Helliggørelse og til sidst en fuld
Saliggørelse.
F. C. K.
Frelserens Kirke, se Vor Frelsers
Kirke.
Frelserens Orden, se Birgittinerordenen.
Frelserens Orden, gr. Orden, stiftet 1829
af Hellenernes Nationalforsamling til Minde om
Befrielsen fra det tyrk. Herredømme, stadfæstet
1833 af Kong Otto og forsynet med ny Statutter
1863. Ordenen har 5 Klasser, Storkors,
Storkommandør, Kommandør, Officer og Ridder;
den bestaar af et hvidt emailleret ottetakket
Kors, prydet med Kongekrone, hvilende
paa en Krans af Ege- og Laurbærløv. I
Midterfeltet er Frelserens Billede omgivet af flg.
Indskrift paa Græsk: Herre, din højre Haand er
forherliget med Kraft. Paa Bagsiden findes det
gr. Kors med Omskriften: Grækernes IV
Nationalforsamling, afholdt i Argos 1829. Den
bæres i et blaat hvidkantet Baand.
Fremantle [↱fri.mäntə£], Freemantle, By
i West Australia, ligger 14 km SV. f. Perth
ved Mundingen af Swan River. (1906) 20979
Indb. F. staar ved Jernbane og Flodskibsfart i
Forbindelse med Perth. Havnen, der tidligere
var meget usikker, beskyttes nu ved to store
Stendæmninger og er ved Klippesprængninger
gjort tilgængelig for større Skibe. F. anløbes af
fr., eng. og tyske Postdampskibe.
H. P. S.
Fremantle [↱fri.mäntə£], Henry Eardley
Stephen, sydafrikansk Politiker, f. i
Hatfield, Hertfordshire, 6. Aug. 1874, kom
1899 til Kapstaden som Prof. ved South African
College, valgtes 1906 ind i Kapkoloniens
Parlament og 1910 ind i den ny sydafrikanske Unions.
Da General Hertzog her sagde sig løs fra Botha
og stiftede en egen »nationalistisk« Gruppe,
vakte F. megen Opmærksomhed ved skønt
Englænder at slutte sig til denne og ivrigt støtte
dens Stræben efter at hævde Skellet mellem
Hollændere og Englændere og holde Unionen
uden for Verdenskrigen. Ved de alm. Valg
Oktbr 1915 fortrængtes han fra sin Valgkreds
af en Kandidat af Botha’s Parti. Han har
skrevet The new Nation (ɔ: den sydafrikanske)
(1909).
P. L. M.
Frembefragtning, se
Tidsbefragtning og Subcharter.
Frembringelse (jur.) (lat. specificatio).
Herved tænkes paa det i det daglige Liv saa
eminent praktiske Tilfælde, at en Ting, et Stof,
ved haandværks- ell. fabriksmæssig ell.
kunstnerisk Virksomhed er undergaaet en saadan
Omdannelse, at derved en i økonomisk Forstand
ny Ting maa siges at være frembragt, jfr.
saaledes at en Marmorblok er hugget til en
Statue, Klude lavede til Papir, Korn til
Brændevin, Uld til Klæde o. s. v. I Reglen vil
den, der ved sin produktive Virksomhed frembringer
ell. lader frembringe ny Ting, selv være Ejer
af det Stof, hvoraf disse skabes. I saa Fald
hersker ingen Tvivl om, at han jo, baade i
Kraft af sin Ejendomsret over Stoffet og sin
produktive Virksomhed, bliver Ejer af det ny
Produkt. Men sæt, at Producenten af den ny
Ting ikke var Ejer af Stoffet, hvem bliver da
rettelig Ejer af den ny Ting — Stofejeren ell.
Producenten? Dette Spørgsmaal har, skønt det
ikke just kan siges at være meget praktisk,
affødt megen Strid inden for Retsvidenskaben,
især da Lovgivningerne sjælden — saaledes
heller ikke den danske ell. norske — indeholder
positive Bestemmelser desangaaende. Allerede
inden for Romerretten var Meningerne meget
delte. Een Skole, Prokuleianerne, hævdede, at
Frembringeren (Specifikanten) blev Ejer, en
anden, Sabinianerne, at Stofejeren blev det,
medens en mæglende Mening (media sententia)
vilde lade det afhænge af, om Tingen kunde
føres tilbage til sin tidligere Skikkelse (si ea
species ad materiam reduci possit) ell. ikke,
idet i første Fald Stofejeren skulde være Ejer,
i sidste Fald Frembringeren. Nu anerkendes
det i Reglen, at sidstnævnte i Kraft af sin
produktive Virksomhed, hvilken Retsordenen
bør beskytte, bliver Ejer af den ny Ting,
medens paa den anden Side Stofejerens Krav paa
Hævdelse af sin Ret over Stoffet, hvilken
Retsordenen lige saa lidt bør underkende,
fyldestgøres paa den Maade, at der p. Gr. af den
Rolle, hans Stof har spillet ved F. af den ny
Ting, tilkendes ham en til Stoffets Værdi i den
ny Ting svarende Andelsret i Tingen i Form
af en retsbestemt Panteret i denne. Den
nævnte gunstige Stilling vil dog nogle i Lighed med
Romerretten kun tillægge Frembringeren, naar
han er i god Tro, ikke derimod naar han er i
ond Tro. Derimod anerkendes det nu alm., at
det ikke kan gøre Udslaget, om Tingen kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
