- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fremmedlegion - Fremmedlove, se Fremmede - Fremmedord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fremmedlegion. Frankrig har altid haft
fremmede Tropper af mange forsk. Nationaliteter
i sin Tjeneste. De er optraadte under forsk.
Navne og forsk. formerede og har ofte ydet
værdifulde Tjenester. Henh. 1830 og 1831
opløstes de sidste Fremmedafdelinger, nemlig
»Schweizerregimentet« og Regimentet »Hohenlohe«,
og 9. Marts 1831 oprettedes den nuv. F.,
der optog i sig en Del af Resterne af nævnte
Fremmedregimenter, men som i øvrigt var
uden Forbindelse med disse. Korpset maatte
kun anvendes uden for Moderlandet,
Bataillonernes Antal kunde være ubegrænset, de
inddeltes i 8 Kompagnier à 112 Mand. For at
indtræde i F. maatte man være mellem 18—40 Aar
og paatage sig 3—5 Aars Tjenestepligt, der
kunde fornyes i 2—5 Aar. Kompagnierne dannedes
i Beg. af Folk af samme Nationalitet, hvilket
Princip dog allerede opgaves 1835.
Efterhaanden oprettedes 7 Batailloner, der sendtes til
Algier og havde Depot i Toulon. Bataillonschefen
og 2/3 af Officererne skulde være Franskmænd.
I Aarene indtil 1835 deltog F. i de forsk.
Kampe i Algier, saaledes udførte den Overfaldet
paa Stammen El Uffia, var delvis med i det
mislykkede Tog mod Abd-el-Kader og led ofte
betydelige Tab. Paa Spaniens Anmodning
sendtes F. 1835 til Kamp mod Karlisterne og
landede i Tarragona og kæmpede ofte med Held
og med megen Tapperhed mod Karlisterne, indtil
den reduceret fra 7000 til 500 Mand 1839
trak sig tilbage til Frankrig.

Da man i Algier imidlertid haardt savnede
F., oprettedes 15. Decbr 1836 en ny Bataillon,
der straks afsendtes til Afrika. Det flg. Aar
organiseredes Bataillonen som et fr. Regiment,
forøgedes 1840 med 2 ny Batailloner og fik en
Fane som Belønning for Tapperhed. Fra 1. Apr
1841 inddeltes F. i 2 Regimenter à 3 Batailloner
med en Styrke pr. Kompagni af c. 95 Mand.
Det ene Regiment skulde garnisonere i Prov.
Algier, det andet i Bône. F. tog med Udmærkelse
Del i næsten alle de paa dette Tidspunkt
forefaldende talrige Ekspeditioner. Juni 1854
sendtes begge Regimenterne til Krim og udmærkede
sig i dette Felttog i Kampene ved Alma og
Inkerman og under Hovedstormen. P. Gr. a.
udvist Tapperhed gav Napoleon III dem Indfødsret
og opløste de 2 Regimenter. Man skred
imidlertid straks til Oprettelsen af 2 ny, det
ene dannedes i Oran, det andet af Levningerne
at en schweizisk Legion, som man uden
synderligt Held havde søgt dannet under
Krim-Krigen. Begge Regimenter tog hæderlig Del i
Felttoget i Italien 1859 og udviste Tapperhed
saavel ved Magenta som Solferino. Efter
Krigen vendte de tilbage til Algier og formeredes
af økonomiske Hensyn som eet Regiment 1. Jan.
1861. Under Krigen i Meksiko afsendtes
efterhaanden 6 Batailloner til Krigsskuepladsen,
hvor de kæmpede med megen Tapperhed. 1866 skete
Udvidelse af Bataillonernes Antal, og 2
Batailloner oversendtes 1870 til Frankrig for
at deltage i Kampen. Disse 2 Batailloner i
Forbindelse med en i Tours nydannet Bataillon
udgjorde en Del af 15. Korps og kæmpede ved
Coulmiers og ved Orléans. Efter Krigen opløstes
den nydannede Bataillon, men 1883 forøgedes
atter Bataillonernes Antal med 2, der fandt
Anvendelse i Anam, Tonkin og Formosa. Ved L.
af 14. Decbr 1884 vendte man tilbage til den gl.
Organisation af F. paa 2 Regimenter à 4
Batailloner à 4 Kompagnier. Af bekendte Mænd, som
har tjent i den fr. F., kan nævnes Mac Manon,
Canrobert, Bazaine og Négrier. Om F.’s
Deltagelse i Verdenskrigen se denne Art.
B. P. B.

Fremmedlove, se Fremmede.

Fremmedord kaldes i videste Bet. ethvert
Ord, som forekommer i et Sprog, hvor det ikke
fra første Færd har hørt hjemme, ell. som er
dannet af Bestanddele, der ikke altid har
tilhørt det Sprog, hvori det findes. Et F. er
altsaa enten optaget fra et fremmed Sprog ell.
dannet af Bestanddele, der er optagne fra et
fremmed Sprog. Mange F. er indkomne i en saa
fjern Fortid og har i en saa høj Grad været
underkastede de Forandringslove, der har hersket
i de Sprog, hvori de er indkomne, at deres sande
Herkomst ofte nu kun ved lærde Undersøgelser
lader sig paavise. I Sprogvidenskaben
gaar den Slags F. under Navn af Laaneord
(s. d.). Men det beror selvfølgelig i mange
Tilfælde paa et vilkaarligt Skøn, om man vil kalde
et fra et fremmed Sprog optaget Ord for et
Laaneord ell. et F. I det danske og norske Sprog
findes der et ikke ringe Antal F., optagne fra
Tysk, Fransk, Latin, Græsk, Hollandsk, Engelsk
ell. fra endnu fjernere Sprog. Hovedmængden
stammer fra Middelalderens Plattysk, der ikke
blot har forsynet Dansk med Ord og Orddele
af sit eget nedarvede Forraad, men ogsaa har
skænket det af sine F., f. Eks. Foged (af lat.
advocatus), Fetalje (af lat. victualia),
fessentere (i danske Dialekter; samme Ord som
visitere; begge af lat. visitare). Undertiden
har det danske Sprog til forsk. Tid og fra forsk.
Sprog og Dialekter optaget det samme Ord.
Delte var Tilfældet med fessentere og
visitere; det samme møder vi i Apotek,
Butik og Bodega, ligesaa i Paulun og
Pavillon. F. i Dansk, der ikke er af
germansk Afstamning, er for en meget væsentlig
Del almeneuropæiske; de er førte ud over
Landene med Kulturstrømningerne. Mange er blevne
lige saa alm. og bruges af hele det danske
Folk med samme Sikkerhed som ægte danske,
nedarvede Ord, f. Eks. akkurat, Appetit,
brillant, Eksempel, Familie, Façon, General,
gratis, gratulere, Historie, Interesse, interessant,
Kapellan, Kapital, Kapitel, Karakter, kassere
(ɔ: vrage), Kreatur, Kredit, Kulør, kulørt,
kurere, Logi, logere, Maskine, Medicin, Minut,
Plaser, reparere, retirere, risikere, spadsere,
spekulere, spendere, Spiritus, spolere,
Testament, testamentere, æstimere. Men mange F.
er kun grundig kendte i visse Kredse ell. i visse
Lag af Befolkningen. Folk, der ikke er
fortrolige med herhenhørende F., gør sig skyldige i
fejlagtig Udtale og Anvendelse, folkeetymologisk
Omdannelse, Forbytning o. l., hvilket stadig
giver Stof til Morskab. De Forandringer, som F.
af lat. og fr. Oprindelse er undergaaede, inden
de naaede Danmark, ell., for saa vidt de her er
optagne umiddelbart fra selve Kilden, i
Danmark, er sjælden forblevne uantastede. For et
Par Hundrede Aar siden hed det paa Dansk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0963.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free