Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fremmedpoliti - fremmed Ret, se international Privatret - Fremmers, se Frammers - Fremont - Fremont, John Charles - Fremonts Hammer, se Slagforsøg - Frempant - Fremri Namur - Fremskridtspartiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremmede, der en vis længere Aarrække har
været fast bosatte i Landet. Mildest var her den
danske Fremmedlov af 1875, ifølge hvis § 13
Fremmede, der havde haft stadigt Ophold her
i Landet i to Aar, ikke længer kunde rent
administrativt efter frit Skøn udvises. Denne
Regel udelukkede dog ikke, at Fremmede, ogsaa
efter den Tid — indtil de havde været bosat
her i 5 Aar — kunde udvises, naar de idømtes en
vis højere Straf, ell. at de uden Tidsbegrænsning
kunde udvises, naar de blev trængende til
Fattigforsørgelse, ell. kunde udleveres p. Gr. a.
Forbrydelser begaaede i Udlandet (se Udlevering).
Under Verdenskrigen er dog ogsaa
herhjemme Regeringens Udvisningsret blevet
udvidet, først ved en L. af 2. Aug. 1914,
hvorefter Fremmede uden Tidsbegrænsning kan
udvises, naar de gør sig skyldig i Spionage til
Fordel for et fremmed Land, og derefter ved
en midlertidig L. af 22. Novbr 1917, der indtil
videre gav Justitsministeren Ret til at udvise
alle, der ikke har Indfødsret ell. Forsørgelsesret
her i Landet. I Norge og Sverige ligesom i
de fleste andre Lande, saaledes ogsaa i Schweiz
siden Forfatningen af 1874, Art. 70, findes der
ingen i Lovgivningen satte Grænser for Statens
Udvisningsret.
Særlige Lovregler til Beskyttelse af visse
fremmede Arbejdere og til Kontrol med dem
er i Danmark givne ved den saakaldte
Polaklov af 1. April 1912.
K. B.
fremmed Ret, se international
Privatret.
Fremmers, se Frammers.
Fremont [↱fremənt ell. fri↱månt], Navnet paa
nogle Byer i U. S. A., hvoraf fremhæves:
1) F. i Nebraska, ligger 75 km NV. f. Omaha
paa venstre Bred af Nebraska River 358 m o. H.
(1910) 8700 Indb. F. driver Handel med Korn
og er Banecentrum. — 2) F. i Ohio, ligger ved
Sandusky River 155 km N. f. Columbus. (1910)
9950 Indb.
H. P. S.
Fremont [↱fremənt ell. fri↱månt], John
Charles (1813—90), nordamerikansk
Opdagelsesrejsende og Politiker, deltog som
Civilingeniør 1838 i en Undersøgelsesrejse til
Minnesota, hvorefter han blev Løjtnant i det
topografiske Institut i Washington. 1841 foretog F.
to Opdagelsesrejser til Klippebjergene, som han
oversteg, hvorefter han bragte nærmere
Kundskab om den store Saltsø og Sierra Nevada.
1843—44 gennemforskede han Kalifornien og
deltog derefter i dettes Erobring. Ved
Folkevalg blev F. Kaliforniens Guvernør, men blev
senere afsat. 1848 gjorde han atter en Rejse
mod V. og købte en Guldegn i Kalifornien,
hvorefter han blev dettes Senator i Kongressen.
Ved Dannelsen af det republikanske Parti var
F. en af Hovedmændene, og 1856 var han
dettes Kandidat ved Præsidentvalget, men faldt
igennem. Under Borgerkrigen blev han General
paa Nordstaternes Side og Chef for Tropperne
i Vesten. En forhastet Proklamation om Frihed
for alle Slaver foranledigede dog, at han
allerede 1861 blev afsat. I sine senere Aar deltog
han i forsk. uheldige Jernbaneforetagender, der
kastede en vistnok ufortjent Skygge paa hans
Hæderlighed. 1878 blev han Guvernør i Arizona,
men fra 1881 levede han af en ekstraordinær
Pension tilstaaet af Regeringen.
C. A.
Frémonts Hammer, se Slagforsøg.
Frempant — Overdragelse af en Panteret
til andre — er frit tilladt uden Pantsætterens
Minde, selv ved Haandpant — jfr. D. og N. L.
5—7—4 —, uagtet Pantsætteren derved løber
en Risiko, idet han let taber sin Ting af Syne.
Her er Forholdet dog ikke meget praktisk.
Særdeles praktisk er derimod Stiftelsen af F.
ved Underpant i fast Ejendom, især da hertil
ikke som ved slig Panterets Stiftelse fra første
Haand kræves nogen Tinglæsning ved Ejendommens
Værneting, men f. Eks. en paa Pantebrevet
tegnet Transport af Panteretten er tilstrækkelig
til Frempanterettens Stiftelse. Da Pantebrevet
nemlig en Gang er tinglæst og indført paa
Ejendommens Folio i Skøde- og Panteprotokollen,
kan Ejendommens nuv. ell. fremtidige
Ejere følgelig ikke paaskyde nogen Uvidenhed
om Panteretten, naar den, ligegyldig i hvis
Haand, gøres gældende imod dem. Ved F.
stiftes for Frempanthaveren i det hele en Ret
af samme Omfang og med samme Begrænsning, som
den, der tilkom den opr. Panthaver, se
Pant.
K. B.
Fremri Námur [↱fræmre-↱na^umør],
Solfatara’er i det nordlige Island SØ. f. Mývatn
i Ubygderne ved den store Lavaørken Ódáðahraun.
De herværende temmelig righoldige Svovllejer
ligger i 950 m’s Højde o. H. og grupperer
sig omkr. et stort, gl. Krater (Ketill); de
benyttedes i 16. og 17. Aarh.; da Svovlet
dengang stod i meget høj Pris, kunde det betale
sig at føre det raa Produkt paa Hesteryg til den
fjerntliggende Handelsplads Húsavik (c. 80 km),
hvor det udskibedes. I den senere Tid er disse
Svovllejer ikke blevne bearbejdede.
Th. Th.
Fremskridtspartiet var siden 1861 Navn
for den frisindede Opposition i Preussen. Det
dannedes ved Udskillelse af det gl. liberale
Partis venstre Fløj (»det unge Litauen«) og dens
Sammenslutning med de egl. Demokrater, Det
vandt hurtig Fremgang og talte 1863 152
Medlemmer i Underhuset; kæmpede haardnakket
imod Hærloven, men holdt ellers paa Tysklands
Enhed under Preuss. Ledelse. 1866 udskiltes
omtr. Halvdelen derfra til det ny nationalliberale
Parti, medens. Resten under Hoverbeck,
Virchow og Waldeck fortsatte Kampen og
stemte imod den nordtyske Forbundsforfatning.
Derimod billigede det 1871 det ny tyske Riges
Dannelse og understøttede ogsaa 1873—74
Kirkelovene, men kom snart paa ny i Opposition,
især mod Bismarck’s Told- og Tvangspolitik,
medens det samtidig kæmpede imod det
opvoksende Socialdemokrati. Det blev derfor
stærkt svækket ved Valgene 1878—79 baade i
Rigsdag og Landdag; forenede sig 1884 med de
fra det nationalliberale Parti udtraadte
»Secessionister« og naaede derved en Styrke af
omtr. 100 Medlemmer, ɔ: en Fjerdedel af Rigsdagen;
det tog nu Navnet »det tysk frisindede Parti«.
Dets Modstand imod Hærens Udvidelse 1887
bragte det et frygteligt Nederlag. Det sank til
en Trediedel af dets tidligere Styrke, nemlig til
35. og den snart efter følgende Splittelse i to
Grupper, henh. under E. Richter og Rickert,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
