Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freytag, Georg Wilhelm Friedrich - Freytag, Gustaf - F. R. G. S. - Friaktie - Friant, Émile - Friant, Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F. kom, hvad der hang nøje sammen med hans
Aands Begrænsning, aldrig til at danne Skole.
J. Ø.
Freytag [↱fra^ita.k], Gustaf, tysk Forf.,
f. i Kreuzburg i Schlesien 13. Juli 1816, d. i
Wiesbaden 30. April 1895. Han studerede Filosofi
og germansk Filologi paa Univ. i Berlin og Breslau,
tog Doktorgraden 22 Aar gl ved førstnævnte Univ.
og virkede derefter som Privatdocent i tysk
Sprog og Litt. i Breslau, indtil en Konflikt med
Universitetsmyndighederne, der nægtede ham at
læse over tysk Kulturhistorie, afbrød hans akademiske
Løbebane. 1842 indledede F. sit dramatiske Forfatterskab
med Lystspillet »Die Brautfahrt oder Kunz von der
Rosen«, der senere efterfulgtes af »Die Valentine«
(1847) og »Graf Waldemar« (1850), moderne
Skuespil, der viser Forfatterens nære
Slægtskab med det unge Tysklands kunstneriske
Tendenser og udmærker sig ved pointeret og
aandrig Dialog. 1853 fremkommer hans Mesterværk,
Tysklands »eneste« Lystspil, »Die Journalisten«,
hvor han griber sit Stof lige ud af Samtidens
Liv og baade vittigt og elskværdigt
harcellerer over de politiske og journalistiske
Manøvrer i Overklassens Tilværelse. »Die
Journalisten« er gentagne Gange spillet i Kbhvn.
F. bosatte sig — efter at have forladt Breslau
— først i Dresden, derpaa i Leipzig, hvor
han sammen med Julian Schmidt blev Udgiver
og Redaktør af det ansete Tidsskrift »Die
Grenzboten«, en Stilling, som han med et Par Aars
Afbrydelse bevarede til 1870, hvorefter han i
nogen Tid tog Del i Udgivelsen af Tidsskriftet
»Im neuen Reich«.
1855 udgav F. sin første Roman »Soll und
Haben, (oversat paa Dansk under Titlen »Debet
og Kredit«), en livfuld og underholdende Bog
om de skarpe sociale Modsætninger i Tiden,
en Forløber for Spielhagen’s store Romaner.
»Soll und Haben« er vedblevet at være F.’s
mest yndede Værk. Med Tragedien »Die Fabier«
(1859) havde han ringe Held, og Romanen
»Die verlorene Handschrift« kunde ikke
naa den foregaaende Roman i Popularitet —
den staar i sin Konflikt mellem Videnskab
og Hof det levende Liv fjernt.
En anselig Produktion vedblev F. i de flg.
Aar at udfolde. Han samlede sine kulturhist.
Tidsskriftartikler i det store 5 Bd’s Værk
»Bilder aus der deutschen Vergangenheit«
(1859—63), han skrev den mægtige Romancyclus
»Die Ahnen«, der følger en Familie fra de
germanske Urskove gennem alle Tysklands
Kulturperioder til vore Dage, men som til Trods
for den omhyggelig iagttagne hist. Kolorit og
mange karakterfulde Optrin dog viser en
Tilbagegang i hans skabende Kraft. F. forfattede
fremdeles en Levnedsskildring af Karl Mathy
(Leipzig 1869), udsendte »Der Kronprinz und
die deutsche Kaiserkrone«, der fremkaldte
Indsigelser fra Historikernes Lejr, og nedskrev
sine Erindringer (»Erinnerungen aus meinem
Leben« [1888]). Hans samlede Værker udkom i
22 Bd (Leipzig 1886—88), og efter hans Død er
de blevne oplagte paa ny, sidst i Hundredaaret
for hans Fødsel, der har fremkaldt fl.
Erindringsskrifter om ham og Udgaver af hans
Brevveksling med sin Samtids Berømtheder.
F. tilbragte fra 1851 til 1878, da han bosatte
sig i Wiesbaden, i Reglen Sommeren paa sin
lille Ejendom Siebleben i Nærheden af Gotha.
Han traadte her i nær Forbindelse med Hertug
Ernst af Koburg-Gotha, der udmærkede ham
paa mange Maader, sidst med Excellencetitlen.
Han skyldte Hertugen, at denne ved at
udnævne ham til sin Forelæser med Titel af
Hofraad 1854 havde reddet ham fra at blive
arresteret i Berlin p. Gr. a. en politisk
Offentliggørelse. F. var en Tid Medlem af den
nordtyske Rigsdag og deltog i den første Del af
Krigen 1870—71, hvor han oplevede Slaget ved
Sedan, i den preuss. Kronprins’ Hovedkvarter.
F.’s djærve Digterpersonlighed og udprægede
nationale Sindelag har gjort ham til en af de
Skikkelser, det moderne Tyskland stadig ser
op til og beundrer.
C. B-s.
F. R. G. S., i England Forkortelse af Fellow
of the Royal Geographical Society (Medlem af
det kgl. geografiske Selskab).
G. Ht.
Friaktie. Naar et Aktieselskab har
opsamlet betydelige Midler, som det ingen
umiddelbar Anvendelse har for, kan det fordele
dem til sine Aktionærer i Form af F. Hensigten
dermed kan være at undgaa en Udbetaling af et
uforholdsmæssigt stort Udbytte, idet der ved
Udstedelsen af F. kun finder en Ompostering,
men ikke nogen Udbetaling Sted. Aktiekapitalen
f. Eks. fordobles ved, at et Beløb overføres
fra Reservefond ell. Overskudskonto til
Aktionærernes Kapitalkonto. Saafremt den
oprindelige Aktiekapitals Kurs har svaret til den
virkelige Værdi, vil der ikke i Udstedelsen af F.
ligge nogen Indtægts- ell. Formueforøgelse for
Aktionærerne.
C. Th.
Friant [friã], Émile, fr. Maler, f. 1863 i
Dieuze (Alsace-Lorraine), Elev af Cabanel, har
malet Genrebilleder og Portrætter. Kendte
Arbejder: »Sluproere paa Meurthe-Floden« (1888),
»Allehelgensdag« (1889, Luxembourg-Museet),
»Lykkelige Dage« (Hôtel de Ville i Nancy) m. m.
A. Hk.
Friant [friã], Louis, Greve, fr. General,
f. i Villers-Morlancourt (Somme) 18. Septbr 1758,
d. ved Meulan (Seine-et-Oise) 24. Juni 1829.
Trods 6 Aars Tjeneste som Underofficer i den
fr. Garde var det 1787 endnu ikke lykkedes ham
at blive Officer, hvorfor han misfornøjet trak
sig tilbage. Revolutionen 1789 kaldte ham
imidlertid igen ind i Rækkerne og aabnede ham
Ærens Vej. Allerede 1793 førte han med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
