Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fribytter - Fric (Fritsch), Anton - Fric, Josef Václav - Frich, Joachim Christian Geelmuyden Gyldenkrantz - Frickthal - Frida, Emil Bohus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjendens Land for at røve og plyndre. —
<sp>Fribytteri ɔ: den Haandtering at være F. —
Fribytterskib, et bevæbnet Skib, der
tilhører en F.
C. W.-S.
Frič [fritʆ] (Fritsch), Anton, tschk.
Zoolog, Prof. ved Univ. i Prag, f. 30. Juli 1832.
F. har især gjort sig kendt ved sine Undersøgelser
af den bøhmiske Kridt- og Kulformation og ved
sine Arbejder over Bøhmens Hvirveldyr. F. er
den første, som har gennemført de ferske
Vandes biol. Undersøgelse, og har været meget
virksom paa det praktiske Fiskeriomraade.
Frič [fritʆ], Josef Václav, tschk. Digter
og Politiker (1829—90), var fra sin Ungdom en
varm Patriot og deltog ivrigt i Urolighederne
i 1848. Han blev fanget af Østerrigerne og dømt
til 18 Aars Tugthus, men benaadedes 3 Aar
efter. Et nyt Fængselsophold endte 1859 med, at
han blev landsforvist. Han levede fl. Aar i
Udlandet, bl. a. i London, hvor han gjorde
Aleksander Herzens Bekendtskab; senere fik han
Tilladelse til at vende tilbage til Østerrig. 1877—78
deltog han som Krigskorrespondent i den
russ.-tyrk. Krig. — F.’s Digtning er udpræget
romantisk, ofte indtil Overdrivelse, og skæmmes
undertiden af en betydelig Uklarhed. 1861 udkom
i Genf et Udvalg af hans lyriske Digte »Výbor
básní«. Desuden har han skrevet en Del dram.
Arbejder, saaledes: »Kochan Ratiborský« (1846),
»Ulrik Hutten« (1852), »Svatopluk a Rostislav«
(1857), »Libušin soud« (Libuša’s Dom, 1862) og
»Ivan Mazepa« (1865). 1855 udgav han den
revolutionære Kalender »Lada Niola«. Hans
samlede Skr udkom i 4 Bd 1879—80. og i Tidsskr
offentliggjordes hans Memoirer »Paměti«.
H. C-e.
Frich [frik], Joachim Christian
Geelmuyden Gyldenkrantz, norsk
Landskabsmaler, f. 24. Juli 1810 i Bergen, d. 29.
Jan. 1858 i Kria. Han blev Student 1829, var
en Tid Huslærer og begyndte at studere
Teologi, men opgav omsider Studierne for
Malerkunsten, som han allerede under sin Skoletid
havde vist Interesse og Anlæg for. 1833—35 var
han Elev ved Kunstakademiet i Kbhvn og
udstillede her 1835 og senere. Derefter rejste han
til Dresden til Professor Dahl. Dennes
Paavirkning kan vel mærkes, men helt har han
ikke sluttet sig til ham. Stærkere blev han
derimod paavirket af Rottmann i München. 1839
vendte han tilbage til Bergen og rejste det flg.
Aar til Stockholm, hvor Kong Karl Johan købte
fl. af hans Billeder og tillige bestilte et større
Prospekt af Kria. F. tog nu fast Ophold i
Kria, hvor han blev Lærer ved Tegneskolen og
senere Medlem af dens Bestyrelse, og virkede
for øvrigt for at vække Interesse for den
nationale Kunst; saaledes er han en af Stifterne
af »Foreningen for norske Fortidsmindesmærkers
Bevaring«. 1846 opholdt han sig en kort Tid i
Düsseldorf og besøgte 1856 Verdensudstillingen
i Paris. Fra sine mange og vidtløftige Rejser
i Norge medbragte han en Mængde Prospekter
og Skitser, der senere er blevne kendte ved
Gengivelser i Billedværket »Norge i Tegninger«.
F. var en i sin Tid skattet Kunstner og har
malet et anseligt Antal Landskaber, der vel
ikke altid udmærker sig ved fremragende
Egenskaber hverken i Teknik ell. Opfatning, men
han har dog sin Bet. som den første norske Maler,
der vovede at tage fast Ophold i Hjemmet
under de dengang og endnu langt senere for
Kunstens Udøvere saa ugunstige Forhold i Norge.
Og enkelte af hans mindre Billeder og
Skizzer kan stundom eje en malerisk Charme, der
tyder paa, at der hos F. var betydelige Evner,
som ikke kom til deres Ret. I Bergens Billedgaleri
findes saaledes et udmærket lille Fjordbillede af
ham. Til hans mere kendte Arbejder hører den
Cyklus af 6 norske Landskaber, som Kong
Oscar I lod ham udføre til Spisesalen i det kgl.
Lystslot Oscarshal ved Kria. (Litt.: »Ill.
Nyhedsbl.« 1858; Bøgh, »Bergens Kunstforening«).
(Fr. O.). E. L-w.
Frickthal [↱frekta.l], Landskab i Schweiz i
den nordlige Del af Kanton Aargau. F. ligger
paa Jurabjergenes Nordskraaning og adskilles
ved Rhinen fra Baden. Den sydlige Del ligger i
Jurabjergene, naar 5—800 m’s Højde og er
dækket af Skove og Agerland. Den nordlige Del
tilhører Rhin-Dalen og er frugtbar. F. omfatter
Distrikterne Laufenburg (128,6 km2 med [1910]
15060 Indb.) og Rheinfelden (97,8 km2 med [1910]
13788 Indb.). Befolkningen taler Tysk og er
Katolikker. Landsbyen Frick ved Floden
Sisselen har (1910) 1092 Indb. F., der i 14. Aarh.
kom under Habsburgerne, hørte til de østerr.
Lande indtil Napoleonstiden, da Frankrig
erobrede F. og overdrog det til Schweiz (1802).
G. Ht.
Frida, Emil Bohuš, tschk. Digter (Pseud.
Jaroslav Vrchlický) (1853—1912), var paa
fædrene Side af jødisk Slægt, medens hans
Moder tilhørte en rent tschechisk og ivrigt kat.
Familie. Sin Barndom tilbragte F. paa Landet
hos en Onkel, studerede derefter ved Univ. i
Prag og besøgte 22 Aar gl Italien, hvis Natur
gjorde et stærkt Indtryk paa ham. Efter sin
Hjemkomst bosatte han sig i Prag, som han kun
forlod for at foretage kortere Udenlandsrejser,
bl. a. til Danmark. Fra 1893 holdt han
som Æresdoktor og Prof. ved det tschechiske
Univ. Forelæsninger over sammenlignende
Litteraturhistorie. Sammen med Čech staar F.
paa den første Plads blandt Nutidens tschekkiske
Digtere, og hvad Produktionens Rigdom og
Alsidighed angaar, har ingen naaet ham. Hans
Mesterskab er lige stort, hvad enten han giver
sine personlige Stemninger Luft i rent lyriske
Digte, ell. han fordyber sig i stort anlagte
Billeder af Verdensudviklingen og Menneskets
Skæbne. Dertil kommer, at han som Oversætter
af en lang Række betydelige Værker særlig
fra de romanske Sprog har bragt ny Impulser
ind i sit Fædrelands Litt. og i høj Grad har
bidraget til at udvikle det tschekkiske Sprog.
Af hans Digtsamlinger kan nævnes: »Z hlubin«
(»Fra det dybe«, 1875), »Epické básně« (»Episke
Digte«, 1876 og 1880), »Duch a svět« (»Aand og
Verden«, 1878), »Rok na jihu« (»Et Aar i
Syden«, 1879), »Mythy« (»Myter«, 1879 og 1881),
»Eklogy a písně« (»Ekloger og Sange«, 1880),
»Sonety samotáře« (»En Eneboers Sonetter«,
1885, 1891 og 1897), »Písně poutníka«
(»Vandringsmandens Sange«, 1896). »Korálové
ostrovy« (»Koraløer«, 1908), »Strom života« (»Livets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
