Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Friele, Christian Frederik Gotfried
- Friele, Herman
- Friele, Joachim
- Friendly Societies
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F
Friele [’fri.lə], Christian Frederik
Gotfried, norsk Publicist, f. i Bergen 22.
Maj 1821, d. 24. Jan. 1899. Han blev Cand. jur.
1851 og begyndte det flg. Aar at skrive i
Bladene, først i »Christiania-Posten«, fra 1854 i
»Morgenbladet«, i hvis Redaktion han deltog
fra 1857, og hvis Chefredaktør han var fra A. B.
Stabeirs Bortgang Efteraaret 1865 til Udgangen
af 1893, da han af Alders- og Helbredshensyn
tog Afsked. I den lange Aarrække, hvori han i
styrede »Morgenbladet« og gjorde det til den
konservative Politiks ledende og indflydelsesrige
Hovedorgan i den norske Presse, tog han
Del i Behandlingen af saa godt som alle paa
Dagsordenen bragte politiske og kommunale
Spørgsmaal, tog ogsaa ofte Initiativet til at
sætte hidhørende Spørgsmaal paa Dagsordenen
og udvidede Omraadet for Pressens Indhold og
Stofbehandling. Med et skarpt Blik for det
offentlige Livs Personer og Foreteelser forenede
han en sjælden Energi i sit Arbejde og en
uafhængig Frygtløshed som det offentlige Livs
Kritiker. Han førte derhos en hvas og bidende
vittig Pen, der skabte mere end eet rammende
Slagord i den politiske Kamp, og som bidrog
ikke lidet til »Morgenbladet«’s i nogen Tid
prædominerende Stilling i den norske Bladverden.
Men han kan heller ikke fritages for ved sin
Polemik at have bidraget til den Bitterhed og
Uforsonlighed, der har præget Partikampene
i Norge. (Litt.: Nils Vogt, »Under F.’s
Haand og paa egen« [1913]; Fredrik Stang,
»F.« »Samtiden«, 1917]).
(J. B. H.). K. F.
Friele [’fri.lə], Herman, foreg.’s
Brodersøn, f. 1838 i Bergen, hvor han var Grosserer.
Ved sine udprægede naturhistoriske Interesser
kom han tidlig i nærmere Berøring med
Bergens Museum og dettes Bestyrer Danielssen;
derved førtes han endog ind paa selvstændige
videnskabelige Studier og blev en dygtig
Kender af den norske Molluskfauna, som han har
behandlet i adskillige Arbejder. 1876—78 deltog
han i den norske Nordhavsekspedition, til hvis
videnskabelige Beretning han senere i 2 Bd har
givet en Bearbejdelse af de indsamlede Bløddyr.
R. H. S.
Friele [’fri.lə], Joachim, norsk
Legatstifter og Mæcen, f. i Bergen 1793, d. i Quimper
i Frankrig 18. Juni 1881, var i mange Aar
Handelsmand i sin Fødeby, hvor han ogsaa var fr.
Konsul; omkr. 1848 bosatte han sig i Quimper,
hvor han ved sin Handelsvirksomhed betydelig
forøgede sin Formue, der satte ham i Stand
til ikke blot i levende Live at støtte mange
almennyttige Foretagender i sin Fødeby, men
ogsaa til ved testamentariske Dispositioner at
fremme filantropiske og videnskabelige Øjemed,
navnlig til bedste for Bergens Mus. Renterne af
et af disse bestemte han til en Prismedaille i
Guld hvert 3. Aar for et Arbejde over Norges
Hav- og Landfauna, værdigt til Belønning, og til
sammes Udgivelse. Resten af dette Legats
Renter samt Renterne af et andet Legat er
bestemte til Rejsestipendier og Udgivervirksomhed.
Ved Hjælp af disse Midler har Museet
offentliggjort en Række af fortrinlig udstyrede
naturvidenskabelige og arkæol. Skr og en Række
»Aarbøger«.
K. V. H.
Friendly Societies [’frend£i-sə’saiati] kaldes
i England de paa frivillig Deltagelse baserede,
stærkt udbredte Hjælpekasser med assurancemæssig
organiseret Understøttelse navnlig for
syge Medlemmer. Ofte yder de ogsaa
Medlemmerne Understøttelse i Tilfælde af Alderdom
og Invaliditet, giver Begravelseshjælp til
Efterladte, ja forfølger undertiden endog
Skadesforsikringsformaal. F. S. har aldeles overvejende
fundet Tilslutning inden for Arbejderklassen og
bl. Smaafolk. Deres Oprindelse ledes tilbage til
Middelalderens Haandværkergilder; praktisk
Bet. opnaaede de først fra Slutn. af 18. Aarh.,
efterhaanden som den moderne, fagorganiserede
Arbejderstand fremstod. De har fra gl Tid ofte
bevaret en Række frimureragtige Anordninger,
hvilket navnlig gælder de to Foreninger Odd
Fellows (ogsaa kaldet Manchester Unity) og Old
Foresters. Af alle F. S. er disse to de største. F.
S.’s tidligere Historie opviser mange Nederlag
og Uheld; de blev hyppig opløste, dels som Følge
af svigtende Betalingsevne p. Gr. a. mangelfuld
Assuranceteknik, dels som Følge af slet ell.
bedragerisk Forretningsførelse. Efterhaanden som
Lovgivningen tog sig af dem, voksede deres
assurancemæssige Sikkerhed, økonomiske Magt
og sociale Indflydelse. Den første Lov, der
beskæftiger sig med F. S., er fra 1793 og nøjes i
det væsentlige med at tillade deres Oprettelse,
Gentagne Gange greb Lovgivningen senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0012.html
