Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fries, Theodor (Thore) Magnus - Friesen, Carl Sebastian von - Friesen, Otto von - Friesen, Richard von - Friesen, Sixten Gabriel von - Friesland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Polarekspeditioner. Som populær bot. Forelæser og
Forf. er han meget fremragende, og af
hidhørende Skr mærkes særlig »Bilder ur
växtverlden« (1868), »Om växternas blomning« (1875)
og »Om växternas spridning« (1880). Fra 1893
har han været Rektor ved Upsala Univ. og har
som saadan ved forsk. Lejligheder udg. Dele af
en kritisk hist. Fremstilling af Linné’s Liv.
(N. W.). V. A. P.
Friesen [’fri.sən], Carl Sebastian von,
sv. Skolemand og Politiker, f. 10. Septbr 1846 i
Hökhufvud Sogn ved Sthlm, Søn af Hofprædikant
Fr. v. F., d. 10. Juni 1905 i Sthlm. Student
fra Upsala 1863, Dr. phil. 1869. Efter at have
virket som Lærer ved fl. af Hovedstadens lærde
Skoler, blev han 1879 Lektor i Latin, Græsk og
Modersmaalet ved Södermalms højere
»Läroverk« (Gymnasium) og 1884 Rektor smst. Han
blev tidlig indsat i skoleorganisatoriske
Komiteer og tog virksomt Del i Sthlm’s kommunale
Liv som Medlem af Kommunalbestyrelsen og
særlig i Budgetudvalget (drätselnämnden). 1896
valgte Sthlm Stad ham til Medlem af første
Kammer (Landstinget), hvor han snart kom til
at indtage en fremskudt Plads. Som Taler og
Debatør var F. noget fremragende i en
Rigsforsamling. 1902 blev han Kultusminister i
Bostöom’s andet Ministerium. Bl. de Sager, han
fik ført igennem, maa især nævnes
Läroverksorganisatioiien, der dog ikke ganske
tilfredsstillede Folkeskolens Mænd, fordi den ikke som de
samtidig beslægtede Love i Danmark og Norge
byggede den højere Almenskole paa
Folkeskolens Grund.
Fr. Th.
Friesen [’fri.san], Otto von sv.
Sprogforsker, f. 11. Maj 1870 i Småland, blev
Student 1889, Dr. phil. og Docent ved Upsala Univ.
1897, Prof. i sv. Sprog smst. 1906. — F. har i
fl. Skr behandlet sproghistoriske Spørgsmaal
vedrørende de ældre nordiske Sprog (»De
germanska mediageminatorna« [1897], »Till den
nordiska språkhistorien« [1901 og 1906], »Vår
älsta håndskrift på fornsvänska« [1904]) og
har udg. nogle gammelsvenske Tekster (f. Eks.
»Upplandslagen«, 1902). Især har han dog
vundet Ry som Runeforsker. I »Om runskriftens
härkomst« (1904) gør han et interessant Forsøg
paa at forklare Runerne som opstaaede ved
Omdannelse især af den gr. (Kursiv-) Skrift
med Tilføjelse af enkelte lat. Bogstaver. For det
af »Vitterhets-Historie- och Antikvitetsakademien«
planlagte store sv. Runeværk har F.
undersøgt en stor Mængde af Sveriges Runeindskrifter
og offentliggjort Resultaterne af sine
Granskninger i fl. Afh.. f. Eks. »Upplands runstenar«
(1907 og 1913), »Historiska runinskrifter« (1909),
»Runorna i Sverige« (1915), »Lister- och
Listerby-stenarna i Blekinge« (1916).
V. D.
Friesen [fri.zən], Richard von, Friherre,
tysk Statsmand, f. 9. Aug. 1808, d. 25. Febr 1884,
indtraadte 1834 i Statstjenesten i Sachsen og
blev 1844 Regeringsraad samt 1846 ansat i
Indenrigsministeriet. Under Majopstanden 1849
viste han stor Koldblodighed i Ledelsen af
Forretningerne og blev derfor udnævnt til
Indenrigsminister. Han søgte 1851 at gennemføre et
maadeholdent Gennemsyn af Forfatningen og
afgik Oktbr 1852 af Uvillie mod Beust’s
antipreussiske Politik. Han var 1853—58
Kredsdirektør i Zwickau og blev Jan. 1859
Finansminister. Han afsluttede 1866 Freden med Preussen
og deltog som Udenrigsminister i
Forhandlingerne om det nordtyske Forbunds Dannelse.
1870 var han straks bestemt paa at optage
Kampen med Frankrig og var senere en af
Underhandlerne over for Sydtyskland om det tyske
Riges Genoprettelse; blev 1871 ogsaa af Navn
Førsteminister og afgik først Oktbr 1876. F.
udgav »Erinnerungen aus meinem Leben« (2 Bd,
1880-81).
E. E.
Friesen [’fri.sən], Sixten Gabriel von,
sv. Pædagog og Politiker, f. 11. Decbr 1847,
Dr. filos. 1877. 1871 blev han Lærer og var
1880-91 Rektor ved Sthlm’s ny Realläroverk,
af hvis Udvikling han havde stor Fortjeneste.
1889—91 var han desuden Formand i
Overstyrelsen for Sthlm’s Folkeskoler. Imidlertid
havde han med stor Kraft kastet sig ind i det
politiske Liv. 1885—1905, naar undtages
1888—90, sad han paa Rigsdagens Sthlm’s-Bænk,
hvor han tilhørte den liberale Opposition.
Ogsaa uden for denne var han i Besiddelse af
stor parlamentarisk Indflydelse, navnlig ved
sine Indlæg i Stemmeretsreformen. 1899 stod
han i Spidsen for den Fraktion, der bevirkede
en Forening af 2. Kammers frisindede
Elementer til Liberala samlingspartiet. 1905—15 var
han Medlem af 1. Kammer som sin Broder
Statsraad Carl v. F.’s Efterfølger paa
Sthlm’s-Bænken. F. har tillige været levende
interesseret for Kommunalpolitik og siddet i en Mængde
Styrelser og Komiteer. Siden 1887 har han
været Medlem af Sthlm’s Kommunal’styrelse, hvis
første valgte og meget repræsentative Ordfører
han var (indtil 1915), ligesom han var Ordfører
ved den første sv. Kommunalkongres 1907 og i
den Komité, der havde at forberede Dannelsen
af »Svenska stadsförbundet«. F. har udg. en Del
mat. og pædagogiske Afh.
A. M. D.
Friesland [’fri.s£ant] (holl. Vriesland),
Prov. i Nederlandene, grænser mod Ø. til Prov.
Groningen og Drenthe, mod S. til Overijssel og
Zuider-Søen, mod V. til Zuider-Søen og mod
N. til Nordsøen og omfatter ogsaa Øerne
Ameland og Schiermonnikoog. 3320 km2 med (31.
Decbr 1915) 376471 mest reformerte Indb. eller
113 pr km2. Landet er overalt fladt og ved
Kysten saa lavt, at det maa beskyttes ved
Diger mod Oversvømmelse. Byerne er byggede
paa Diger eller kunstige af Friserne anlagte
Høje. Største Delen af F. bestaar af frodige
Marskenge; kun mod SØ. findes højere liggende
Land, som rummer betydelige Tørvemoser.
Floderne er snuaa og for største Delen
kanaliserede. Der findes talrige Søer, de største er Tjeuke
Meer, Sloter Meer, De Fluessen og Sneeker
Meer. Den nordlige og vestlige Del af Prov. er
gennemskarret af et Netværk af Kanaler.
Klimaet er mildt og fugtigt, med hyppig Taage.
Kvægavl og Mejeridrift er de vigtigste
Næringsveje. Hesteavlen staar højt, de sorte, frisiske
Heste er velkendte. Ogsaa Agerdyrkningen er
betydelig. Skibsfarten er i Tilbagegang;
Havnebyerne (Harlingen, Workum o. fl.) staar i
Stampe. Industrien er ubetydelig. Jorden ejes
hovedsagelig af store Godsbesiddere; Fattigdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
