Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frihavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gadenettets Længde andrager godt 13 km.
F.’s forsk. mek. Losseapparater drives saa
godt som udelukkende ved Elektricitet fra egen
Centralstation, der tillige forsyner hele
Anlægget med Lyselektricitet. Fra 1918 bliver dog den
nordligste Del af F. forsynet med Elektricitet i
Form af Vekselstrøm fra Kbhvn’s Kommune.
Centralstationen udbyggedes 1894 med 400
HK. og et mindre Akkumulatorbatteri. I 1918
har Stationen 1750 HK., væsentlig Dieselmotorer
samt 2 Akkumuliatorbatterier.
Elektricitetsproduktionen andrager c. 1200000 KW.
1894 fandtes 7 elektriske Kajkraner, i 1918
40 Stkr, væsentlig 2½ t Kraner, foruden nogle
Dampkraner. I Pakhusene arbejder talrige
elektriske Elevatorer og Vinder m. m., ligesom
Silopakhusenes og Skibselevatorernes betydelige
Maskinerier altsammen drives af elektriske
Motorer. I det hele er til Centralstationen sluttet
350 Motorer med tilsammen c. 4000 HK. og c.
8000 Glødelamper og 350 Buelamper samt en
Del Varmeovne m. m.
Trafikken har med mindre Afvigelser været
jævnt voksende. 1915 besejledes F.af 1492
Dampskibe og af 4098 Sejlskibe og Pramme med en
samlet Drægtighed af 1548284 Reg. T.
Indførslen fra Udlandet til F. er varierende indtil
1250000 t om Aaret.
C. Agerskov.
F.i Hamburg,den største Havn paa
Kontinentet, er bygget i Anledn. af Fristaten
Hamburgs Indlemmelse i det tyske Riges
Toldområde (1838), og indtog da et Areal af c. 1000
ha, et Areal, der fremskaffedes ved, at et
Bykvarter med over 24000 Beboere blev ryddet.
F. ligger paa begge Sider af Norder-Elbe,
en Hovedgren af Elben, c. 105 km fra Elbens
Udløb i Nordsøen. Den er, skønt der
forfindes et Flodskifte paa c. 2 m, bygget som en
aaben Havn ɔ: uden Sluseporte. Den
indeholder et Antal ældre og nyere Havnebassiner med
en samlet Kajlængde af c. 40000 m, med
Vanddybde fra 7—10 m, regnet fra dagligt
Højvande. Langs Havnebassinerne findes en meget
stærk Bebyggelse med Pakhuse og Skure; det
samlede overdækkede Areal, der 1899 udgjorde
henved 300000 m2, er nu betydelig forøget.
Kranerne, der næsten alle er transportable,
dreves tidligere ved Damp; man er imidlertid
nu saavel m. H. t. Kraner som til Elevatorer
og Hejseapparater saa godt som ganske gaaet
over til Elektricitet. Samtlige Pakhuse er
udlejede til »Freihafen-Lagerhaus-Gesellschaft«,
der har bygget en stor Del af dem. De nyeste
og mest moderne indrettede Havneanlæg findes
paa den venstre Elb-Bred. Her fuldendtes
saaledes 1903 Anlæggene paa »Kuhwärder« med 7
Havnebassiner, af hvilke
Hamburg-Amerika-Linien alene for to Bassiner, Kaiser
Wilhelm-og Ellerholzhafen, betaler 1300000 Mark i
aarlig Forpagtningsafgift. Senere (omkr. 1913) er
Anlæggene V. herfor (paa den anden Side af
Köhlbrand) delvis fuldførte. Under Staten
Hamburg hører endvidere Cuxhafen, der ligger ved
Elbens Munding; her findes Havneanlæg med
betydelig Vanddybde, hvor de store
Oceandampere for at spare Tid, ell. hvis de stikker
for dybt til at kunne gaa op til Hamburg,
losser og lader. (Litt.: »Hamburg und seine
Bauten« [Hamburg 1890]; »Die Elbe und der Hafen
von Hamburg« af Wasserbau-Direktor M.
Buchheister [Separatabdruck aus den
Mitteilungen der Geographischen Gesellschaft in
Hamburg, Bd XV, 1899]).
F. i Bremen, der er Tysklands
næststørste Havn, er bygget i Anledning af Fristaten
Bremens Indlemmelse i det tyske Riges
Toldomraade (1888) og ligger paa Wesers højre Bred
tæt uden for Bremen. Ved de af
Vandbygningsingeniør Franzius planlagte og ledede storartede
Korrektions- og Uddybningsarbejder, der
kostede Bremen 30 Millioner Mark, er det
muliggjort for Skibe af et Dybgaaende af lidt over
5 m ad Weser at sejle op til Bremen. Skibe,
der stikker dybere, maa lade og losse i den
Bremen tilhørende, 58 km nordligere ved
Wesers højre Bred liggende Havn, Bremerhafen.
F. indtog i 1888 et Areal af 100 ha, men er
nu henved 3 Gange saa stor. Den bestaar
hovedsagelig af 2 langagtige Bassiner, Hafen I og II,
hvoraf det første, der er det ældste, er 2000 m
langt og 120 m bredt med en Vanddybde af 7,5
m fra dgl. Højvande (Flodskifte 2 m), medens
det andet er 1720 m langt og 110 m bredt og
har en Dybde af 10,5 m. Medens Hafen I
udmunder direkte i Weser, findes der foran
Hafen II en Forhavn, hvori de største Skibe kan
svaje rundt, før de gaar ud i Floden. Langs
begge Bassiner findes Skure af en Bredde af
30—60 m og Længder af op til 250 m, i Hvilke
de fra Skibene lossede Varer bringes ind,
hvorefter de, efter at være sorterede, vejede,
ompakkede ell. forsynede med Mærker, fordeles
efter deres endelige Bestemmelse enten pr
Vogn ell. Jernbane til Toldindlandet ell. med
Skibe, der fører dem til andre Havne, ell. de
fordeles til de bag Skurene liggende Pakhuse.
I Hafen I drives Kajkraner, Elevatorer og
Hejseværker i Pakhusene m. ro. ved hydraulisk
Kraft fra en hydraulisk Centralstation liggende
ved Bassinets indre Ende, fra hvilken Vandet
sendes til de hydrauliske Maskiner under Tryk
af 50 Atm. Belysningen sker ved Elektricitet. I
det nyere Bassin, Hafen II, er Drivkraften
overalt Elektricitet. Ligesom i Hamburg er Driften
af Kraner, Skure, Pakhuse m. m. siden 1894
lagt i Hænderne paa et privat Selskab,
»Bremer Lagerhaus-Gesellschaft«. der ogsaa driver
et i Hafen I liggende Skibsværft med
Flydedok. For øvrigt findes der nedenfor Forhavnen
det store Skibsværft »Weser« med en
Flydedok og talrige Beddinger. I Forbindelse med
F. staar udstrakte, i Toldomraadet beliggende
Havnearealer. F. er i langt overvejende Grad
en Indførsels- end en Udførselshavn, og
Indførslen er særlig bestemt af enkelte
karakteristiske Varer, saasom Tobak og Ris samt
Bomuld, Indigo, Uld og Petroleum (Litt.: »Neue
Hafenanlage zu Bremen v. L. Franzius« [1889];
»Die bremischen Häfen, veröffentlicht von der
Deputation fur Häfen und Eisenbahnen zu
Bremen« [1905]).
F. i Stettin blev aabnet 1898. Den
omspænder et Areal paa 60 ha, hvoraf 1/3 er Vandareal,
med en Vanddybde af 7 m under Middelvande.
Der findes c. 4110 m Kaj, saaledes at 60
søgaaende Fartøjer kan ligge ved Kaj samtidigt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
