Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimester - Frimissionen - Frimley - Frimmel, Theodor von - Frimodt, Jens Christian Rudolf - Frimodt, Johan - Frimont, Johan Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frisindede Frd. 21. Marts 1800 tilsagdes der i Alm.
enhver kbhvn’sk Lavssvend, der havde arbejdet
4 Aar som Svend, Ret til at nedsætte sig
som F., saaledes at han ved Siden af Hustrus
og Børns Hjælp efter 2 Aars Forløb endnu som
Medhjælp maatte antage en Dreng, som han
dog ikke selv kunde gøre til Svend. Denne
Frimesterret blev dog ikke længe ved at gælde.
Allerede fra 1812 fordredes for Murer- og
Tømrerprofessionens og fra 1822 for samtlige Lavs
Vedk., at den paagældende Svend skulde
aflægge Mesterstykke, væsentlig som Lavsmestrene.
Den saaledes stærkt beskaarne Frimesterret
blev 1832 udvidet til Købstæderne. Ved en Rk.
særlige Bstemmelser var der endelig givet
Værkgesellerne i Kbhvn’s Brandkorps, de
Professionister, der var indtraadte i fast Nummer ved
det borgerlige Infanteri ell. Artilleri o. s. v.,
en vis Frimesterrettighed.
I Norge var Haandværkernes Lavsvæsen i
alt væsentlig ordnet paa samme Maade som i
Danmark, lige til Haandværksloven af 15. Juli
1839 udkom. Noget Indgreb i Lavsprivilegierne
gjorde i ældre Tid ogsaa deroppe de mange F.,
fornemmelig aftakkede Soldater og »Kongens
Matroser«, som havde Ret til uden Borgerskab
at drive forsk. Haandværk uden Medhjælp af
Svende og Drenge.
(C. N.). R. B.
Frimissionen er dels et Navn, der bruges
om al aktiv propaganderende Separatisme i
Danmark, dels Navnet paa en bestemt organiseret
Virksomhed, som tog sin Begyndelse 1883—
84, ført hertil ved amerik. og svenske
Missionærer. Virksomhedens Maal er at vække til
Omvendelse og Tro paa Kristus. Uoverensstemmelse
i Opfattelsen af Sakramenterne lægges der
mindre Vægt paa, og disse sættes ikke ret højt,
hvorimod der altid henvises til Bibelen.
Overfor Folkekirken indtages der som Regel en
meget polemisk Holdning. I øvrigt har F. ikke
nogen stor Tilslutning.
A. Th. J.
Frimley [’frim£i], By i Surrey, England,
50 km VSV. f. London og 1½ km N. f.
Farnborough ved London & South-Western
Jernbanen. (1911) 13673 Indb.
G. Ht.
Frimmel [’freməl], Theodor von, østerr.
Kunsthistoriker, f. 15. Decbr 1853 i Amstetten
i Nedre Østerrig, 1879 Dr. med., ansat ved
Hofmuseet i Wien og uddannet i Tilslutning til
Morelli (Lermolieff), er en fremragende
skarpsindig, dybtgaaende og meget alsidig kunsthistorisk
Forf. Foruden en Række Bidrag til de
bekendteste Kunsttidsskrifter har han udg. »Kleine
Galeriestudien« (1891—97) over tyske
Privatsamlinger, »Handb. d. Gemäldekunde« (1894, 2.
Opl. 1904), »Vom Senen in der Kunstwissenschaft«
(1897), »Modernste Kunst« (1904) o. m. a.;
fra 1904 udgav F. »Blätter für Gemäldekunde«.
A. Hk.
F.’s musikhistoriske Studier gjaldt navnlig
Beethoven og dennes Periode: »Neue Beethoveniana«
(med samtidige Billeder af Beethoven)
udkom 1887, 2. Opl. 1890, »Beethovens
Wohnungen in Wien« (1894); 1901 forelaa en
Beethoven-Biografi i Samlingen »Berühmte
Musiker«, der udkom i fl. Opl.; et stort anlagt
Værk er »Beethovenstudien«, hvoraf hidtil kun
to Dele (om Beethoven’s Udvortes. Personlighed
og Elementer til hans Livshistorie) er
udkomne; de danner væsentlig en udvidet
Bearbejdelse af »Neue Beethoveniana«. 1908 og 09
udgav F. en »Beethoven-Jahrbuch«
W. B.
Frimodt, Jens Christian Rudolf,
dansk Præst, f. paa Birkendegaard under
Lerchenborg, 24. Decbr 1828, d. i Kbhvn 21. Marts
1879. F. blev Student fra Borgerdydskolen paa
Christianshavn 1848, Kandidat 1854, var nogle
Aar Religionslærer i Kbhvn og fik 1857
Ansættelse som Adjunkt i Sorø. Det var dog hans
Ønske at blive Præst, og 1861 blev han kaldet
til Skt Johannes Kirke paa Nørrebro, der just
var bleven opført. Hans Præstegerning satte
rige Spor; som Prædikant vakte han mange;
hans stærke Personlighed, hans inderlige Tro,
hans varme Forkyndelse, i hvilken Kristus altid
blev malet for Øje, bevirkede, at en talrig
Menighed samlede sig. Han var-ivrigt Medlem af
Dansk Missionsselskabs Bestyrelse og er den
kbhvn’ske Indremissions Fader; han stiftede
denne 1865. Endelig har F. haft Bet. som den
kbhvn’ske Kirkesags Fader, idet han var
Sjælen i Arbejdet for at faa Skt Stefans Kirken
(1874) og Skt Jakobs Kirken (1878) opførte,
hvorved hans store Sogn blev delt. F. har udg.:
»20 Prædikener« (1867), »Nogle Prædikener fra
Trinitatistiden« (1872), »24 Prædikener« (udg.
efter hans Død [18S0]), »Prædikener til
Kirkeaarets Søn- og Helligdage« (1896). (Litt.:
Harald Stein, »R. F.« [1880]; N.
Dalhoff, »R. F.« [1890]; J. Steen, »R. F.« [1915]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Frimodt, Johan, dansk Boghandler, f. 2.
Marts 1859 i Kbhvn, foreg.’s Søn, blev Student
1878 og kom derefter i Lære hos C. A. Reitzel.
1883 blev han Cand. phil., og Aaret efter
etablerede han sig som Boghandler. F. var
Formand for Studentersangforeningen 1887—96;
han er Medlem af Hovedbestyrelsen for
Diakonissestiftelsen, for hvis Menighedspleje han er
Formand. Den Forlagsvirksomhed, han i
Aarenes Løb har knyttet til sin Boghandel, gaar
hovedsagelig i religiøs Retning; den præges af
Navne som Olfert Ricard, H. Martensen-Larsen
og C. Skovgaard-Petersen. F. var 1910—17
Formand i »Den danske Boghandlerforening«.
J. L. L.
Frimont [fri’måŋ], Johan Maria, Greve,
Fyrste af Antrodocco, østerr. General, f. 3. Jan.
1759 i Lothringen, d. 26. Decbr 1831 i Wien.
1776 begyndte han sin milit. Løbebane som
Menig i den østerr. Hær og deltog med
Udmærkelse i den bayerske Arvefølgekrig samt Krigen
mod Tyrkiet og Frankrig. 1798 forfremmedes
han til Oberst og Aaret efter til Generalmajor.
Han kæmpede tappert ved Marengo 1800 og
senere under Ærkehertug Karl ved Caldiero.
1809 blev han Feltmarskalløjtnant, udmærkede
sig særlig ved Fontanafredda og førte 1812
Reserverytteriet i det østerr. Hjælpekorps under
Schwarzenberg ved Podubnie og Guidowa. 1813
fandt han Lejlighed til at lægge sin Dygtighed
for Dagen i Kampene ved Brienne og
Arcis-sur-Aube og fik 1815 Overkommandoen i
Italien; slog her først Mur at, rykkede dernæst, ind
i Sydfrankrig, besatte Lyon og fik
Overkommandoen over det indtil 1818 i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
