Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimureri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1733 i Boston) og paa Fastlandet (1721 i
Belgien, 1727 i Spanien, c. 1730 i Italien, 1731 i
Rusland, 1734 i Polen). Logerne stiftedes gerne
af Engelskmænd, som i London havde faaet
Fuldmagt dertil. 1730 grundedes i Dublin en
Loge, som snart efter blev Storloge for Irland,
og 1736 stiftedes den skotske Storloge i
Edinburgh. Denne valgte Skotlands Beskytter, Skt
Andreas’ Dag (30. Novbr) til Festdag i St f. 24.
Juni. I F. var der i Beg. kun een Grad, men
snart blev der tre: Lærling, Svend (Medhjælper)
og Mester. 1723 udgaves i London en af
J. Anderson forfattet Konstitutionsbog for F.
De eng. Loger tillod ikke, at der toges
Afskrifter af Forskrifterne for Ceremoniellet ved
Møderne; alt skulde læres udenad. Men det var
ikke let, og der herskede derfor snart mange
Steder i Europas F. Usikkerhed om, hvilke
Formularer der var de rigtige, og hvorledes
de var at forstaa. Derfor skikkede fl. Loger
Medlemmer ud for at søge autentisk Oplysning
om F. Men da Rygtet herom kom ud, benyttede
fantastiske Mennesker sig heraf til at
fremkomme med selvlavede Systemer, som de udgav
for F. Det hemmelighedsfulde Slør, der omgav
F., vakte hos Lettroende den Mening, at man
forstod at gøre Guld o. desl. Alle Slags
Bedragere (bl. a. Johnson a Fünen) søgte snart at
benytte sig af alt dette og kom frem med falske
Dokumenter: som de stræbte at sælge, ofte for
høj Pris, ikke altid uden Held.
Til1 Frankrig kom F. fra England senest 1725.
Først optoges kun Adelsmænd, fra 1737 ogsaa
Borgerlige, hvad der dog ikke kunde støde
Adelen helt bort, da det eng. gentleman
oversattes ved chevalier, Datidens Adelstitel, og da
man i F. benævnedes, ikke med sit
Familienavn, men med et nom de guerre (smlg.
Schiffmann, »Freim. in Frankreich«). Ved F. kom
man herved naturlig til at tænke paa det gl.
Riddervæsen, som opr. havde haft lgn.
broderkærlige Formaal som F.; særlig Johannitterne
havde plejet Syge, grundet Hospitaler o. s. v.
Snart mente man ogsaa, at F. stod i
Forbindelse med Tempelherrerne, især da der
dukkede dunkle Rygter op om, at ikke alle
Tempelherrer havde mistet Livet, men at nogle var
undslupne til Skotland. Under disse
Omstændigheder laa det nær at søge at organisere F.
i Lighed med de gl. Ridderordener. Man følte
desuden i F. stærk Trang til at have højere
Grader, som kunde øve en vis Opsigt. Maaske
haabede man ogsaa, som Schiffmann i
»Ursprung der Rittergrade« (1882) formoder, at
kunne vinde det højeste Aristokrati for F. ved
at forbeholde det de højeste Grader. Ved
samme Tid tales der i Paris ogsaa om »skotske
Mestere«, som det synes opr. en privat
Forbindelse i F. af »Mestere«, der søgte at virke
for Alvor og for særlig Fremdragelse af de
kristne Momenter i F. Oprindelsen til Navnet
er ikke helt klar. Men de dannede snart egne
Loger, »Skotteloger«, der hurtig bredte sig til
andre Lande. I den fr. Konstitutionsbog af 1743
er der endnu ikke Tale om højere Grader, men
de var i deres Udvikling. Ved deres Dannelse
spillede Fenelon’s Ven, Skotten Ramsay, en vis
Rolle, om ikke saa stor, som der ofte tilskrives
ham (se Schiffmann, »Andr. Michael Ramsay«
[Leipzig 1878]). De højere Grader udformede
sig snart efter: 1754 fremkom i Paris le
chapitre de Clermont, men det anerkendtes ikke
alm., ja Styrelsen for F. forkastede rent ud
alle højere Grader 1766. Men allerede 1771
tilbagekaldtes Forkastelsen, og Styrelsen for F. i
Frankrig, som ved denne Tid fik Navnet le
Grand Orient, anerkendte nu højere Grader.
Overhoved for F. blev ved denne Tid Hertug
Filip af Orléans (Égalité).
I England begyndte man ogsaa at føle Trang
til højere Grader for at bringe mere Fasthed
ind i Organisationen, da Embedsmændene i F.
aarlig afløstes af ny. Grundlaget for en saadan
højere Grad dannedes ved, at Skafferne
(Stewards) blev en permanent Institution med et
vist Antal Medlemmer. Ved den samme Tid
begyndte man i Nordengland og Skotland at
opdage, at F. her var lige saa gammelt som i
Sydengland, og at man her havde haft
Korporationer af free masons, som naaede op til
Middelalderen, saaledes i York, i Edinburgh, i
Kilwinning o. s. v. Der opstod snart en
Spaltning i England, idet F. i York kaldte sig
Ancient Masons, medens de kaldte F. i London
New Masons. I York dannedes siden en højere
Grad, Royal Arch. Spaltningen hævedes 1813.
Prinsen af Wales blev øverste Styrer af F. i
Storbritannien og vedblev dermed som Konge.
I Tyskland grundedes den første Loge 1737 i
Hamburg fra England; fra 1741 kaldes den
»Absalon«. En Deputation fra denne optog 1738
Preussens Kronprins (Frederik II) i Braunschweig,
hvorpaa han 1740 stiftede Logen Aux
trois globes i Berlin; 1741 fulgte Markgreven af
Bayreuth Eksemplet og stiftede her »Zur
Sonne«. I faa Aar kom mange ny Loger til.
Skottelogerne kom allerede 1742 (Union) i Berlin, 17l6
i Hamhurg, 1747 i Leipzig o. s. v. De højere
Grader kom fra Frankrig ved Friherre Karl
Gotthelf v. Hund fra Lausitz, der søgte at
omordne F. i Lighed med Tempelherreordenen,
hvorfor han delte F. i 9 Provinser ligesom
Tempelherrerne, kun at han flyttede
Provinserne, eftersom F. var forbudt og forfulgt i
de fleste katolske Lande. For sit System, som
han kaldte »den strikte Observans«, virkede
han først i Stilhed fra sit Gods Unwürde; 1755
traadte han aktivt op, men som østerrigsk-sindet
maatte han holde sig skjult under hele
Syvaarskrigen, saaledes at hans Virksomhed
først kom i Gang efter 1763. Han fik mange
Loger til at antage sit System; 1771 vandt
han Feltmarskal, Hertug Ferdinand af
Braunschweig, som han fik til at stille sig i Spidsen
som Stormester, v. Hund, der af en i sin Tid
fra London indsat Styrer for F. i
Nordtyskland, v. Marschall, havde ladet sig udnævne til
hans Efterfølger, proklamerede sig som
Hærmester i den 7. Provins, som han organiserede
med Præfekturer, Komturer o. s. v. Ved
Hertugen fik han mange Fyrster til at træde ind,
og paa et Møde i Braunschweig 1775 var ikke
mindre end 12 regerende Fyrster
repræsenterede, men der var dog alle Vegne kommet
stærk Opposition og Misfornøjelse frem mod
v. Hund’s Styrelse før hans Død 26. Oktbr 1776.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
