Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimureri - Frimærker, Postfrimærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anslaas til c. 1½ Mill., fordelte i over iOOOO
Loger omtr. som følger: Danmark 4000 (15
Loger o. l.), Norge 2000 (8 Loger), Sverige 4000
(38 Loger), Holland 3000 (80 Loger), Schweiz
3000 (38 Loger), Ungarn 2500 (41 Loger),
Tyskland 48000 (500 Loger, deraf c. 12000 i den
tyske Landsloge), Frankrig 20000 (330 Loger)
under Le Grand Orient foruden c. 5000 under
Supréme Conseil du Rite Écossais, der har 33
Grader (70 Loger), Portugal 3000 (70 Loger),
England 300000 (2000 Loger), Skotland 65000
(530 Loger), Irland 18000 (370 Loger), eng.
Kolonier i Australien 25000 (400 Loger), i
Nordamerika 35000 (600 Loger), Nordamerikanske
Fristater 680000 (10000 Loger) foruden 21000
farvede (1050 Loger), Cuba 3000 (76 Loger),
Porto Rico 800 (16 Loger). I Italien er der
140, i Belgien 30, i Centralamerika og
Vestindien 400, i Brasilien 270, i det øvrige
Amerika 200 Loger, o. s. v. Loger findes ogsaa i
Ægypten, Liberia, Sydafrika o. s. v.
Storartet er den Godgørenhed, der udøves af F.
I alle Lande gives der af F. aarlig store Summer
til Understøttelse af Trængende, og mange
milde Stiftelser o, l. skylder F. deres Oprindelse.
F. har fremkaldt en rig Litt.; man tæller
over 10000 Skr, der som fl. af de ovenfor
anførte ikke findes i Boghandelen. Hertil kommer
Skr med Angreb paa F., i Danmark f. Eks.
af Fr. Nielsen 1882—83. Foruden Matrikler
udgives der henved 100 periodiske Skr af F.
(deriblandt »Nordisk Frimurer-Tidende« i Kria,
men dette Tidsskrift tilhører ikke det officielle
F. i Norge). En Bibliografi over Skr om F.
udgav Kloss 1844, Tillæg siden af Barthelmess
o. a. Af mest Interesse er de hist. Skr. Allerede
Anderson gav 1723 en Udsigt over F.’s Historie,
men den er bygget paa de lidet hjemlede
Overleveringer, som fandtes i de gl. Loger i
Storbritannien. Lgn. ukritiske Fremstillinger (af
Oliver, Mitchell1 o. a.) er for øvrigt ofte
fremkomne senere. Mere Værd har flg. Skr om F.
og dets Historie: af Thory (Acta Latomorum),
Clavel (Hist. pittoresque), Rebold (Paris 1859),
Keller (2. Udg., Giessen 1860), Fallou (»Die
Mysterien der F.« [2. Udg., Leipzig 1859]),
Findel (4. Udg., Leipzig 1880), Fort
(Philadelphia 1877), Gould (London 1884-87), K. Taute,
»Bücherkunde mit litterarischen Nachweisen«
(1886), Katsch (»Die Entstehung der F.« [Berlin
1897]). Desuden haves der Monografier om F.
i forsk. Lande, Festskrifter i Anledning af
Logers Jubilæer o. s. v. med vigtige, paalidelige
Oplysninger. Saadanne kan ogsaa findes i
Lenning »Encyclopädie der F.« [4 Bd, Leipzig 1863
—70). — Ved Siden af Loger tilhørende, hvad man
kan kalde det officielle F., findes der i mange
Lande, hvad man kalder Vinkel-Loger, hvis
Medlemmer af F. ikke anerkendes som rette
Frimurere, og derfor ikke har Adgang til de
anerkendte Loger, ligesom det er forbudt disses
Medlemmer at bruge saadanne Vinkel-Loger.
Disse har vel forstaaet at sætte sig i
Besiddelse af de F. tilhørende Ritualer, men tilladt
sig saa mange ikke uvæsentlige Forandringer og
Afvigelser, at de ikke kan betragtes som
tilhørende det virkelige F., men maa betragtes
som vilde Skud.
V. S.
Frimærker eller, som de officielt hedder,
Postfrimærker, er den danske
Benævnelse for de af Postvæsenet i de forsk. Lande
udgivne Mærker, der sælges til Anvendelse
som Frankeringsmiddel for Postforsendelser,
saaledes at Mærkerne paaklæbes Forsendelserne
og annulleres af Postvæsenet. Paa Fransk
benævnes Mærkerne timbres-poste, paa Engelsk
postage-stamps, paa Tysk »Freimarken« eller
»Briefmarken«, officielt dog »Postwertzeichen«.
I Danmark bruges Betegnelsen F. tillige om de
til Frankering af Jernbanepakker (F.-Pakker)
udstedte Mærker. Den Tanke, der ligger til
Grund for F., at man paa en let og bekvem
Maade kan forudbetale Portoen for et Brev,
uden at være nødsaget til at henvende sig paa
et Posthus, er ikke saa ny som selve F. 1653
fik nemlig en Mand ved Navn Vélayer,
der var Maitre des requétes hos Ludvig XIV,
Privilegium paa at indrette en Bypost i Paris
og at lade ophænge Brevkasser til Indsamling
af Brevene. Han indførte et Brevomslag (billet
de port payé), der var til Salgs forsk. Steder
i Byen og kunde anvendes som Omslag til
Breve, der skulde forsendes med Byposten. Fra
disse Omslag til det egl. F., der kan paaklæbes
ethvert Brev, synes Vejen ikke lang, men
Vélayer’s Bypost bestod kun kort Tid, og med
dens Ophør gik hans Idé i Glemmebogen. 1818
blev der i Kongeriget Sardinien indført et
stemplet Postpapir til Breve, som ønskedes
befordrede uden for Posten, men dette kan ikke
betragtes som et Frigørelsesmiddel, idet Breve,
skrevne paa dette Papir, netop ikke skulde
befordres med Posten, men ved anden Lejlighed.
Stemplet var en Afgift til Postvæsenet,
fordi dette, der havde Eneret paa Brevbefordringen,
tillod Brevets Besørgelse paa anden
Maade. Det var først 1840, at F. som
Frankeringsmiddel blev taget i Brug i England. 10
Aar før havde en Mand ved Navn Charles
Whiting i London eksperimenteret med
stemplede Omslag til Aviser, som han kaldte
go-frees, og Juni 1834 stillede Forf. Charles Knight
i et Brev til den eng. Finansminister Forslag
om lgn. Omslag. Herfra antages det, at
Rowland Hill, som 1837 fremkom med sit Forslag
om den ensartede lave Porto (Pennyportoen),
har faaet Ideen til F. Han fremsatte nemlig
i sit Forslag den Tanke at lade Betalingen af
Portoen ske ved Hjælp af et lille Stykke
Papir, netop stort nok til derpaa at anbringe et
Stempel. Papiret skulde være gummeret og
klæbes paa Bagsiden af Brevet. Hill’s Forslag
om Pennyportoen og om Anvendelsen af F.
som Betalingsmiddel blev som bekendt
gennemført, og Hill stod derfor i den alm. Bevidsthed
som den, der var Ophavsmanden til F. Efter
hans Død 1879 blev det imidlertid fra anden
Side hævdet, at Æren for F.’s Opfindelse
tilkom James Chalmers, der var Boghandler i
Dundee og Udgiver af Dundee Cronicle, idet
Chalmers’ Søn, Patrick, udgav en Pjece, hvori
han oplyste, at hans Fader allerede 1834 i sit
Bogtrykkeri havde fremstillet F. til at klæbe
paa Breve, og at han til Finansministeren
havde indsendt Forslag om disses Anvendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
