Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - frisisk Sprog og Litteratur - Friskare - friske - Friskning - Friskoler - Friskvægt, se Frøundersøgelse - Friskytte - Frisland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Norden 1879-84]; P. A. Oelrichs, »Kl.
Wörterbuch d. Helgol. Sprache« [Leipzig 1846]; N. Outzen,
»Glossarium d. fries. Sprache ... nordfries.
Mundart« [Kbhvn 1837]; J.
Schmidt-Petersen, »Wörterbuch u. Sprachlehre d.
nordfries. Sprache u. d. Mundart v. Föhr u.
Amrum« [Husum 1912 ff.]; Bogliste i Essay d’une
bibliographie de la littérature frisonne [Haag
1859]; Th. Siebs, »Fries. Literatur« [Paul’s
»Grundriss d. germ. Phil.«, 2. Udgave II];
om Udbredelsen se Behaghel’s tyske
Dialektkort smst. I, 780—81 og te Winkel’s
nederlandske do smst. 924—25; Dialektkort af
O. Bremer, Art. »Deutsche Mundarten«
[Brockhaus Konv.-Lex.]; H. V. Clausen’s
Sprogkort over Sønderjylland [»Sønderj.
Aarbøger« 1892, 184]).
G. S-e.
Friskare dannes ved frivillig Tilgang blandt
Befolkningen, navnlig til Føring af Folkekrigen
med lgn. Maal som Frikorps. Ofte dannes de
ved Oprør, men ogsaa undertiden til Kamp mod
ydre Fjender, i hvilket sidste Tilfælde de som
Regel antager en mere ordnet Organisation i
Lighed med Frikorps. Benævnelsen F.
anvendes først fra 1848. F. dannes i Reglen paa
Foranledning af enkelte Mænd (Garibaldi),
hyppigst uden Statens Bemyndigelse, og har oftest
en løs Sammensætning. Dette i Forbindelse
med en i Reglen daarlig Disciplin og ofte
tarvelig Føring forringer deres milit. Værdi, og
de vil altid være organiserede Troppeafdelinger
underlegne. I den nyeste Tid er de
fremtraadte ved fl. Lejligheder, saaledes under
Sonderbund-Krigen i Schweiz, i Revolutionskrigene
1848—49, ogsaa i den slesvig-holstenske Hær
(v. d. Tann’s, Zastrow’s o. fl. F.), under
Garibaldi ved Toget til Sicilien og Neapel 1860, mod
Kirkestaten og ved hans Optræden i Frankrig
1870—71. Til F. kan ogsaa henregnes
Francs-tireurs o. fl. l. Formationer. F. vil i Fremtidens
Krige næppe finde synderlig Anvendelse.
B. P. B.
friske (Søv.), 1) om Vinden, naar det fra at
være stille Vejr blæser op. Vinden siges at
være opfriskende ell. friskende.
Bliver Vinden endnu kraftigere, siges det at kule
op; 2) at udbløde f. Eks. salt Kød og Flæsk
i fersk Vand. Friskefad: den Beholder,
hvori det salte Kød friskes. — f. et Varp
bet. at stikke ud paa det, saa at et nyt Sted
paa Varuet kommer til at ligge i Klysset;
udfores for at undgaa, at Varpet ved fortsat
Gnidning (Skamfiling) i Klysset skal blive
filet i Stykker.
H. E.
Friskning, d. s. s. som Ferskning.
Friskoler, Folkeskoler med gratis
Undervisning. Saa længe al anden Folkeoplysning end
Religionsundervisningen var overladt til privat
Omsorg, var Skolerne, med Undtagelse af de
lat., alle Betalingsskoler, og selv i den første
alm. Skolelov for Danmark af 23. Jan. 1739 var
der fastsat Skolepenge til Læreren af de
skolesøgende Børns Forældre. Godgørende
Mennesker oprettede derfor F. for uformuende
Familiers Børn, saaledes i Kbhvn de
Kirkeskoler (»danske Skoler« ell. »fattige Børns
frie Skoler«), som pietistiske Præster stiftede i
Beg. af 18. Aarh., og de F., Agent H. Holch
fik i Gang 1771, og som ikke maa forveksles
med de indtil 1875 bestaaende Fattigskoler for
Børn af Forældre under Fattigvæsenets
Forsorg. Først ved Anord. af 1814 fastsloges alle
Forældres Ret til at faa deres Børn gratis
underviste i den offentlige Skole, og denne Ret
har senere faaet grundlovsmæssig Anerkendelse
for de Børn, hvis Forældre ikke har Evne til
at sørge for deres Oplæreise (Grl.’s § 90, nu §
83). I Norge er Folkeskolens Undervisning
baade i By og paa Land helt gratis. Ogsaa i
Udlandets Folkeskoler er Undervisningen nu gratis
næsten overalt, men i Lande som Frankrig og
England er denne Reform af forholdsvis ny
Datum. — I Slutn. af 19. Aarh. har den
grundtvigske Retning i Danmark indført Benævnelsen
F. (jfr de kat. écoles libres) for de private
Børneskoler, som en Kreds af Forældre eller
andre, der deler Grundtvig’s kirkelige og
folkelige Anskuelser, har oprettet, men som for
øvrigt i Henseende til ydre Ordning ikke afviger
væsentlig fra andre Privatskoler. Den første af
disse Skoler oprettedes 1852 paa Fyn af
Højskolemanden Christen Kold, og senere
har de udbredt sig, især paa Landet, over de
Egne i Danmark, hvor den grundtvigske
Retning har fundet mest Tilslutning. Bevægelsen
støttes af den 1886 oprettede »Dansk
Friskoleforening« (jfr denne Forenings Aarsberetninger
og L. Frederiksen, »Friskolebevægelsen i
1852 og de flg. Aar« [1885]).
(J. L.). Fr. Th.
Friskvægt, se Frøundersøgelse.
Friskytte kaldtes i Folkeovertroen den, som
ved Trolddom og Pagt med Djævelen havde
skaffet sig Friskud ɔ: Sikkerhed for at ramme
med i det mindste et vist Antal Skud. I
»Heksehammeren« (Malleus maleficarum [Köln 1485])
hedder det om F.: »De skyder paa en
Langfredag under Messen efter et Krucifiks, som om
det var en Skive. Lige saa mange Skud, der
træffer Krucifikset, lige saa mange Friskud har
de hver Dag og kan dermed træffe deres Fjender
og dræbe dem, uden at de ser dem, idet nemlig
Djævelen fører Kuglerne i deres Hjerter, selv
om de befinder sig i lukkede Rum«. Videre
berettes der om forsk. bekendte F., ligesom der
klages over de ugudelige Fyrster, der har slige
Troldmænd i deres Sold og beskytter dem;
Troen paa F. har saaledes sikkert været alm.
Middelalderen igennem. Senere Tiders Sagn om
F. fortæller, at de kun har 7 Friskud; de 6 af
disse rammer den, som F. ønsker, men det
syvendes Retning bestemmer Djævelen. Sagnet
om F. har gentagne Gange været Genstand for
digterisk Behandling, saaledes Fr. Kind’s Tekst
til Weber’s berømte Opera »Der Freischütz«
(»Jægerbruden«). (Litt..: Kiesewetter,
»Die Geheimwissenschafteh« [Leipzig 1895]).
Alfr. L.
Frisland (Frislandia), en stor Fabelø, der
paa gl. Kort over det nordlige Atlanterhav
ligger S. f. Island. Den ses første Gang paa det af
Nicolo Zeno den Yngre 1558 udgivne Kort
og omtales i den af samme udgivne Beretning
om Brødrene Zeno’s Rejser. Da Frobisher paa
sin Rejse for at opdage Nordvestpassagen kom
til Grønland, maatte han efter sin
Breddebestemmelse antage, at det var Zeno’s F. Som
Følge heraf antog han atter, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
